Vil du have teksten p vores hjemmeside lst hjt, kan du hente et lille gratis program p www.adgangforalle.dk - (bner nyt vindue)

 

Udenrigs- og forsvarspolitik

N�rhed og udsyn i en global verden

Download her

En stigende internationalisering og globalisering stiller det danske samfund overfor store muligheder og store udfordringer.

Globaliseringen og den teknologiske udvikling har medf�rt, at vi f�r flere muligheder for at kommunikere med mennesker langt borte, som vi m�ske tidligere aldrig ville have m�dt. Det er med til at skabe venskaber p� tv�rs af kulturer og nationaliteter, men medf�rer ogs�, at vi ikke kan undg� at se de ulykker, som rammer mennesker i andre lande.

Vi kan k�be varer fra og dele produktion med lande p� den anden side af kloden. Det skaber velstand i den vestlige verden og v�kst i den tredje verden, men ofte p� bekostning af d�rligere arbejdsforhold for menneskerne, der producerer til os i den tredje verden, og et betydeligt forbrug af uerstattelige naturresurser og milj�.

CenterPartiet �nsker, at det danske samfund skal forholde sig �bent, men kritisk til internationaliseringen og globaliseringen. Danmark skal tage del i den internationale udvikling og yde de bidrag til andre landes stabilitet, frihed og menneskerettigheder, som man rimeligt kan forvente af os.

CenterPartiet mener, at det er muligt at kombinere n�rhed og decentralisering med et engagement i en internationaliseret verden. Danmark skal hverken lukke sig om sig selv eller give slip p� sin ret til at agere som selvst�ndig nation.

Demokrati og national selvbestemmelse i en �ben verden

Udgangspunktet for CenterPartiet er, at demokratiet er det bedste grundlag for, at menneskerettigheder kan trives. Desuden er demokrati det bedste grundlag for �benhed, herunder markeds�konomi.

�benhed er desuden det bedste grundlag for udvikling. �konomisk, social og kulturel udvikling har de bedste vilk�r, n�r mennesker kan handle, agere og kommunikere indbyrdes.

�benhed peger ligeledes p� ytringsfrihed, som er et vigtigt led i at kunne overholde menneskerettighederne og respekten for individers forskellighed. En �ben verden m� derfor ogs� skulle respektere "�ben-mundethed" - ytringsfrihed.

�benhed har ogs� betydning for vores syn p� internationale organisationer som FN og EU. Disse organisationer skal v�re �bne omkring deres prioriteringer og den m�de de p�virker centrale dele at verdens�konomien og verdens aftaler i �vrigt.

Subsidiaritetsprincippet er vigtigt for CenterPartiet. Vi opfatter dette princip som naturligt sammenh�rende med demokrati, n�rhed og sammenh�righed. Vi �nsker derfor, at Danmark skal kunne bestemme s� meget som muligt selv. Vi mener, det er vigtigt og muligt ogs� selv om Danmark er et lille land, som indg�r i st�rre, internationale og forpligtende samarbejder.

CenterPartiet �nsker, at:

- internationale, folkelige organisationer - som FNs organisationer - skal v�re forpligtede til at v�re �bne om deres prioriteringer, resurseforbrug og deres demokratiske proces.

- WTO, G7 og andre internationale organisationer, som p�virker �konomiske og handelsm�ssig vilk�r for mange nationer, skal underl�gges folkelig, og dermed demokratisk kontrol. F.eks. under FN.

En �ben verden betyder ikke en verden uden gr�nser

At �nske en �ben verden er ikke det samme som at �nske sig alle gr�nser afskaffet. Det ville v�re en ulykke for �nsket om mangfoldighed, hvis forskellene imellem folkeslag, nationaliteter og kulturer blev udvisket. Kulturelle forskelle, s�rlige milj�er og forskelle i samfundsmodeller, l�sningsmodeller og sprog er med til at skabe dynamik og udvikling.

Det g�lder derfor for Danmark om at medvirke til en verdensorden, som b�de bevarer regionernes mangfoldighed, og som sikrer en gradvis udj�vning af levevilk�rene i verden.

Det er i denne proces, at det fortsat er n�dvendigt at tr�kke gr�nser. For at definere de rum, som mennesker kan identificere sig med, udvikle sig i og debattere om. Det giver ingen mening, hvis alle gr�nser oph�ves, og enhver kan bos�tte sig eller betale skat (eller lade v�re), hvor han vil. S� bliver der ikke noget ejerskab til det lokale milj� og dermed heller ikke noget sted at forankre et lokalt medansvar.

De fattige landes problem er bl.a. ulige handelsforhold, som er en medvirkende �rsag til fattigdoms-flygtninge. Bistandshj�lp og internationale aftaler om fair samhandel er gode l�sninger. Det er ikke en l�sning for lande med fattigdom, hvis rigere lande g�r det let at immigrere. Det vil is�r motivere de resursest�rke indbyggere at udvandre, og dermed til at uddybe de fattige landes problemer.

Danmark kan ikke afhj�lpe den tredje verdens fattigdomsproblemer igennem indvandring. Danmark b�r derfor i nogen grad bevare kontrollen med indvandringen, men vi �nsker ikke at sortere i indvandrerne alt efter om de er rige eller fattige, hvilke lande de kommer fra eller hvilken uddannelse de har.

At bevare gr�nser er dog ikke n�dvendigvis lig med en mur med pigtr�d og politi. Gr�nser kan forst�s p� mange m�der og skal ikke bruges til at forhindre den udveksling af �konomi og kultur, som vi st�tter.

Gr�nser m� heller ikke bruges til at adskille familier, som naturligt h�rer sammen.

CenterPartiet vil:

- Opretholde kontrollen over immigration i det omfang det tjener til at bevare de n�re relationer og sammenh�ngskraften i det danske samfund.

- Arbejde for en fair samhandel med tredjeverdens lande og yde aktiv bistand til udviklingslande.

- Afvise forskelsbehandling af sammenf�ring af familier mv., som naturligt og oprigtigt h�rer sammen.

Man kan ikke tage demokrati for givet

Det kan tage mange generationer at udvikle et udemokratisk samfund til et demokratisk, og det er ingen naturlov, at denne udvikling vil f�lge et forl�b, som Danmark og Vesteuropa har v�ret igennem.

Det er heller ikke sikkert, at de danske eller vestlige demokrati-idealer kan bruges som model for andre nationer og folkeslag. Kulturer og traditioner er forskellige i forskellige lande.

Det er derfor ikke rigtigt at s�tte vestligt demokrati over alt i verden som et endeligt m�l. Folkenes selvbestemmelse og is�r menneskerettighederne er de afg�rende kriterier for CenterPartiet.

Demokrati er den bedste garant for at fastholde selvbestemmelse og menneskerettigheder, men de kommer ikke n�dvendigvis af sig selv ved at indf�re demokrati. Det er snarere omvendt: Det er sikring af selvbestemmelse og menneskerettighederne, som skaber grundlag for fremv�ksten af demokrati.

Den mest farbare g�r igennem det internationale samarbejde. Det er i samarbejder som FN, at menneskerettigheder bedst kan p�virkes.

CenterPartiet vil:

- St�tte op om en international indsats for at sikre menneskerettigheder og selvbestemmelse i andre lande.

Terror-frygten m� ikke lukke samfundet

Terror er i l�bet af de seneste par �rtier blevet international ligesom verdens �konomi, mediebilledet og kulturen.

Danmark skal forsvare menneskerettigheder og demokrati, og terror er typisk et angreb mod begge dele. Derfor skal Danmark st�tte op om de internationale tiltag overfor terroren - om n�dvendigt med et milit�rt bidrag.

I den vestlige verden er det 11. september og de tilsvarende bombeangreb i London og Madrid, der har lagt sporene for de seneste �rs fokus p� terror. I den tredje verden rammer terrorangreb oftere.

Terror mod civile er naturligvis uacceptabel, og det giver ikke mening at forsvare terror helt eller delvist. Terror har heller ikke noget med religion at g�re. Vi skal afvise ethvert fors�g p� at sammenkoble terror med s�rskilte befolkningsgrupper og religioner. Det skaber utryghed og splittelse.

Frygten for den internationale terror m� ikke f�re til, at vi lukker vores samfund eller indskr�nker vores demokratiske rettigheder. Konsekvenserne af et samfund med stramme b�nd p� de demokratiske rettigheder eller med omfattende overv�gning vil blive langt mere negative end den skade, terrorismen isoleret set kan g�re.

I den konkrete indsats overfor terror er det oplagt, at international terror ogs� m� bek�mpes via internationalt samarbejde. Danmark kan deltage i samarbejde med andre lande om en indsats imod terror i andre lande. Danmarks bidrag kan v�re s�vel civilt som milit�rt. Dog skal helt s�rlige betingelser v�re opfyldt for et milit�rt bidrag.

CenterPartiet vil:

- Afvise begr�nsninger p� de demokratiske rettigheder - herunder ytringsfriheden.

- Modarbejde kr�nkelser af menneskerettighederne og retssikkerheden.

- Afskaffe muligheden for administrative udvisninger og tidsubestemt tilbageholdelse af udl�ndinge.

Fornufts�gteskabet med EU

Danmark er med i EU. Det er en kendsgerning. Og der er intet reelt alternativ. Danmark har ikke resurserne til at st� uden for EU - s�dan som f.eks. Norge har med deres omfattende olie-produktion.

Det giver derfor ikke mening at diskutere, om Danmark skal v�re med i EU eller ej. Men vi kan diskutere, hvad vi vil med EU, og hvordan vi f�r det bedste ud af vores medlemskab.

Vi skal ogs� v�re bevidste om vores rolle som s�vel et skandinavisk som et europ�isk land. B�ndene til det kontinentale Europa er t�tte, og den kulturelle p�virkning fra f.eks. Tyskland, England og Frankrig er st�rk. Det er b�nd, som vi ikke kan bryde. Samtidig har vi en betydelig f�lles, nordisk arv.

Det er derfor, vi kalder Danmarks medlemskab af EU for et fornufts�gteskab. Vi beh�ver ikke at elske EU, men til geng�ld har vi al mulig grund til at s�ge at bruge medlemskabet af EU bedst muligt.

Det er da rent faktisk ogs� s�dan, at en god del af EU's funktion tilgodeser en udvikling, der er i Danmarks interesser. Navnlig set i forhold til Danmarks meget store �konomiske afh�ngighed af eksporten til andre europ�iske lande er det af v�sentlig betydning, at EU arbejder for fri samhandel, standardisering af produkter og nedbrydning af tekniske handelshindringer m.m..

Andre dele af samarbejdet i EU er af mere blandet betydning for Danmark. Eksempelvis er arbejdskraftens frie bev�gelighed og borgerrettigheder indenfor EU's lande godt for den enkeltes muligheder og for udveksling af id�er og kultur i Europa. Men de samme regler s�tter det sociale sikkerhedsnet i Danmark under pres. Vi kan ikke i l�ngden opretholde h�jere sociale standarder end de �vrige europ�iske medlemslande.

CenterPartiet mener, at:

- Danmark skal blive ved med at v�re medlem af EU. Men vi skal holde en kritisk distance og bl.a. arbejde for fuld �benhed om resurseforbruget og den demokratiske proces i EU.

- EU-parlamentets konstante rejser imellem Bruxelles og Strasbourg skal stoppes. Hvilket af stederne, det v�lges at samle alle parlamentets m�der, er underordnet.

- Det europ�iske samarbejde skal udvides til at omfatte alle europ�iske lande og p� l�ngere sigt ogs� ud over Europas gr�nser. Fordelene ved fri og lige samhandel skal komme flest mulige lande til gode. Fuldt medlemskab for alle lande er dog ikke et ultimativt krav.

- Subsidiaritetsprincippet skal tages alvorligt af EU og vendt om: EU skal dokumentere - ikke kun sandsynligg�re - at et omr�de hensigtsm�ssigt kun kan reguleres af f�lles-skabet. Ellers er det et omr�de, som medlemsnationen selv kan fastl�gge reglerne for.

CenterPartiet vil opretholde Danmarks forbehold

Danmark st�r i dag uden for dele af EU-samarbejdet. Det g�lder de tre forbehold overfor hhv. den monet�re union (Euroen), retsforbeholdet (udl�ndinge og flygtninge) og forsvarsforbeholdet (Danmark st�r udenfor EU's integrerede forsvar). Det fjerde danske forbehold overfor unionsborgerskabet har til geng�ld mistet sin betydning.

Forbeholdene h�vdes ofte at skade Danmarks position i EU-samarbejdet og Danmarks �konomi. Fakta er dog noget andet: Danmark deltager p� lige fod med andre medlemslande i langt de fleste samarbejder. Den danske krone er alligevel l�st til Euroen og dansk �konomi har klaret sig p�nt over gennemsnittet af EU-landene.

Der er ikke nogen fordel ved at droppe kronen til fordel for Euroen. Krisen i Gr�kenland og Italien samt det forhold, at et stort antal EU-lande ikke overholder EU's konvergenskriterier betyder, at gevinsten ved at have �n, f�lles stabiliserende valuta, som det er sv�rere at spekulere imod, er v�k.

Euroen er ogs� ment som et prestigefyldt modstykke til US-dollars og japanske Yen m.fl., men CenterPartiet mener ikke, at EU skal bruge resurser p� den slags prestige-projekter.

Retsforbeholdet handler prim�rt om at bevare Danmarks mulighed for at opretholde mere vidtg�ende begr�nsninger overfor indvandring og flygtninge.

I realiteten har en r�kke medlemslande, som ikke har forbehold p� retsomr�det - i modstrid med hensigten i Maastricht-traktaten - hen ad vejen alligevel indf�rt deres egne regler. Det g�lder f.eks. de s�rligt udsatte medlemslande i Middelhavsomr�det, men ogs� i Sverige.

Retsforbeholdet b�r opretholdes, s� l�nge EU ikke har et tilstr�kkeligt godt bud p�, hvordan medlemslandene kan h�ndtere immigrationspresset. Den ydre kontrol er ikke nok til at sikre, at vi kan modtage de flygtninge, der har det st�rste behov, frem for blot de, der via mellemm�nd kan k�be sig vej ind i Europa.

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de EU-operationer, hvor der anvendes milit�re midler.

EU har ikke spillet nogen v�sentlig rolle p� det milit�re omr�de. Her er det stadig NATO, som s�tter den sikkerhedspolitiske dagsorden i Europa. EU's medlemslande har da ogs�, n�r de deltog i internationale operationer, gjort det igennem NATO og uden sammenh�ng med EU.

Forsvarsforbeholdet b�r opretholdes, da Danmarks v�sentligste sikkerhedspolitiske samarbejde b�r ligge internationalt og ikke isoleret i Europa.

CenterPartiet vil:

- Opretholde forbeholdet overfor Euroen og forsvarssamarbejdet, og opretholde retsforbeholdet, indtil der er tilfredsstillende l�sninger p� h�ndteringen af immigration til EU.

Traktat�ndringer skal til folkeafstemning

Den politiske debat har i flere �r drejet sig om forbeholdene, og hvorn�r de skal til afstemning. Undervejs afviste et flertal i Folketinget at sende den seneste traktat�ndring (Lissabon-traktaten) til folkeafstemning. Modstanderne mod en folkeafstemning h�vder bl.a., at traktat�ndringerne var sm� og uden praktisk betydning.

Men traktat�ndringernes omfang beh�ver ikke at v�re store, f�r det for mange borgere vil virke v�sentligt at tage en afstemning. Mange sm� skridt kan blive til lige s� meget som �t stort, og en lille traktat�ndring oven p� en r�kke store kan jo bringe den samlede �ndring lige netop over en "smertegr�nse".

Der kan ikke v�re nogen bagatelgr�nse for en folkeafstemning, for traktat�ndringer b�r ikke handle om bagateller.

CenterPartiet vil:

- Styrke det direkte demokrati og have alle EU's traktat�ndringer til folkeafstemning.

Milit�rt forsvar - ogs� i fremtiden

Danmarks samlede forsvar har igennem �rtier - og is�r siden slutningen af den kolde krig - �ndret sig. Vi er g�et v�k fra at have et fuldt forsvar med alle v�rn og til at have et forsvar, der er koncentreret om nogle f� v�rn og betydeligt f�rre funktioner end tideligere. Eksempelvis har Danmark opgivet ub�dene og det station�re luftforsvar.

Udviklingen er kun fornuftig, idet det ville v�re urimeligt dyrt at opretholde et territorialt forsvar i dag, som man gjorde under den kolde krig. I dag ligger den n�rmeste, mulige trussel flere tusinde kilometer v�k.

Forsvaret er i dag mere orienteret om de internationale opgaver, som Danmark har deltaget i, bl.a. p� Balkan, i Irak og i Afghanistan.

Det taler for, at Danmark fremover skal have en rent professionel h�r og alts� opgive v�rnepligten.

V�rnepligtens funktion som uddannelse og dannelse fungerer imidlertid godt for mange unge mennesker. CenterPartiet vil derfor erstatte v�rnepligten med en borgerpligt, som forpligter unge til at udf�re 3 til 9 m�neders samfundsnyttigt arbejde p� samme vilk�r som under den nuv�rende v�rnepligt.

Det kan v�re fristende i det hele taget at sk�re forsvaret ned til kun at v�re bygget op om de internationale opgaver.

Danmark b�r dog kun g�re det i det omfang det harmonerer med NATOs f�lles strategi, fordi det er i NATO, CenterPartiet �nsker, at Danmarks milit�re interesser skal forankres.

NATO b�r p� sin side stille sig til r�dighed for internationale, fredsbevarende operationer, som altid skal godkendes af FN.

P� den m�de kan det danske forsvar bidrage til en global stabilisering og skabelse af fred.

Danmarks skal v�re sikkerhedspolitisk brobygger

Danmark har efterh�nden en lang tradition for et sikkerhedspolitisk samarbejde igennem NATO.

Der er stadig gode grunde til, at Danmark i sikkerhedspolitisk sammenh�ng skal orientere sig imod NATO og USA.

Det g�lder is�r CenterPartiets �nske om at medvirke til en �ben verden med global sikkerhed, fred og overholdelse af menneskerettighederne. Den bedste m�de at sikre en s�dan udvikling er ved at involvere s� mange kontinenter som muligt i et t�t samarbejde om den sikkerhedspolitiske situation. EU er for eksempel en for sn�ver kreds. De bedste rammer for at sikre en global fred ligger i den mest globale alliance, nemlig NATO.

For s� vidt ang�r fredsbevarende operationer og konfliktl�sning, b�r den mest globale organisation, FN, dog stadig v�re det foretrukne redskab.

Samarbejdet med USA, som er NATOs dominerende medlem, har traditionelt altid v�ret godt, men ikke altid uproblematisk. I nyere tid blev Danmarks deltagelse i Irak-krigen besluttet p� forkerte efterretningsoplysninger om masse�del�ggelsesv�ben i Irak, som sandsynligvis stammede fra USA. USA's brug af Guantanamo-lejren til tidsubestemt tilbageholdelse uden dom af fanger taget i Afghanistan har v�ret et andet eksempel.

CenterPartiets �nsker at sikre menneskerettighederne og mener, at Danmark b�r udnytte sit favorable forhold til USA til at bevare en t�t, kritisk dialog. Danmark har i den henseende faktisk en fordel fremfor en r�kke af sine st�rre NATO-partnere i EU, som af storpolitiske �rsager opfatter sig selv som konkurrenter til USA.

Danmark skal derfor i nogle sammenh�nge v�re en brobygger imellem EU og USA.

Endnu en grund til at bevare et t�t forhold til USA er Gr�nland og F�r�erne. Med mindre disse lande bliver helt selvst�ndige nationer, er det fortsat Danmarks pligt at s�rge for, at de to landes interesser ikke bliver overset, og USA er den mest indflydelsesrige nation i Nordatlanten.

Til rollen som brobygger h�rer der ogs� en s�rlig forpligtelse for Danmark til at varetage forholdet til �sters�omr�det, herunder Rusland. Et godt og konstruktivt forhold baseret p� en kritisk dialog om menneskerettigheder og demokrati er det vigtigt at g� efter.

Rollen i forhold til Rusland og �steuropa skal udfyldes i samarbejde med de �vrige skandinaviske lande og Baltikum.

Forholdet til Kina, som er en voksende stormagt �konomisk og milit�rt, skal p� samme m�de baseres p� en kritisk dialog.

CenterPartiet vil, at:

- Danmark kun skal kunne deltage i milit�re operationer i andre lande med en absolut folkelig opbakning: Mindst 2/3 af stemmerne i Folketinget skal godkende Danmarks deltagelse.

- Danmark skal nedl�gge s� stor en del af det hjemlige forsvar, som det er muligt under hensyntagen til NATOs overordnede strategi. Til geng�ld kan bidraget til internationale operationer godt �ges.

- EU ikke skal v�re en milit�r akt�r. Det skal NATO

- NATO kun m� iv�rks�tte milit�re operationer udenfor alliancens omr�de med FN's godkendelse.

- V�rnepligten afskaffes og erstattes af en borgerpligt til at udf�re samfundsnyttigt arbejde.

Download her:
Udenrigs- og forsvarspolitik - N�rhed og udsyn i en global verden

 
Other language


Kontakt
CenterPartiet
Granv�nget 11
8990 F�rup
Tlf. 51 86 39 50
Send os en mail
S�g

Indmeldelse

 Kontingent: 200,-
 Studerende/pensionist: 100,-

 Fulde navn:
 Adresse:
 Postnr + by:
+
 F�dselsdato: ����-MM-DD
 fx. 1970-12-25

 E-mail:
 Studerende/pensionist