Sundhed

Fra reparation til forebyggelse

Download her

CenterPartiet mener, at alle skal have adgang til gode og ligev�rdige sundhedstjenester uafh�ngig af personlig �konomi og bop�l.
Et sundhedsv�sen, som ikke er styret efter markeds�konomiske principper, og som er under folkevalgt styring, er den bedste garanti for at n� dette m�l.
Sundhedsv�senet m� organiseres p� en m�de, som sikrer samfundets indsigt, det offentliges kontrol med resurserne og ansattes ret og pligt til at sige fra.

Behandling skal kunne tilbydes p� forsvarligt l�gefaglige niveau, n�rmest muligt patienten. Et sundhedsv�sen med en decentraliseret sygehusstruktur er mest hensigtsm�ssig og vil give bedre muligheder for samarbejde mellem sygehusene og prim�r sundhedstjenesten og mellem sygehuse. N�rhedsprincippet m� dog aldrig prioriteres h�jere end den l�gefaglige kvalitet, som kan styrkes ved at behandling indenfor s�rlige l�gefaglige omr�der samles i st�rre enheder.
En decentraliseret sygehusstruktur med god akutmedicin og en godt udbygget ambulancetjeneste er ogs� den bedste sikkerhed i forhold til kriseberedskab.

I forbindelse med behandling m� fokus ikke kun v�re p� selve sygdommen og dens forl�b. S�vel patienten som dennes p�r�rende skal betragtes som hele mennesker og hele familier, som der ogs� skal vises omsorg for. Der er en r�kke sygdomme, som har stor indvirkning p� hele familiens liv, fx kroniske sygdomme, psykiske sygdomme, invaliditet, handicap eller livstruende sygdomme. Derfor skal der, i det �jeblik en person f�r stillet en diagnose, tages h�nd om hele familien. De p�r�rende skal tilbydes r�dgivning i form af dialog med fagligt relevant personale, s� familien rustes bedst muligt med viden og information om sygdommen samt hj�lp til at f� bearbejdet, hvad sygdommen betyder for familiens liv og hverdag. Familien skal ligeledes have information om, hvor familier med lignende sygdom kan kontaktes, og hvor der er anden relevant hj�lp at f�.

Den udstrakte og stadig stigende brug af egenbetaling i sundhedsv�senet er en sv�rt uheldig udvikling for mennesker med en svag �konomi.
Skat p� sygdom er en uskik og b�r p� sigt fjernes og l�gges over p� den almindelige skat.
Yde efter evne og f� efter behov b�r v�re det grundl�ggende princip.

Inden for sundhedsv�senet gives der i h�jere grad behandlingstilbud, som ikke er medicinsk begrundet. Det er derfor vigtigt at foretage klare afvejninger mellem hvilke tilbud, der skal v�re gratis for alle, og hvilke tilbud, folk selv b�r betale.

Private sundhedstilbud kan v�re et supplement til det offentlige, men s�danne tilbud m� reguleres ved at indg� i de offentlige sundhedsplaner.
Privatisering af sundhedstilbud bidrager til h�rdere konkurrence om sundhedspersonalet og centralisering at tilbuddene. Det kan give forskelsbehandling af patienter baseret p� �konomisk form�en og/eller bop�l.
Der skal derfor sikres lige konkurrence mellem det offentlige og det private sygehusv�sen. Prisen for en behandling, der finansieres af det offentlige, m� ikke v�re h�jere i den private sektor end omkostningen ved samme behandling p� et offentligt sygehus.

Den medicinske udvikling g�r meget hurtigt. Dette g�r, at vi stilles overfor vanskelige etiske sp�rgsm�l knyttet til behandlingsformer, og at vi i h�jere grad m� foretage prioriteringer af, hvor sundhedsv�senets resurser skal s�ttes ind.
�gede medicinske kundskaber giver f�rst og fremmest muligheder for at hj�lpe flere, noget som kr�ver vilje til at prioritere sundhedsv�senet h�jere.
En behandlingsgaranti b�r tage udgangspunkt i den enkelte patient og dennes behov. Hvis der ikke er mistanke om kr�ft, som ellers skal berettige til straks-behandling, eller akut livstruende sygdom skal sygehuset indenfor en lovgivet fastsat tidsfrist efter modtagelse af henvisning fra praktiserende l�ge afg�re, hvorvidt patienten har ret til at blive behandlet p� sygehuset med ventetidsgaranti (rettighedspatient). Afg�relsen skal tr�ffes ud fra kriterier som sygdommens alvorlighed, forventet nytte af behandlingen og en vurdering af udgifterne til behandling i forhold til effekten af den. Kriterier skal fremg� af en Patientrettighedslov, der ogs� skal indeholde regler for, hvorledes et afslag p� ventetidsgaranti kan ankes.
En rettighedspatient skal modtage en dato for, hvorn�r behandlingen senest skal foreg�. Den vurdering skal udelukkende v�re medicinsk-fagligt funderet. Overholder sygehuset ikke fristen, skal patienten have retskrav p� for det offentliges regning at blive tilbudt behandling p� et andet sygehus - i Danmark eller udlandet.
Patienter, der ikke har ret til en ventetidsgaranti, skal naturligvis have en behandling, s� hurtigt som hensynet til rettighedspatienterne tillader det.

Hurtig hj�lp til mennesker med psykiske lidelser vil spare mange for store lidelser, g�re vejen tilbage til det normale liv kortere og spare samfundet for store omkostninger.

CenterPartiet vil derfor:

- At ejerskab og planl�gnings- og driftsansvar for sundhedssektoren (sygehuse m.m.) knyttes til det regionale folkevalgte niveau, enten hver for sig eller i samarbejde.

- At statens ansvar for sundhedssektoren skal v�re knyttet til at give det lovm�ssige grundlag for et ligev�rdigt sundhedstilbud til indbyggerne uafh�ngigt af indt�gt og bop�l og til overordnet ansvar for resursetildeling, forskning og uddannelse.

- At behandlingsgaranti fasts�ttes med udgangspunkt i den enkelte patient og dennes behov.

- At der vedtages en Patientrettighedslov, der bl.a. fasts�tter regler for tildeling af ventetidsgaranti.

- At prisen for behandlinger, som privathospitaler udf�rer for det offentlige, reguleres ved en statslig fastsat maksimalpris. Maksimalprisen skal tage udgangspunkt i DRG-taksten for den p�g�ldende behandling og tage h�jde for udgiften til de indledende unders�gelser og efterbehandling, som udf�res i offentligt regi. Dette g�lder ogs� for behandlinger, som en patient v�lger som f�lge af en eventuel ventetids-garanti.

- At finansieringen af sygehusene sker p� en m�de, som ikke bidrager til en sk�vvridning af patientgrupper ud fra �konomiske hensyn. Forholdet mellem rammefinansiering og indsatsfinansiering m� tage hensyn hertil.

- At finansieringsmodellerne for specialsundhedstjenester stimulerer sygehusenes uddannelsesansvar.

- At uddannelseskapaciteten for l�ger, sygeplejersker, sygehj�lpere og andet sygehuspersonale tilpasses behovet.

- Have nationale programmer for informations- og kommunikationsteknologi-l�sninger ved sygehusene, som sikrer, at der etableres ensartede og effektive systemer.

- At tilbud i psykiatrien styrkes b�de lokalt og i specialsundhedstjenesten. Det er specielt vigtigt at forebygge og behandle hurtigt, n�r det g�lder b�rn og unge.

- At psykisk sygdom ligestilles med fysisk sygdom p� alle omr�der i sundhedsv�senet og alle andre steder i samfundet. Det indeb�rer, at der ydes offentlig finansieret psykologbistand, n�r dette vurderes hensigtsm�ssigt - ligesom et br�kket ben automatisk medf�rer indl�ggelse og behandling p� hospitalet.

- At psykisk sygdom alle steder skal give samme rettigheder som fysisk sygdom fx i forbindelse med arbejdsskader og sygemeldinger fra arbejdspladser.

- Styrke behandlingstilbuddet for kronisk syge og personer med sammensatte lidelser

- Sikre, at der, i det �jeblik et menneske stilles en diagnose, tages h�nd om hele familien, og at hele familien tilbydes r�dgivning og information om sygdommen og dens betydning for familiens liv og hverdag.

- Indf�re egenbetaling for kosmetiske og andre ikke-helbredsbetingede behandlinger.

- Styrke behandlingstilbudet i b�de speciale og lokale sundhedsv�sen

- Have en statslig refusionsordning til behandling af kr�ftpatienter.

- Sundhedsforsikring skal ikke kunne tr�kkes fra i skat.

Lokalsygehus med akut modtage- og f�deafdelinger

CenterPartiet mener, at de lokale sygehuse spiller en afg�rende rolle for at give borgerne tryghed i hverdagen. Vi vil derfor forsvare de lokale sygehuse. S�rligt vigtige er akut modtagelse og f�deafdelinger p� lokale sygehuse.
Sikkerhed for en hurtig og god hj�lp, n�r vi er syge, er afg�rende for tilliden til den offentlige sundhedssektor.
Den enkeltes opfattelse af kvaliteten af hospitalstjenester er i vid udstr�kning relateret til kort ventetider og god patient-opf�lgning.

CenterPartiet vil derfor:

- Opretholde akutmodtage- og f�deafdelingerne

- At lokalsygehuse skal indg� som en vigtig del af specialsundhedstjenesten for at skabe n�dvendig n�rhed til brugerne og et operativt samarbejde med det kommunale sundheds- og omsorgsv�sen.

- Styrke ambulancetjenesten som f�rste led i den akutmedicinske k�de. Placering af stationer for ambulancer m� sikre, at alle, som skal betjenes, kan f� hj�lp indenfor en forsvarlig tidsramme.

- Forbedre tilbuddet til f�rstegangsf�dende kvinder v�sentligt, bl.a ved at alle skal have mulighed for en uges ophold tilknyttet f�deafdelingen i forbindelse med f�dsel.

Kommunalt sundhedsv�sen - der hvor du bor

90 procent af akuttilbuddene ydes via den prim�re sundhedstjeneste.
Kvaliteten af sundhedspleje og effektivitet i resurse-udnyttelse er afh�ngig af et veludviklet lokalt sundhedsv�sen.
Sundhedstilbud p� kommunalt niveau skal udformes ud fra lokale forhold og foruds�tninger.

Ansvaret for forebyggelse, behandling, overv�gning, genoptr�ning og pleje er i vid udstr�kning en kommunal opgave.
Det stiller st�rre krav til den kommunale sygepleje og omsorg, b�de fordi den udskrivningspolitik, som sygehusene f�rer, kr�ver et �get behov for opf�lgning af patienterne, og fordi antallet af �ldre stiger.
CenterPartiet mener, det vil v�re behov for et bedre samarbejde mellem hospitaler og kommuner om et specialiseret tilbud til patienter, som kr�ver omfattende pleje og behandling, efter de er udskrevet fra sygehuse.

Mange af problemerne i sundhedssektoren skyldes mangel p� �konomiske resurser. Problemerne i sundhedssektoren kr�ver �gede resurser, b�de hvad ang�r finansiering og personale.

CenterPartiet vil derfor:

- Styrke kommunernes �konomi, s�dan at kommunerne kan opbygge tilstr�kkelig kapacitet og kvalitet i prim�rsundhedstjenesten.

- Sikre en statslige refusionsordning for resursekr�vende brugere, der d�kker meromkostningerne i forhold til klienter med alment omsorgsbehov.

- Opmuntre til tv�rkommunalt samarbejde for at sikre, at alle kommuner har tilstr�kkelig faglig kompetence og gode tilbud indenfor psykiatri, b�rnev�rn og misbrugsomr�det.

- Forbedre rekruttering af sundhedspersonale, herunder l�ger, jordm�dre, og psykiatriske sygeplejere til distriktspsykiatrien gennem tilstr�kkelig uddannelses-kapacitet og ved samarbejdsl�sninger regionerne og kommunerne imellem.

- At udgifterne til tandl�gebehandling i st�rre grad skal d�kkes af sygesikringen. �ldres rettigheder m� udvides, og der m� gives refusion for n�dvendig tandpleje til �konomisk svage grupper.

- Styrke almenmedicinen og den faglige kompetence, n�r det g�lder omsorg for �ldre gennem grunduddannelse og videreuddannelsestilbud for sundhedspersonalet.

- Fremme folkesundheden ved at g�re det til et kriterium ved udarbejdelse af bl.a. afgifts- og trafikpolitik.

Folkesundhed - Fra reparation til forebyggelse

Forebyggelse af sygdom og f�rre sundhedsm�ssige forskelle er centrale m�ls�tninger p� sundhedsomr�det.
CenterPartiet mener derfor, at den offentlige sundhedsindsats skal gives h�jere politisk prioritet.

Livsstils-sygdomme er den st�rste udfordring.
Fastfood og sukker-holdige drikkevarer udg�r en foruroligende stor del af kosten, is�r blandt unge. Alt for mange b�rn tilbringer deres fritid med stillesiddende aktiviteter, og skoler rapporterer om d�rlige motoriske og fysiske f�rdigheder hos b�rn og unge.
En sund kost og �get fysisk aktivitet er vigtigt for at forebygge sundhedsm�ssige problemer.
�get viden om dette, sammen med aktiviteter tilpasset forskellige grupper kan give gode resultater.

Kulturaktivitet og naturoplevelser er ogs� vigtigt, b�de i forbindelse med forebyggende sundhedsydelser og behandling.

Indsats fra frivillige organisationer i civilsamfundet er vigtige i arbejdet for folkesundheden, fordi den fremmer socialisering og aktivitet.

CenterPartiet vil derfor:

- At folkesundhedsarbejdet styrkes gennem bedre samordning af de tiltag, som i dag forvaltes af forskellige afdelinger i statsforvaltningen, og at kommunerne gives et koordinerende ansvar for samarbejde mellem statslig, regionalt og kommunalt niveau.

- At civilsamfundet og frivillige organisationer f�r lov til at spille en st�rre rolle i at gennemf�re tiltag, der kan styrke folkesundheden, fx ved tilbud fra gymnastik- eller idr�tsforeninger om idr�tsfritidsordninger som erstatning for de traditionelle SFO'er.

- Foretage en kortl�gning af sammenh�ngen mellem organiseringen af arbejdslivet og folks sundhedstilstand.

- Iv�rks�tte en tre-�rig kampagne for ern�ring og fysisk aktivitet i samarbejde med skole, idr�tsforeninger og f�devaremyndighederne.

- Styrke arbejdet med at reducere brugen af rusmidler, bl.a. i samarbejde med ungdomsorganisationerne.

- Give alle b�rn idr�tstilbud i samarbejde mellem idr�tsforeninger, skole og kommune.

- At skolerne skal tilbyde gratis frugt og gr�ntsager til studerende, ligesom der skal v�re adgang til vand i klassev�relset/gangarealerne.

Tryg og v�rdig �ldrepleje

Et sikkert og v�rdigt liv for de �ldre kan kun opn�s i et samfund, hvor folk tager sig af hinanden og tage lokalt ansvar.

Hjemmepleje-ordninger udvikles bedst i et samarbejde mellem det offentlige og familien og frivillige.

CenterPartiet vil give kommunerne de n�dvendige resurser og handlefrihed til at sikre �ldreomsorg baseret p� tryghed og trivsel med det enkelte menneske i centrum.

CenterPartiet vil derfor:

- S�tte kommunerne i stand til af kunne give en helhedsorienteret og fleksibel �ldrepleje. Skalaen m� have mange trin og sp�nde fra en god �ben omsorg til plejehjemsplads for dem, som har behov for t�t medicinsk pleje og omsorg.

- Arbejde for, at omsorgen for �ldre ikke privatiseres eller uds�ttes for konkurrence.

- Styrke frivillige organisationers rolle i omsorgsarbejdet.

- Arbejde for, at der bliver sat klare kvalitetsm�l for sundhedstjenesten.

- Forbedre samarbejdet mellem skoler og �ldrecentre/plejehjem for at bygge bro mellem generationerne.

- Give omsorgsl�n til pleje af �ldre, syge og funktionsh�mmede.

- At staten skal d�kke mindst 50 procent af udgifterne til omsorgsl�nnen.

- Arbejde for, at der oprettes geriatriske teams p� sygehusene. Disse skal ogs� v�re til st�tte for det kommunale sundhedsv�sen.

Etiske konflikter fra livets begyndelse til livets afslutning

Et befrugtet �g er spiren til et nyt liv. Derfor b�r befrugtede �g behandles menneskev�rdigt, og ikke betragtes som forskningsobjekter.
F�llesskabet har en pligt til gennem lovgivning og p� anden m�de at give det uf�dte barn og kvinden passende beskyttelse.

D�den er en naturlig del af livet.
Den st�rste udfordring er at sikre god og aktiv livshj�lp i den sidste fase i form af pleje, omsorg og smertelindring.

Bio- og genteknologien skal m�des ud fra den grundl�ggende holdning, at alle mennesker har ret til liv, uanset udviklingsmuligheder og evner.
Lovene om bio- og genteknologien skal beskytte de positive muligheder, der ligger inden for dette omr�de, mens det skal s�tte klare gr�nser for, hvad der er etisk, medicinsk og resursem�ssigt acceptabelt.
Anvendelse af stamceller og terapeutisk kloning kan v�re en ny m�de at helbrede alvorlige sygdomme p�.

CenterPartiet vil derfor:

- G� imod brug af forskning p� befrugtede �g, fosterv�v og aborterede menneskefostre.

- Have en restriktiv politik, n�r det g�lder brug af genteknologi, men �bne for undtagelser n�r det g�lder diagnosticering af alvorlige sygdomme, fx ved anvendelse af stamceller eller terapeutisk kloning. Med den rivende udvikling, som sker i den bioteknologiske forskning, er det vigtigt, at nye problemstillinger og kundskaber bliver gjort tilg�ngelig og lagt frem til �ben debat.

- At fostervandsdiagnostik f�rst og fremmest skal tilbydes risikogrupper.

- Bygge p� hospice-ideen som tilbud til d�ende. Det indeb�rer at give al behandling, som kan lindre, samt pleje og omsorg, som retter sig mod de fysiske, psykiske, sociale og �ndelige behov hos patienten.

- Sige nej til aktiv d�dshj�lp

- G�re det lovpligtigt at tage aktiv stilling til organdonation. Foruden at kunne sige ja eller nej til organdonation skal det v�re muligt at overlade beslutningen herom til de efterladte. Den enkelte skal have mulighed for at �ndre sin beslutning senere i livet.

- Have bedre information om organdonation, s�dan at folk p� baggrund af en alsidig debat kan tage stilling s� tidligt som muligt.

- Have en restriktiv brug af DNA-oplysninger i offentlig virksomhed og forbud mod brug af s�danne oplysninger til kommercielt brug.

Brug af rusmidler

En aktiv politik omkring rusmidler er vigtigt for at reducere de sociale og personlige skader, som brugen af alkohol og narkotika kan f�re til.
En politik, hvor alle offentlige myndigheder arbejder sammen er n�dvendig, hvis bek�mpelsen af ulovlig rusmidler skal lykkes.
Brugen af narkotika blandt unge kan f�re til en �delagt ungdom, og for stadig flere medf�rer brug af narkotika et �delagt helbred - b�de mentalt og fysisk.
Et godt hj�lpeapparat med et formaliseret samarbejde mellem skole, politi og prim�r og sekund�r sundhedspleje er afg�rende for en god lokal indsats i kampen mod rusmidler.

I forhold til alle former for rusmidler er det vigtigt at have et godt forebyggende og p�dagogisk arbejde.
Skolen er en vigtig del i dette arbejde, og skal arbejdet mod rusmidler lykkes, er et godt samarbejde mellem skole, for�ldre og elever vigtig.

CenterPartiet vil derfor:

- Arbejde for st�rkere samarbejde lokalt og centralt mellem skole, hjem, socialkontor, sundhedspersonale, politi og frivillige organisationer om forebyggende indsats. Der b�r laves rusmiddel-politiske handlingsplaner i hver enkelt kommune.

- At ungdomsproblemer som fx spiseforstyrrelser, vold og brug af rusmidler skal v�re i fokus p� l�reruddannelserne.

- Give for�ldre og arbejdsgrupper, som arbejder med b�rn og unge, tilbud om kurser om rusmiddelbrug mindst en gang hver andet �r. Skolesundhedsplejen b�r bruges aktivt i skolens oplysnings- og holdningsarbejde.

- Styrke arbejdet mod doping i idr�tsmilj�er og blandt teenagere.

- Forbyde brug og besiddelse af anabole steroider

- Styrke behandlingstilbuddet til misbrugere. Behandlingstilbuddene m� m�des med kvalitetskrav og f�lges op med j�vnlige kontroller.

- Give unge rusmiddelmisbrugere, som er motiveret for behandling, et behandlings-tilbud inden for to uger, samt et akut-tilbud, som inkluderer mulighed for overnatning.

- Have et godt udbygget behandlingsprogram for at sikre rusmiddelmisbrugere et v�rdigt liv og mulighed for at komme ud af misbruget.

- Videref�re enkelte tilbud om skadesreduktion for heroinmisbrugere (metadon og lignende) og f�lge op p�, om det virker efter hensigten.

- S�tte yderligere resurser ind p� at g�re f�ngslerne fri for narkotika.

- At tvangsindl�ggelser kan gennemf�res i tilf�lde, hvor der ikke findes andre alternativer. S�rlig m� gravide narkotikamisbrugere tvangsbehandles, hvis de ikke selv form�r at standse misbruget p� anden vis. Gravide rusmiddelmisbrugere skal ikke have metadon.

- Satse meget p� efterbehandling.

- Videref�re strenge straffe ved brud p� lovgivning om narkotika og opretholde forbuddet mod cannabis.

- Give �konomisk st�tte til p�r�rendecentre.

- Forst�rke kampen mod illegalt salg og smugling af alkohol.

- Videref�re restriktioner i alkoholpolitikken i form af salg- og �bningstider, en aktiv afgiftspolitik og reklameforbud.

- Styrke samarbejdet med frivillige organisationer indenfor rusmiddelomr�det for at f� en bedre forankret politik.

- Afklare forholdet mellem tavshedspligt og informationspligt for at sikre n�dvendigt tv�rfagligt samarbejde mellem forskellige offentlige myndigheder.

- Styrke samarbejdet mellem psykiatri- og rusmiddel-omr�det.

Download her:
Sundhed - Fra reparation til forebyggelse