Retspolitik

Helhedsorienteret kriminalitetsbek�mpelse

Download her

Alle er lige for loven og har ret til at blive m�dt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de st�r i.

CenterPartiet �nsker at satse p� forebyggelse af kriminalitet. Det g�r vi blandt andet ved at st�tte opl�ring i evnen til at l�se problemer og konflikter p� en hensigtsm�ssig m�de allerede i b�rnehave og folkeskole.
Ved at m�de individet med anerkendelse og respekt i ligev�rdige relationer livet igennem.

CenterPartiet �nsker ikke, at afsoning skal v�re opbevaring i et f�ngsel. Der m� mere til.
Meningen med at fjerne en d�mt fra samfundet i en periode er, dels at det skal v�re trygt for borgerne at f�rdes i samfundet, dels at offerets retsf�lelse skal tages alvorligt, og dels at dommen skal have en pr�ventiv effekt.
Men for samfundet og for den d�mte er sp�rgsm�let om, hvorvidt en dom lyder p� 10 eller 15 �rs f�ngsel for s� vidt underordnet.
N�r den d�mte kommer ud, vil han/hun - hvis der har v�ret tale om ren opbevaring - naturligt f� en f�lelse af svigt fra samfundet, en f�lelse af gennem denne periode at v�re blevet kuet uden udviklingsmuligheder eller mulighed for at skabe sig de foruds�tninger, som det kr�ver at leve i vores samfund.
En dom m� ikke bygge p� et h�vnmotiv eller alene baseres p� retsf�lelsen i samfundet.
H�vnmotivet er naturligt fra offerets side, men grunden til at vi har domstole til at vurdere strafudm�ling er netop at undg� at d�mme nogen udfra �n andens subjektive f�lelser og undg� selvt�gt efter devisen "tand for tand og �je for �je".

Enhver afsoning m� s�ledes tage udgangspunkt i den beg�ede strafbare handling, �vrige borgeres sikkerhed/tryghed, offerets retssikkerhed, og det skal vurderes, hvor l�nge vil det vare, f�r den d�mte kan forventes at kunne fungere i samfundet indenfor de af samfundet vedtagne normer (love).
Det vil fx sige, at vurderer man en straf til at skulle v�re 10 �rs f�ngsel, s� indbefatter det en sikkerhed for offeret om ikke at kunne m�de gerningsmanden p� gaden de n�ste 10 �r.
For samfundet betyder det, at borgerne ikke skal have mennesker, der udg�r en fare for andre mennesker, g�ende frit omkring.

Men det er stadig en stakket frist, hvis ikke man ogs� g�r ind og arbejder med- og opbygger gerningsmanden. S� tager samfundet ikke sin del af ansvaret p� sig. Gerningsmanden m� ikke bare gemmes af vejen.
Han/hun skal have mulighed for at foretage sig noget for ham/hende meningsfyldt.

Det vil ogs� sige, at i denne periode skal der arbejdes med gerningsmanden p� en lang r�kke punkter for s� meget som overhovedet muligt at styrke dennes evne til at klare sig hensigtsm�ssigt gennem sv�re livssituationer, for at ruste vedkommende bedst muligt til et liv i frihed efter endt afsoning. Det kan v�re i form af specialp�dagogisk, psykologisk- og psykiatriske indsatser.
Der skal g�res alt, hvad der st�r i samfundets magt for at hj�lpe den d�mte til at kunne klare sig i samfundet efter endt afsoning.
Vurderes det at vedkommende har f�et styrket sin evne til at klare sig hensigtsm�ssigt gennem sv�re livssituationer, selvindsigt og motivation for at klare sig i samfundet, og der ikke ad den vej er mere at arbejde med, skal der den sidste del af afsoningen arbejdes videre ved at tilbyde noget meningsfyldt, som fx opkvalificering indenfor vedkommendes fag, relevant uddannelse eller lignende. Dette kombineret med en god opf�lgende omsorg er med til at forebygge, at den d�mte g�r ud og gentager sin forbrydelse.
Gevinsten af dette omkostningsrige og resursekr�vende helhedsorienterede arbejde kan vise sig at spare samfundet for dels flere ofre for personens kriminalitet dels flere og gentagne kriminelle handlinger med deraf omkostningstunge retssager med efterf�lgende meget dyre f�ngselsophold til f�lge.
Det sparer s�ledes samfundets borgere b�de menneskeligt og �konomisk, og tager alle parter i en sag alvorligt. S�vel offer, den kriminelle og landets borgere.

Det kan bl.a. anbefales at kigge n�rmere p� projekter som fx "fangekoret" i Vridsl�selille. Her samles fanger om et f�lles projekt nemlig at synge i koret. De bliver m�dt med respekt og anerkendelse og en tro p�, at de kan noget og f�r lov til at komme udenfor murene og synge for et publikum. Her f�ler de indsatte en anerkendelse fra borgerne i samfundet og bliver set som andet end bare den forbrydelse, de har beg�et. Dette projekt kunne laves i lignende udgaver i alle f�ngsler i Danmark. Ogs� med andre omdrejningspunkter end lige et kor, en lang r�kke kreative aktiviteter vil kunne danne udgangspunkt for noget s�dan. Fangerne f�r et tilh�rsforhold, og koret fungerer ogs� som en form for opf�lgende omsorg, efterv�rn, hvor ex-fanger kan bevare det netv�rk, de har f�et i f�ngslet, ved at deltage ogs� efter endt afsoning, mens de stille og roligt har mulighed for at opbygge et nyt og/eller reparere p� det gamle netv�rk, som de havde, inden de blev d�mt.

CenterPartiet vil derfor:

- Fremme opl�ringstiltag med henblik p� konfliktl�sning og ikke-voldelig adf�rd for at forebygge kriminalitet

- �ge brugen af opl�ringstiltag med henblik p� konfliktl�sning og ikke-voldelig adf�rd for f�rstegangs kriminelle og gengangere under 18 �r

- Styrke samarbejdet mellem politi, for�ldre, skoler, organisationer og andre relevante afdelinger/myndigheder.

- Indf�re, at lovbrydere skal betale erstatning for h�rv�rk og andre strafbare handlinger ved at udf�re et arbejde som kompensation eller ved at betale erstatning.

- Bruge rusmiddelpolitikken aktivt for at reducere volds- og berigelseskriminalitet.

- Fastholde den kriminelle lavalder p� 15 �r, men samtidig sikre at de sociale myndigheder drager de n�dvendige konsekvenser, s� lovovertr�dere under den kriminelle lavalder ledes ind p� en lovlydig vej.

- Have hurtigere domstolsbehandling og forpligtende tidsfrister.

- Have strengere strafudm�linger i sager, som omhandler grov vold, overgreb mod b�rn og narkotikasmugling.

- Have, at ungdoms- og f�rstegangsforbrydere skal have f�rsteprioritet ved domstolene.

- Satse kraftigt p� rehabilitering af gengangere.

- Opprioritere brugen af m�gling gennem konfliktr�d.

- Skabe bedre muligheder for at afsone straf i �bne f�ngsler, s�rligt som led i arbejdet med at lette overgangen fra f�ngsel til et liv i frihed. Brugen af samfundstjeneste som alternativ afsoningsform skal �ges.

- Give de indsatte tilstr�kkelige tilbud om rehabilitering og opf�lgende omsorg, s�dan at de kan f�res tilbage til samfundet efter endt afsoning. I dette arbejde kan organisationer i civilsamfundet med fordel inddrages.

- �ge kapaciteten for at undg� un�dig lange k�er for at kunne afsone sin straf.

- Indf�re mere differentierede afsoningsformer i f�ngslerne, s�dan at afsoningen bliver tilpasset til den forbrydelse, som er beg�et og risikoen for gentagelse.

- Udvide tilbuddet om kontraktafsoning

- G�re det lettere for indsatte sm�b�rnsfor�ldre at have kontakt med egne b�rn og sikre passende lokaler hertil.

- Tage de n�dvendige virkemidler i brug for at standse enhver indf�rsel og brug af narkotika i danske f�ngsler og institutioner, hvor afsoning foreg�r.

- Styrke samarbejdet mellem politiet og f�ngselsv�senet for at afd�kke og minimere planl�gning og gennemf�relse af kriminalitet under afsoning i f�ngslerne.

- Oprette egentlige ungdomsafdelinger i f�ngslerne, s� unge undg�r at afsone dom sammen med h�rde kriminelle.

Synligt og handlekraftigt n�rpoliti

Politireformen havde til hensigt at skabe et bedre politi, som ogs� skulle v�re mere synlige. Resultaterne har ikke v�ret som forventet. Det er derfor vigtigt, at reformen bliver revurderet.
Unders�gelse af st�rre sager skal ikke ske p� bekostning af andre aktiviteter.

CenterPartiet vil derfor:

- Organisere politiet mere decentralt for at udnytte lokalmilj�et i forebyggelse og bek�mpelse af vold og kriminalitet. Der skal som hovedregel v�re mindst �n n�rpolitistation i hver kommune.

- Bedre vagtsamarbejde i regionerne, s�dan at udrykningstiden bliver p� et acceptabelt niveau, s� den enkelte kan f�le sig tryg og sikker p� at f� hj�lp.

- Prioritere og styrke politiets resurser til forebyggende arbejde for at reducere antallet af nye unge lovbrydere.

- Have fokus p� hurtig efterforskning og p�tale af unge lovovertr�dere og gengangere.

- At sager, hvor gerningsmanden kendes, ikke m� henl�gges, uden at sagen f�res for retten.

- Afklare roller og arbejdsopgaver knyttet til politiet og andre offentlige instanser, s�dan at samarbejdet styrkes for at forebygge ny kriminalitet.

- Styrke kontrollen med milj�kriminalitet gennem uddannelse af personale med begr�nset politimyndighed til naturopsyn, jagt og fiskeri.

- Et meget synligt og ops�gende politi, som giver tryghed til alle - altid!

Vold og terror skaber utryghed

Vold i samfundet skal bek�mpes p� et bredt grundlag. Det er n�dvendigt, b�de med uddannelsesinstitutioner og forebyggende indsats, aktiv indsats mod vold, og styrkelse af voldsofres rettigheder.

Terror rammer uskyldige mennesker h�rdt og brutalt. Angreb kan have dramatiske og alvorlige konsekvenser for hele samfundet. Den vigtigste kamp er at afskaffe �rsagerne til terror. Centralt er kampen for en bedre global fordeling, en stigning i levevilk�r for st�rstedelen af verdens befolkning samt udbredelse af demokrati. CenterPartiet �nsker et globalt retssamfund, som hindrer enkeltstater i at indskr�nke medborgernes grundl�ggende frihed og rettigheder. Mennesker skal kunne bev�ge sig frit over geografiske gr�nser.
I en tid med individualisering og globalisering �ges ikke blot behovet for demokratiske beslutninger, der r�kker hen over nationalgr�nser, men ogs� behovet for lokal forankring af demokratiet. Der er behov for et velfungerende lokalt demokrati, for at n�dvendige demokratiske institutioner p� nationalt eller overstatsligt niveau skal blive accepteret og st�ttet af befolkningen. Al internationalt samarbejde b�r have som m�l at styrke selvbestemmelse og deltagerdemokrati.

Danmarks eget beredskab og efterretningsv�sen er ogs� afg�rende, men kampen mod terror skal ikke kun fokusere p�, hvilke straffe- og udl�ndingelove landet skal have.

CenterPartiet vil derfor:

- At der skal reageres med det samme overfor voldsforbrydere. Samfundet m� vise, at en s�dan adf�rd ikke accepteres. Straffen m� udformes s�dan, at faren for gentagelser reduceres. Der er et behov for udstrakt brug af terapi.

- �ge opm�rksomheden om vold i hjemmet. Politiet m� bidrage til, at s�danne sager bliver anmeldt og fulgt op p�.

- At det offentlige skal indg� samarbejde med frivillige organisationer som Dansk R�de Kors, Kirkens Korsh�r, Bl� Kors, Hjeml�ses Mission og st�tte op om den viden og det holdningsskabende arbejde, der udf�res der.

- St�tte arbejde, som s�ttes i v�rk med flerkulturelle for at opbygge netv�rk, tv�rkulturel forst�else og konfliktl�sning.

- Give h�jere erstatningsbel�b og sikre voldsofre ved at give effektiv adgang til medicinske tjenester og hj�lpe til med at bibeholde et arbejde og komme tilbage i dette arbejde.

- Have en aktiv indsats for at opl�se bander.

Seksuelle overgreb og seksualforbrydelser

Seksuelle overgreb kan for�rsage (lang)varige fysiske og ikke mindst psykiske m�n for ofrene. Seksuelle overgreb/seksualforbrydelser er meget grove forbrydelser. Ofte medf�rer det stor fysisk smerte og m�n.
Det er meget gr�nseoverskridende, ydmygende og kr�nkende handlinger overfor offeret. Det kan give alvorlige psykiske og sociale problemer for offeret efterf�lgende. Det kan fx �del�gge offerets personligheds- og selvopfattelse, give offeret skyldf�lelse, mindrev�rdsf�lelse og �delagt selvv�rd. Det kan �del�gge tilliden til andre mennesker, seksuallivet, parforhold m.m. og nogle gange for resten af livet. Der m� derfor s�ttes kraftigt ind for at forebygge s�danne overgreb og forbrydelser i at ske s� antallet af disse reduceres mest muligt.

CenterPartiet vil derfor:

- �ge brugen af forvaring ved vold og seksuelle overgreb mod b�rn.

- Styrke kundskaberne om seksuelle overgreb indenfor faggrupper, som har med b�rn at g�re fx i skole- og sundhedsv�senet.

- Effektivisere arbejdet med efterforskning og domstolsbehandling i incestsager

- At kvalificeret personale skal st� for afh�ring af b�rn, som kan have v�ret udsat for seksuelle overgreb. Lokaler, som bruges til s�danne forh�r, skal v�re egnede til form�let.

- Styrke og samordne hj�lpe- og behandlingstilbud til ofrene for seksuel vold.

- At retsv�senet i h�jere grad skal beskytte offeret i voldt�gtssager, som bringes for retten.

- Give offentlig garanti for driften af incest- og krisecentre.

- �ndre filmloven til en medielov, s�ledes at bl.a. computer- og konsolspil ogs� er omfattet af loven. Dermed vil aldersgr�nser for disse spil ikke kun v�re vejledende, men g�ldende, og det vil v�re strafbart at s�lge, udleje og udl�ne spil med spekulativt volds- og seksuelt indhold til et barn, der er under den aldersgr�nse, som spillet er m�rket med.

- Bek�mpe b�rneporno p� internettet blandt andet ved h�je strafferammer for spredning og besiddelse af b�rnepornografisk materiale.

- Udvide for�ldelsesfristen i incestsager.

- Styrke politiets arbejde med at bek�mpe kvindehandel og handel med b�rn (trafficking)

Download her:
Retspolitik - Helhedsorienteret kriminalitetsbek�mpelse