Uddannelse

Lige muligheder for alle

Download her

En b�rneparat folkeskole - skolen er f�rst og fremmest b�rnenes

Folkeskolen skal v�re for alle b�rn i Danmark. Derfor vender CenterPartiet sig mod enhver form for brugerbetaling p� dette omr�de.
Folkeskolens form�l er at hj�lpe b�rnene fra et punkt til et andet: Fra barndom til at kunne klare den videre vej mod voksenlivet og dets udfordringer, s�vel fagligt som socialt. B�rnene skal have hj�lp til at opbygge en st�rk identitet og kunne beg� sig i den kultur og det samfund, som de er en del af.
CenterPartiet �nsker, at folkeskolen skal v�re med til at danne en helhed og skabe hele mennesker.

Der b�r ikke v�re nogen, som v�lger den eneste rigtige indl�ringsmetode for eleverne.
De skal via egen nysgerrighed pr�ve forskellige arbejdsformer af. S� vil de v�lge det, som interesserer dem. L�rere og p�dagoger b�r observere b�rnene, og hvorledes de l�rer bedst. I dialog med eleverne tilrettel�gges undervisningen og undervisningsmaterialer udv�lges ud fra dette.
Frivillighed og interesse giver nysgerrighed og motivation for at l�re mere.
Det giver en opadg�ende spiral og en selvindsigt, udvikler deres identitet, hvilket vil optimere elevens l�ringsm�nstre og evne til at klare forskellige situationer langt ind i voksenlivet.

Folkeskolen b�r g�re b�rnene nysgerrige og motiverede for at l�re nyt - livet igennem.
Det g�r den enkelte egnet til at m�de arbejdsgiveres krav om fleksible og innovative medarbejdere. Er den enkelte person ikke motiveret for at l�re nyt, er det et meget sv�rt arbejdsliv at komme ud til efter folkeskolen.

Folkeskolen skal have mulighed for at tr�kke p� en lang r�kke faggrupper samt for�ldre, som i et samarbejde om og med eleverne kan give eleverne oplevelser af at deres voksne interessere sig for dem, en oplevelse af sammenh�ng og helhed i hverdagen.
Eleverne b�r opleve stabilitet, kontinuitet og tryghed i relationen med de voksne i deres hverdag i skolen. Derfor b�r l�rere, p�dagoger m.fl. v�re tilknyttet den samme klasse i en l�ngere periode.

Mobning er uacceptabelt og skal tages i opl�bet. Derfor skal eventuelle familiem�ssige eller personlige problemstillinger - herunder ogs� de f�lelsesm�ssige aspekter - opfanges i tide. Det er med til at se barnets individuelle behov, resurser og begr�nsninger i givne perioder og situationer.

Undervisning skal ske efter interesse og evner mere end den biologiske alder. Et barn i 7. klasse kan i bestemte fag ligge p� et andet alderstrin, end den biologiske alder foreskriver. Om eleven er enten over eller under 7. klasses niveau er for s� vidt underordnet. Barnet skal undervises p� sit eget niveau. Klasseundervisningen kommer s�ledes til at foreg� med elever p� tiln�rmelsesvis samme niveau og med s� f� elever i en klasse som muligt.
Mindre klasser og opdeling efter interesse og evner giver bedre mulighed for at f�lge barnet t�t og opleve, hvorledes det l�rer bedst. Hvilke sanser barnet bruger for at l�re (sanseintegration er v�sentlig for al l�ring), og hvordan barnets opm�rksomhed, koncentration og hukommelse er. Undervisningen skal tilrettel�gges, og klasselokalet indrettes herefter.

L�rere og p�dagoger m� ikke v�re bange for at bruge alternative metoder og fag. De mange intelligenser skal komme til orde. Er en elev mere praktisk anlagt end boglig, s� skal vedkommende arbejde praktisk. Fx i v�rksted. Det giver motivation at arbejde med noget, der giver mening - og det, der giver mening er subjektivt fra person til person. Teoretisk l�rdom kan let indarbejdes i forbindelse med praktisk arbejde. Skolen skal derfor kunne tilbyde forskellige slags v�rksteder, musiklokaler, udend�rs undervisning m.m.
Mulighederne for at tage s�rlige hensyn og tilpasse undervisningen og de krav, der stilles til det enkelte barn kan styrkes ved en fast kontaktp�dagog, der tilknyttes en fast gruppe elever. Det giver mulighed for at l�re det enkelte barn godt at kende og vide, hvad der foreg�r i barnet og dets liv udenfor skolen. Hvis fx barnets livssituation er ved at blive �ndret (eksempelvis ved for�ldres skilsmisse), s� barnet har en masse andet at t�nke p�, kan kontaktp�dagogen tale med barnet og eventuelt familien om det og skabe de bedst mulige rammer for barnet i denne periode.

Har elever sv�rt ved at koncentrere sig eller er tr�tte, kan det skyldes, at de fx springer m�ltider over eller spiser meget lidt varieret eller direkte fed eller sukkerholdig mad. N�r l�rer eller p�dagoger f�r en s�dan mistanke, skal elev og for�ldre kunne henvises til skolens di�tist, som vil kunne yde r�d og vejledning og om n�dvendigt give en individuelt tilrettelagt kostplan.

CenterPartiet vil derfor:

- arbejde for, at klassekvotienterne nedbringes, s� de n�rmer sig kvotienterne p� private skoler.

- at hver klasse kan have tilknyttet �n fast l�rer (klassel�rer) og �n fast p�dagog samt �n fast vikar for hver af disse for at give b�rnene st�rst mulig tryghed.

- At folkeskolen f�r mulighed for efter behov at tilknytte en fast kontaktp�dagog til en gruppe elever.

- At hver folkeskole gives mulighed for at f� tilknyttet en skolepsykolog, der efter behov kan yde supervision til det enkelte l�rer/p�dagog-team omkring klasserne og har mulighed for j�vnligt at deltage i dr�ftelser af iagttagelser/observationer af b�rnene for at fange eventuelle psykologiske handicaps og f�lelsesm�ssige vanskeligheder.

- Minimere mobning i folkeskolen. Her spiller kontaktp�dagogen og teamet omkring hver klasse en meget v�sentlig rolle.

- Give mulighed for at et barn kan undervises p� sit eget udviklingsniveau..

- Opmuntre l�rere og p�dagoger til at bruge alternative metoder og fag.

- Sikre mulighed for, at teoretisk l�rdom kan indarbejdes i forbindelse med praktisk arbejde. Bygger du fx en stol i tr�v�rkstedet, skal du ogs� regne ud, hvor lange benene skal v�re og finder ud af vinklernes st�rrelse med mere. Skolen skal gives mulighed for at kunne tilbyde forskellige slags v�rksteder, musiklokaler, udend�rs undervisning m.m.

- Tilknytte en di�tist til hver skole.

- Reducere l�rernes administrative opgaver til fordel for kontakt med eleverne

- �ge antallet af l�rere/voksne i skolen.

- S�tte minimumskrav til l�rerresurser i skolen.

- Satse p� en samfundsaktiv skole med fokus p� elevvirksomhed.

- Stimulere til at naturen bliver taget endnu mere i brug som klassev�relse.

- Styrke studievejledningen i folkeskolen og p� ungdomsuddannelser. Tilbuddet b�r deles i en faglig og en social del.

- At der oprettes en offentlig uddannelse for vejledere eller stilles strengere kompetence krav til dem, som skal varetage jobbet.

- At skolerne tilbyder gratis frugt og gr�ntsager til eleverne, ligesom der skal v�re adgang til vand i klassev�relset/gangarealerne..

- Have udformet minimumskrav til st�rrelse af klassev�relser. At der ikke indf�res obligatorisk heldagsskole, men styrke SFO tilbuddet.

- Opretholde en decentraliseret skolestruktur.

- Beholde karakterer i de �ldste klassetrin, men karaktererne m� ikke v�re et succeskriterium i sig selv. De skal v�re et redskab til, at den enkelte elev gennemg�r en udvikling s�vel fagligt som socialt og personligt. Alle elever skal ikke n�dvendigvis n� frem til samme faglige m�l indenfor samme tidsperiode. De skal f�rst og fremmest l�re at l�re.

- Sikre tilbud om modersm�lsundervisning til elever med minoritetsbaggrund.

Fri- og efterskoler

Danmark har en lang tradition for fri- og privatskoler, der er grundlagt p� ideer om en s�rligt p�dagogisk retning, h�j prioritering af idr�t, musik, udeliv eller andre �nsker, der udspringer af et for�ldre-engagement eller som skyldes mere geografisk betingede forhold.
Friskolebev�gelsen med den generelle h�je v�gt p� sang, fort�lling, f�llesskab og dannelse er et godt supplement til folkeskolen og er med til at give en dynamik i udviklingen af morgendagens skole.

I visse omr�der med h�j koncentration af resursesvage familier har privat- og friskoler ofte ry for ikke at tage et socialt ansvar, men kun optage de st�rke elever og overlade de svage elever til omr�dets folkeskoler. I mange tilf�lde er det ikke korrekt, da elevsammens�tningen p� de frie skoler stort set svarer til omr�dets folkeskoler. I enkelte tilf�lde b�r det overvejes, om kommunen skal kunne k�be et antal pladser til elever, som ikke har kunnet rummes i en folkeskole.

Efterskoler giver mange elever mulighed for at starte p� en frisk, at fordybe sig i et interesse-omr�de eller blive modnet, inden de skal i gang med en ungdomsuddannelse. De samler mange unge mennesker op og b�r fortsat have �konomisk st�tte.

CenterPartiet vil derfor:

- arbejde for, at de frie skoler fortsat har gode vilk�r at arbejde under og nyder st�tte fra staten.

- give for�ldre en rimelig frist til at oprette friskoler, hvor den lokale folkeskole skal lukkes.

- give kommunerne en vis kvote pladser p� friskoler, der ikke i rimelig grad afspejler n�romr�det sociale sammens�tning.

Varierede ungdomsuddannelser i hele landet

Ungdomsuddannelserne b�r danne grundlag for den enkelte elevs videre udvikling og forberedelse til arbejdslivet. Det er derfor vigtigt, at ungdomsuddannelserne op�ver elevernes evne til p� egen h�nd at indsamle og tage stilling til informationer, tage ansvar og kunne arbejde b�de selvst�ndigt og sammen med andre.

Det er vigtigt, at der er et varieret udbud til unge, der �nsker at tage en uddannelse p� gymnasieniveau.

Ungdomsuddannelserne skal bidrage til at opbygge f�rdigheder og skabe arbejdspladser i hele landet. For at de unge bliver i stand til at skabe deres egen arbejdsplads og udnytte de resurser, der findes, m� en positiv holdning til iv�rks�tteri gennemsyre hele uddannelsesforl�bet. En st�rk og b�redygtig besk�ftigelse i hele landet kr�ver ogs� arbejdskraft, der er tilpasset lokale forhold. Et t�t samarbejde mellem uddannelsessted og lokale virksomheder er n�dvendigt b�de for at forbedre kvaliteten af uddannelserne og udnytte resurserne bedst muligt. For at udvikle elevernes dannelse skal der ogs� sikres samarbejde med det lokale kultur- og foreningsliv.

CenterPartiet �nsker en decentral skolestruktur inden for ungdomsuddannelserne.
Ingen skal v�re n�dt til at betale for rejse til og fra skole. Egenbetaling for k�rsel til skole rammer is�r unge fra udkantsomr�derne, og er i strid med princippet om lige ret til uddannelse.

CenterPartiet vil derfor:

- At ungdomsuddannelser skal v�re gratis for alle.

- At der skal v�re et bredt udvalg af ungdomsuddannelser i hele landet.

- At unge, som s�ger om en ungdomsuddannelse, skal have ret til en plads, og der skal gives mulighed for at v�lge om.

- Styrke indl�ring af sprog. Gode f�rdigheder i dansk og i fremmedsprog er vigtig b�de i forhold til videre studier og til arbejdslivet.

- Arbejde for en bred vifte af p�dagogiske metoder p� skoler, der tilbyder ungdomsuddannelser. Dette foruds�tter blandt andet god adgang til biblioteker, internetopkobling og tilstr�kkelig informations- og kommunikationsteknologiske hj�lpemidler til b�rn, unge og voksne med handicap p� alle skoler. Det foruds�tter ogs�, at l�rerne har de n�dvendige kompetencer og en faglig tryghed til at kunne tilpasse al undervisning til den studieretning/fagretning, der undervises i.

- Give elever p� erhvervsfaglige uddannelser mulighed for praktikophold i et andet europ�isk land i l�bet af uddannelsen eller i l�bet af de to f�rste �r efter svendepr�ven/eksamen er best�et.

- Garantere alle elever, der klarer eksamen p� en erhvervsfaglig uddannelse, tilbud om et et-�rigt overbygningskursus for at tilegne sig studiekompetencer.

- Videref�re �konomisk st�tte til l�rlingepladser indenfor de traditionelle h�ndv�rksfag.

- Give bedre muligheder for iv�rks�ttere.

- Give unge som ikke kan rummes i det traditionelle uddannelsessystem mulighed for selv at sammens�tte et uddannelsesforl�b.

Videreg�ende uddannelse

Akademisk frihed, forsknings-baseret undervisning og h�je standarder for kvalitet er centrale v�rdier indenfor de videreg�ende uddannelser og forskning. Universiteter og videreg�ende uddannelsessteder har et ansvar for den langsigtede udvikling af uddannelse og forskning, og skal derfor hovedsagelig finansieres over de offentlige budgetter. CenterPartiet vil gerne advare mod en tendens, hvor universiteter og videreg�ende uddannelsessteder i stigende grad er afh�ngige af ekstern finansiering, og at bevilliger afh�nger af antallet af studerende. Dette vil is�r ramme de sm� fag, der retter sig mod s�rlige behov, b�de med hensyn til uddannelse og forskning. CenterPartiet vil derfor arbejde p� at styrke den grundl�ggende finansiering af de videreg�ende uddannelsessteder.

�get international udveksling af studerende og forskere/undervisere er vigtige, b�de for at skabe gensidig international forst�else og respekt, blive fortrolige med andre landes viden og forskning og udvide uddannelsestilbuddene. Internationalt samarbejde om uddannelse skal i stigende grad ske gennem aftaler mellem de danske institutioner og gode udenlandske institutioner. Information og hj�lp b�r v�re rettet mod omr�der, hvor vi har brug for, at danske unge tager uddannelse i udlandet. Samtidig er det vigtigt at sikre en god spredning, geografisk, socialt og fagligt. Udvikling af supplerende engelsksprogede tilbud i Danmark vil v�re n�dvendig for at g�re det muligt for udenlandske studerende at tage dele af deres uddannelse her i landet.

CenterPartiet vil derfor:

- Have et styringssystem ved universiteter, som sikrer selvst�ndighed for institutionerne, uafh�ngighed for forskningen og medbestemmelse for ansatte og studerende. Rektor b�r forsat v�lges blandt de videnskabeligt ansatte.

- Sikre et gradueringssystem i h�jere uddannelser, som im�dekommer hensynet til helhed, bredde og fordybelse.

- Have to censorer til eksamenerne for at sikre de studerendes retssikkerhed, og at alle behandles lige.

- G� imod �get brug af obligatorisk fremm�de, og understrege at deltagelse i mere intensive undervisningsforl�b m� v�re frivillig for de studerende. I en tid, hvor behovet for efter- og videreuddannelse �ges, er fleksibilitet i studietilbuddet vigtigere end nogensinde f�r.

- Arbejde for at studerende med handicap kan deltage p� studiet p� lige fod med andre.

- �ge udvekslingen af studerende og forel�sere.

- St�tte tiltag for at �ge rekrutteringen af studerende fra minoritetsgrupper.

- Styrke brugen af it-baserede l�remetoder indenfor h�jere uddannelser inklusiv fjernundervisning og efteruddannelse.

Folkeh�jskoler

Folkeh�jskoler er en vigtig del af skolesystemet og giver en god v�rdi- og kulturforankring. Skolerne skal have mulighed for at beholde deres egenart med v�gt p� kulturformidling og elevernes personlige udvikling. Fordybning i specielle emner og interesseomr�der er en vigtig del af folkeh�jskole-undervisningen.

Folkeh�jskolerne udg�r et godt supplement til videreg�ende skoler og arbejdsliv. Elevernes indsats skal v�rds�ttes gennem at v�re pointgivende ved optagelse p� videreg�ende uddannelser. CenterPartiet vil arbejde for at sikre driftstilskud til folkeh�jskolerne og st�tteordninger for eleverne.

Studiest�tte

Gode finansieringsordninger og gode boligtilbud for studerende er vigtigt b�de for at n� m�let om lige rettigheder til uddannelse og at g�re det muligt for flere at studere p� fuld tid og slutter p� normeret tid.

CenterPartiet vil derfor:

- At SU i h�jere grad skal tildeles efter den studerendes behov/livssituation samt lokale forskelle i fx boligpriser

- At studerende under 18 �r, som bor hjemme skal tildeles st�tte p� grundlag af fors�rgeres indkomst (sikre samme vilk�r som medstuderende over 18 �r)

- At studerende over 18 �r, som bor hjemme, skal tildeles st�tte som studerende under 18 i samme situation. Da man som 18-�rig er myndig, er det ikke fors�rgeres indkomst, men derimod den �vrige husstands voksne/myndige personers indkomst, som danner grundlag for st�tten (hvilket i praksis ofte vil sige, at 16- og 18-�rige, som ikke er udeboende f�r tildelt st�tte efter for�ldrenes indkomst).

- At udeboende skal have st�tte af en s�dan st�rrelse, at denne kan d�kke boligudgifter til en passende bolig i rimelig afstand til uddannelsesstedet, n�dvendig transport og n�dvendig forbrug af dagligvare og almindelig husf�relse samt udgifter forbundet med uddannelsen samt et personligt r�dighedsbel�b svarende til gennemsnittet af, hvad de hjemmeboende studerende f�r tildelt i st�tte.

- At fors�rgere, som v�lger at studere skal have tildelt en SU af en s�dan st�rrelse, at st�tten kan d�kke de udgifter, som fors�rgerrollen kr�ver - fx egnet bolig, n�dvendig transport - hvad der er n�dvendigt for en husf�relse, udgifter i forbindelse med uddannelsen samt et personligt r�dighedsbel�b svarende til gennemsnittet af, hvad de hjemmeboende studerende f�r tildelt i st�tte.

Livslang l�ring

Uddannelse er en livslang proces. Behovet for omskoling og efteruddannelse �ges som f�lge af indf�ring af ny teknologi og produktionsmetoder, hurtigere �ndringer i erhvervslivet og �get krav til opdatering omkring forskningsbaseret kundskab. Kundskabskl�ften kan blive et nyt klasseskel, hvis det ikke tilrettel�gges en bedre veksling mellem uddannelse og arbejdsliv.
Efteruddannelse og omskoling b�r samordnes bedre med det eksisterende uddannelsessystem, b�de p� videreg�ende og h�jere niveau. Samtidig skal der ved udformningen af systemet for efteruddannelse og omskoling tages hensyn til, at voksne studerende er i en anden livssituation og har andre �konomiske forpligtelser end f�rstegangsstuderende.

CenterPartiet vil derfor:

- Finansiere efteruddannelse og omskoling ved, at arbejdsmarkedets parter og det offentlige g�r sammen om denne finansiering. Efteruddannelse, som arbejdsgiver har direkte gevinst af, b�r betales af arbejdsgiveren. Det offentlige har et ansvar for, at alle de voksne, som ikke har fuldf�rt folkeskolen og/eller en ungdomsuddannelse, f�r en reel ret til at fuldf�re dette.

- Inddrage videreg�ende uddannelsessteder og h�jere uddannelsesinstitutioner aktivt i udformningen af et system for efteruddannelse og omskoling.

- Styrke vilk�rene for voksenuddannelse og fremme alternativt samarbejde mellem studieorganisationer, arbejdsliv, skolev�senet og arbejdsmarkedsmyndighederne.

- Den offentlige st�tte til voksenuddannelse m� h�ves betydelig.

Download her:
Uddannelse - Lige muligheder for alle