Id�program

Download her

CenterPartiet har en st�rk tro p� menneskets vilje og evne til at tage ansvar og v�re engageret. Det er p� denne tiltro, at vores vilje til at forny demokratiet og den politiske udvikling grundl�gges. Dette program skal fungere som et ideologisk kompas for rejsen mod fremtiden.

Dagens politiske partier er for en stor dels vedkommende frugterne af de interessekonflikter, som voksede frem, da Danmark blev industrialiseret. I takt med at samfundet forandres, bliver det n�dvendigt for de politiske partier at m�de de nye udfordringer med nye l�sninger.

Et parti, som vil v�re levende og vedkommende, m� udvikle sine arbejdsformer ud fra det 21. �rhundredes virkelighed. P� den ene side m� partiet v�re �ben for medlemmernes forskellige m�der at vise deres engagement p�. P� den anden side m� partiet bygge p� en grund af f�lles v�rdier, som kan skabe helhed og sammenh�ng. En vigtig rolle for et politisk parti er at v�re et link mellem offentlige beslutningstagere og engagerede medborgere i samfundet.

CenterPartiet tror p� hvert enkelt menneskes evne til at v�re skabende og tage ansvar for sig selv og for andre. Derfor ser vi det som naturligt, at politisk engagement kan se forskelligt ud - til forskellige tider og p� forskellige steder. CenterPartiet vil fremme nye initiativer, kreativitet og gl�de - for at forme en politisk folkebev�gelse for det 21. �rhundrede.

CenterPartiet foretr�kker et politisk lederskab, som er tydeligt, n�r det g�lder grundl�ggende v�rdier, men som samtidig er �bent og vedkommende for alle, som p� sin egen m�de vil v�re med til at g�re de politiske ideer til virkelighed. Dialog, og ikke mindst evnen til at lytte, er det vigtigste instrument for et s�dant lederskab. CenterPartiet vil v�re et forum for en stadig dialog om samfundet og fremtiden, hvor hvert menneske m�des med lige stor respekt.

Derfor er dette program ikke udformet som en opslagsbog over alle politiske sagsomr�der. En s�dan vil hurtigt blive for�ldet. I stedet er det et kompas, der skal tjene som vejledning i det daglige politiske arbejde i en foranderlig verden. Det skal stimulere til eftertanke, refleksion og dialog.

Udfra de ideer, vi her beskriver - om selvbestemmelse, livskvalitet, foretagsomhed og alles lige muligheder - formes konkret realpolitik i besluttende forsamlinger i kommuner og regioner, i Folketinget, i EU og internationalt. CenterPartiet er et parti, som t�r tage ansvar og gennemf�re samfundsforandringer. Men det er ogs� et parti, som er et levende og �bent f�llesskab, der giver muligheder og redskaber for mennesker til at udvikle sig.

Indhold

A. Ideologi
 1. Personalisme
 2. Naturretten
B. Mennesket er udgangspunktet
C. CenterPartiets politiske id� - foruds�tningerne for at vokse
 1. Tiltro til den enkelte - individuelt og i f�llesskab
 2. Foruds�tninger for at vokse
 3. Ansvar, samarbejde og resultat
 4. Decentralisering - muligheden i vor tid
D. Frihed og retf�rdighed i et levende demokrati
 1. Frihed
 2. Retf�rdighed
 3. Demokrati
E. Et samfund, hvor mennesket kan vokse
 1. Det �bne samfund
 2. Social markeds�konomi
 3. Natur og milj�
 4. Sociale netv�rk og frivilligt samarbejde
 5. Tryghed og f�llesskab
 6. L�ring, uddannelse og kultur
 7. Fred og sikkerhed
F. Vor tids udfordringer
 1. Forandringens muligheder
 2. Mange udfordringer best�r
G. At m�de udfordringer

A. Ideologi

1. Personalisme

Mennesket er ikke kun et individ, heller ikke blot en del af et kollektiv, men en selvst�ndig person der ikke kan leve uden sine medmennesker.

1.1 N�re f�llesskaber

F�llesskaber er afg�rende for, at mennesket kan tage ansvar for sine medmennesker og udfolde sin personlighed. Samtidig bidrager hver enkelt til f�llesskabet med sine enest�ende egenskaber. Det ses tydeligt i de n�re f�llesskaber, hvor menneskets identitet dannes.

1.1.1 Familien
Familien er et naturligt - og det mest grundl�ggende - f�llesskab, hvori menneskets gensidige afh�ngighed afspejles og udtrykkes. Familien er det f�llesskab, hvor dannelsen af den enkeltes personlighed og sociale f�llesskabsf�lelse begynder, og hvor der er mulighed for at l�re og opleve b�de omsorg og ansvar.
Samfundet p�virkes st�rkt af og er afh�ngig af, hvad den enkelte l�rer og oplever i familien.
Samfundets grundl�ggende enhed er familien, som et n�rt socialt f�llesskab.

1.1.2 Civilsamfundet
Civilsamfundet kan beskrives som alle de f�llesskaber, der falder uden for markedet og staten.
Civilsamfundet er et n�rt niveau mellem den enkelte og helheden, og det rummer b�de de prim�re og de sekund�re f�llesskaber. Kombinationen af n�rhed og f�llesskab g�r, at b�de personlighed, engagement og ansvar kan udfoldes.
I overensstemmelse med princippet om subsidiaritet og spredt ansvarlighed er der en st�rk tiltro til civilsamfundets evne til at l�fte en r�kke samfundsopgaver, og dets ret hertil og mulighed herfor skal sikres og underst�ttes.
Civilsamfundet skal dog prim�rt opfattes som et m�l i sig selv, fordi det repr�senterer et f�llesskab, hvor mennesket kan udfolde sine evner og skabe sin identitet.

1.2 Frihed

Mennesket er en suver�n og ansvarlig person, hvis frihed og selvst�ndighed skal beskyttes.
Det medf�rer, at frihed for mennesket er et grundl�ggende m�l. Men samtidig er det enkelte menneskes frihed underlagt ansvaret for andre.

1.2.1 Frisind, pluralisme og demokrati
Et levende og selvst�ndigt civilsamfund er det bedste redskab til at opbygge og opretholde et velfungerende pluralistisk demokrati. Det medf�rer politisk konkurrence, og at magten er delt mellem forskellige grupper, samt at en elite ikke m� dominere de politiske beslutninger. Samfundet opfattes som best�ende af flere f�llesskaber, der alle har deres egenart og berettigelse.
Dette indeb�rer, at mennesket sikres de bedste muligheder for personlig udfoldelse og deltagelse i samfundslivet, hvorved det kan p�tage sig ansvaret for sine medmennesker og den omgivende verden.

1.2.2 Spredt ansvarlighed
Den frihed, som skal sikre det enkelte menneske mod overgreb fra andre mennesker eller samfundsinstitutioner, g�lder ogs� familien og andre f�llesskaber, hvis sf�re m� sikres suver�nitet.
Dette medf�rer en naturlig begr�nsning af statens og andre overordnede f�llesskabers indblanding i familieliv og f�llesskaber, og i det omfang indblanding er n�dvendig, skal det altid v�re opbyggende og st�ttende frem for kr�nkende og nedbrydende.

1.2.3 Subsidiaritetsprincippet
Samfundet opfattes som opbygget nedefra. I overensstemmelse med princippet om spredt ansvarlighed skal de opgaver, der tilh�rer de prim�re f�llesskaber, l�ses d�r, og i det omfang et overordnet niveau oprettes og inddrages i l�sningen af disse opgaver, skal det virke underst�ttende. Overordnede samfundsopgaver skal l�ses p� det lavest mulige samfundsniveau, hvor de l�ses mest effektivt.
Det medf�rer en st�rk tiltro til en decentral magtstruktur, men samtidig anerkendes eksistensen af overordnede og overnationale problemer, som bedst og mere effektivt l�ses p� et h�jere niveau.
F�llesskaber p� forskellige niveauer supplerer hinanden og g�r dermed hinanden komplette inden for deres f�llesomr�de. Familien, som det fundamentale f�llesskab, suppleres p� denne m�de af overordnede f�llesskaber s�som skole, lokalsamfund, stat og internationale f�llesskaber.

1.3 Solidaritet

Menneskets gensidige afh�ngighed s�tter det enkelte menneske i et grundl�ggende f�llesskab med alle andre mennesker. Dette grundl�ggende f�llesskab fordrer ansvarlighed overfor s�vel det enkelte menneskes selvst�ndighed som overfor de f�llesskaber og samfund, hvori de indg�r.
Det f�lles ansvar kr�ver et inklusivt samfund med aktiv solidaritet og m�lrettet indsats til styrkelse af livsbetingelserne for de svageste, b�de nationalt og globalt.
Dette ansvar kan ikke reduceres til passiv tolerance, men kr�ver aktiv handling.

2. Naturretten

Der er en r�kke grundl�ggende, naturlige v�rdier i verden - i s�rdeleshed at hvert enkelt menneske er enest�ende og uerstatteligt. Mennesket er udstyret med fornuft og samvittighed, der muligg�r erkendelse af disse altomfattende og almenmenneskelige etiske principper og grundvilk�r, og som indeb�rer, at mennesket ikke kan eller m� reduceres til legeme alene, men at mennesket har b�de materielle og ikke-materielle behov.
Menneskets v�rdi er absolut og ukr�nkeligt. Alle mennesker har s�ledes rettigheder og pligter alene ved at v�re menneske. Det fordrer respekt for og lige v�rdi til alle mennesker - uanset livsstadie, religion, k�n, seksuel orientering, kultur, afstamning osv.

2.1 Menneskerettigheder

De naturlige rettigheder, som ang�r mennesket, kan overs�ttes til menneskerettigheder.
Disse rettigheder er civile, politiske, religi�se, kulturelle, sociale og �konomiske.
Grundl�ggende i forst�elsen af menneskerettigheder er deres altomfattende gyldighed, som menneskelivets ukr�nkelighed fra befrugtningstidspunkt.
Menneskerettigheder er umistelige, men kan blive kr�nket, og det er ethvert menneskes pligt at bidrage til at sikre medmennesket disse rettigheder.

2.2 Forvalterskabstanken

Mennesket har et forvalteransvar, der er baseret p� erkendelsen af, at jordens resurser er begr�nsede.
Dette indeb�rer en ansvarlighed i forhold til menneskelige, naturm�ssige, �konomiske og kulturelle resurser.
Naturen har v�rdi i sig selv og m� v�rnes uafh�ngigt af, om det gavner mennesker eller ej. Der kr�ves omtanke og beskyttelse b�de for at bevare naturens mangfoldighed, som er en rigdom i sig selv, og for at sikre resurser til kommende generationer. Bevarelsen af den �kologiske balance er m�ls�tningen p� alle omr�der i samfundet.
B�redygtighed er b�de et globalt og personligt ansvar.

2.2.1 Forsigtighedsprincippet
I lyset af forvalteransvaret er det umuligt at afd�kke de fulde konsekvenser af nutidige handlinger.
Forsigtighedsprincippet indeb�rer, at tvivlen skal komme milj�et, kulturen og menneskets sundhed til gode.


2.2.2 Forbedringsprincippet
Forvalteransvaret indeb�rer, at det menneskelige samfund ikke kan opfylde et endem�l eller et idealsamfund, men at man derimod altid kan forbedre samfundet.
Disse forbedringer s�ges gennemf�rt, s�ledes at man altid s�ger at efterlade tingene i samme stand eller bedre, end man modtog dem.

2.3 Mennesket f�r �konomien

Der er ting, der er vigtigere end jagten p� penge. Mennesket har en lang r�kke behov, som ikke kan opfyldes gennem det materialistiske samfund, og disse behov b�r man ogs� fors�ge at opfylde.
Opfyldelsen af de ikke-materielle behov er nogle gange modstridende med opfyldelsen af materielle behov, s�som fortsat �konomisk v�kst. I disse tilf�lde skal mennesket s�ttes f�r �konomien, s� man prioriterer de ikke-materielle behov, selvom dette kan v�re skadeligt for �konomien.

B. Mennesket er udgangspunktet

Alle menneskers lige v�rd og rettigheder er grundlaget for CenterPartiets politik. M�let er, at enhver kan udvikle sig og har mulighed for at virkeligg�re sine dr�mme. Ansvar for hinanden og for naturen skal v�re vejledende, n�r samfundet formes.

Det, som kendetegner mennesker, er muligheden for at udvikle sig som person og medmenneske. Alle har ret til selv at afg�re, hvordan vedkommende vil forvalte sine muligheder som et selvst�ndigt, moralsk og skabende v�sen. Denne frihed m� kun begr�nses af hensynet til andre menneskers frihed og rettigheder.

Alle mennesker er ligev�rdige. Hvert menneske har samme rettigheder og samme forpligtigelser, uanset k�n, livsstadie, seksuel orientering, bop�l, etnisk eller social baggrund. Menneskelige friheder og rettigheder har ingen gr�nser. Hverken kulturelt, nationalt eller geografisk. Menneskers forskellighed er en rigdom.

CenterPartiet tiltror hvert menneske evnen til at udvikle sine muligheder og at tage ansvar, b�de for sig selv og for andre. Udgangspunktet er, at mennesker r�der over en egen vilje, og at vedkommende derfor kan holdes ansvarlig for sine handlinger. P� samme m�de tager CenterPartiet udgangspunkt i, at mennesket er et fornuftsv�sen, som udvikles gennem erfaringer og uddannelse. Disse tanker er centrale i personalismen, som er en del af CenterPartiets ideologi. Med menneskets frihed f�lger evnen og forpligtigelsen til at tage ansvar for sine handlinger. Mennesker f�des og vokser op under forskellige vilk�r, men m� have samme muligheder.

Mennesket har en �ndelig dimension i muligheden for at udvikle medmenneskelige egenskaber som empati, uselviskhed og k�rlighed. Dette er udgangspunktet for CenterPartiets livs- og menneskesyn med respekt for menneskev�rdet. Hvert menneske er unikt og uerstattelig, og menneskev�rdet er overordnet andre v�rdier.

Hvert menneske indg�r i sociale f�llesskaber. Det er i relationer med andre, at den enkeltes mening og tryghed formes. Disse f�llesskaber m� v�rds�ttes og udvikles, s� den enkelte kan vokse som menneske. F�llesskabernes v�rdi ligger i, at mennesker giver hinanden omsorg og st�tte.

Mennesket er ogs� en del af et �kologisk f�llesskab. Dette giver foruds�tningerne og s�tter samtidig de ydre rammer for menneskets virksomhed. Mennesket har en s�rstilling, da det som intet andet levende v�sen har kraft og viden til at forandre naturen og omskabe sin verden. Mennesket har derfor ogs� et s�rligt ansvar for andre v�sner og for at bevare det �kologiske system. Mennesket skal bruge, uden at forbruge. Dette ansvar str�kker sig over generationer. Menneskets evne til at forandre modsvares desv�rre ikke af samme evne til at se de langsigtede f�lger af egne handlinger. Derfor skal forsigtighedsprincippet v�re styrende for menneskelige handlinger.

Hvert menneske skal selv kunne forme sit liv. Det str�ber efter ydre tryghed, som mad og bolig, men ogs� efter at opleve indre tryghed, som livsgl�de, k�rlighed og f�llesskab. Tryghed er en foruds�tning for virkelig frihed. Den, som er tryg, t�r ogs� satse.

Som skabende v�sen har mennesket brug for at f� udl�b for kreativitet, fantasi og nysgerrighed. Som moralsk v�sen har mennesket brug for et etisk grundlag, hvorp� det kan skelne ret fra uret, godt fra ondt. Mennesket m� have noget at leve af, men ogs� noget at leve for.

CenterPartiet vil skabe et samfund, hvor alle mennesker kan vokse. Det indeb�rer et decentraliseret samfund pr�get af frihed og lighed. CenterPartiets ideologi er grundlaget for partiets politik.

C. CenterPartiets politiske id� - foruds�tningerne for at vokse

CenterPartiets ideologi forener respekten for menneskev�rdet og troen p� hvert menneskes evner med �kologisk indsigt i de vilk�r, som naturen giver mennesker og samfundet. CenterPartiets samfundssyn pr�ges af en st�rk tiltro til civilsamfundet - de f�llesskaber, hvor mennesker virker sammen. Ud fra dette idegrundlag formes CenterPartiets praktiske politik. Centralt blandt de v�rdier, der kendetegner CenterPartiets politik er:
Selvbestemmelse - Livskvalitet - Lige muligheder - Foretagsomhed

Disse v�rdier er grundlaget for CenterPartiets vilje til at decentralisere, at sprede magt, resurser og ansvar til det enkelte menneske og civilsamfundet.
CenterPartiet fremh�ver, som intet andet parti, kravet om ligev�rdige livsvilk�r - s�vel nationalt som internationalt. Dette krav tilgodeses bedst i et decentralt samfund, pr�get af n�rhed. For at mennesker i alle dele af verden skal have ligev�rdige foruds�tninger kr�ves, at den �konomiske kl�ft mellem rige og fattige lande nedbrydes.

CenterPartiet er et parti, som tager ansvar i besluttende forsamlinger og virkeligg�r de politiske ideer.

Hele dette program beskriver CenterPartiets syn p� menneske og samfund. Dette kapitel er en sammenfatning af nogle v�sentlige aspekter, som tilsammen adskiller CenterPartiet fra andre politiske partier og ideologier.

1. Tiltro til den enkelte - individuelt og i f�llesskab

CenterPartiets politik tager udgangspunkt i en st�rk tiltro til hvert menneske, dets evne til at skabe og tage ansvar, for sig selv og for andre.
CenterPartiet tror p� menneskets egen evne til at skabe. Skabende evner og kreativitet l�gger grunden for �konomisk velstand og kultur. Det er ogs� foruds�tningen for, at den enkelte kan vokse som menneske.

CenterPartiets politik bygger ogs� p� en stor tiltro til menneskets evne til at tage ansvar, for sig selv og for andre. Derfor vil vi f�re magten tilbage til borgerne og st�tte frivillige f�llesskaber og sociale netv�rk.

Det samfundssyn, som pr�ger CenterPartiet, bygger p� en st�rk tiltro til mennesker i f�llesskab. Dette samfundssyn st�r i kontrast til s�vel socialisternes anonyme kollektiv som �konomers syn p� mennesket som blot forbruger.

Mennesker har forskellige foruds�tninger og muligheder. Men CenterPartiets politik hviler p� en grundl�ggende tiltro til, at den enkelte, udfra sine s�rlige foruds�tninger, har mulighed for at vise engagement, skaberevne og ansvarlighed - og dermed vokse som menneske.

Dette kan udtrykkes i en vision om et "f�llesskab, hvor der er brug for alle". Et omsorgsfuldt samfund, som s�tter mennesket og dets behov forrest. Udgangspunktet er, at alle mennesker har ret til at f�le, at der er brug for dem. N�r det lykkes, tilf�res helheden merv�rdi. Denne vision st�r i skarp kontrast til en udvikling, hvor der er brug for nogle, mens andre holdes udenfor.

Det er forskellen mellem personalisme og egoisme. I personalismen ligger viljen til selv at kunne handle, men det kan meget vel indeb�re at handle for andres bedste. Egoisme derimod indeb�rer selviskhed uden hensyn til andre. Egoisme kan ogs� ud�ves af grupper, som str�ber efter fordele p� andre gruppers bekostning. Det moderne samfund m� bygge p� en solidarisk personalisme, hvor mennesket vedkender sig ansvaret for sig selv og for andre, for sit eget samfund og for hele verden.

2. Foruds�tninger for at vokse

Selvbestemmelse, livskvalitet, engagement og alles lige muligheder er vigtige v�rdier, som samlet kendetegner CenterPartiets politik, og som skaber foruds�tninger for, at mennesker kan vokse.

Af tiltroen til hvert menneskes muligheder f�lger en politik, som virkeligg�r alles muligheder for at vokse som mennesker og udvikle det bedste hos sig selv. En s�dan politik f�rer ogs� til, at der skabes merv�rdi for helheden, for hele samfundet - i form af s�vel voksende materielle v�rdier som sociale v�rdier og et bedre livsmilj�.

2.1 Selvbestemmelse

CenterPartiet vil styrke hvert menneskes selvbestemmelse og give det magten over sit eget liv. Det kr�ver en politik, der bygger p� princippet om spredt ansvarlighed. En politik, der modvirker store bureaukratiske systemer, samt en ambition om ikke at detailstyre menneskets hverdag. Samtidig m� politikken kraftigt forsvare den enkeltes ret mod fx store kapitalinteresser. Personlig ejendom er et vigtigt grundlag for selvbestemmelse.

Princippet om spredt ansvarlighed b�r ogs� g�lde, n�r der tr�ffes beslutninger i civilsamfundet. I sm� grupper og sammenh�nge er det lettere for mennesker at tage aktiv del og have indflydelse. Magten er sv�rere at p�virke, jo l�ngere bort den er. Den bliver ogs� mere anonym. Derfor skal beslutninger tages s� n�r de mennesker, som ber�res af beslutningerne, som muligt. Menneskers egne frivillige netv�rk skal s� vidt muligt h�ndtere sine egne problemer. N�r det ikke r�kker, vil CenterPartiet i f�rste omgang anvende det lokale demokrati. Det lokale demokratis selvbestemmelse skal if�lge subsidiaritetsprincippet forst�rkes i forhold til h�jere beslutningsniveauer.

2.2 Livskvalitet

Al politik m� tage udgangspunkt i menneskers l�ngsel efter gl�de og mening med tilv�relsen. M�let er at g�re det muligt for mennesket selv at virkeligg�re sine ideer om det gode liv. Derfor skal det v�re muligt selv at styre sin tid og have mulighed for at udvikles som menneske. En politik omkring livskvalitet m� bygge p� et helhedssyn p� mennesket som et biologisk, socialt, �ndeligt og erkendende v�sen.

Det er vigtigt, at samfundet ikke bare har materielle m�l. Selvbestemmelse, tryghed og udviklingsmuligheder er vigtigt for at skabe helhed og sammenh�ng lokalt. S� kan engagement og tillid vokse, hvilket g�r det muligt at forme helhedsl�sninger p� alle niveauer i samfundet.

Disse l�sninger m� have en social, �konomisk og �kologisk holdbar udvikling som m�l. Et godt livsmilj� er en afg�rende foruds�tning for livskvalitet.

2.3 Lige muligheder

CenterPartiet er grundlagt ud fra et st�rkt �nske om social retf�rdighed, modstand mod undertrykkelse og at nogen holdes udenfor f�llesskabet. Tanken om retf�rdighed og lige muligheder er s�ledes en b�rende id� for CenterPartiet.

CenterPartiets retf�rdighedssyn handler om ligestilling, men ikke om ensartethed. Enhver skal have ligev�rdige muligheder for at forme sit eget livsprojekt og udfra egne foruds�tninger vokse som menneske. Dette kan udtrykkes som lige muligheder for at v�re ulige. Hvert menneske skal respekteres som den, vedkommende er, ikke p� baggrund af hvilken gruppe vedkommende tilh�rer. Det indeb�rer ogs�, at forskellige landsdele eller verdensdele skal gives ligev�rdige vilk�r for at udvikles.

En politik for lige muligheder m� som m�l have en grundl�ggende tryghed for alle, s� enhver kan opleve frihed.

2.4 Foretagsomhed og iv�rks�tteri

Samfundets udvikling beror p� menneskers engagement og skabende evner. Det g�lder �konomi og erhverv, men ogs� velf�rd, social omsorg og menneskers kulturelle behov.

Politik m� ikke formes, s� den kv�ler menneskers iv�rks�tterlyst gennem overdreven regulering eller beskatning. Men politikken m� heller ikke efterlade mennesker i en s�dan utryghed, at ingen vover at satse eller pr�ve at g� nye veje. Det er tiltroen til menneskers egen skaberevne, som g�r, at CenterPartiet str�ber efter at sikre r�derum for engagerede mennesker og iv�rks�ttere i alle sammenh�nge. S� kan mennesker skabe ny livskraft og tilv�kst.

3. Ansvar, samarbejde og resultat

CenterPartiet er et parti, som tager ansvar og virkeligg�r sine politiske ideer.

CenterPartiet vil samarbejde for at opn� resultater. Politik i et demokrati foruds�tter et �bent, sagligt og praktisk forhandlingsmilj�. Fundamentalisme, fordomsfuldhed og fritsv�vende utopier st�r i mods�tning til det �bne samfund, som bygger p� en stadig samtale og en stadig afpr�vning af forskellige l�sninger. Kraftig central planl�gning, ligesom hurtige systemskifter, kan g�re mennesker utrygge.

Politik indeb�rer en stadig afvejning af forskellige principper. Klassisk er balancen mellem frihed og tryghed eller mellem folkestyre og individets rettigheder. For CenterPartiet er svaret sj�ldent den ene eller den anden yderlighed, men en str�ben efter en fornuftig afvejning.

4. Decentralisering - muligheden i vor tid

CenterPartiet vil decentralisering. Det indeb�rer, at magt, resurser og ansvar uddelegeres til det enkelte menneske og til f�llesskaberne i civilsamfundet. Dette er vigtigere i dag end nogensinde tidligere.

4.1 Decentralisering af magt og resurser

CenterPartiets vilje til at decentralisere bygger f�rst og fremmest p� tiltroen til menneskers evne til at tage ansvar, for sig selv og for andre. At give mennesker magt og mulighed for at tage h�nd om egne og f�llesskabets resurser er s�ledes et kernepunkt.

For at forst�rke den personlige selvbestemmelse og det lokale selvstyre skal beslutningerne tr�ffes s� n�r det enkelte menneske som muligt. Decentralisering bliver dermed et vigtigt demokratisk instrument. Decentralisering handler ogs� om retf�rdighed. Kun n�r samfundets magt og tilg�ngelighed spredes, kan der skabes lige muligheder for alle mennesker. Men der er naturligvis ogs� behov for, at overordnede f�lles problemer l�ses p� et overordnet politisk niveau, indenfor staten eller i internationale organer (subsidiaritetsprincippet).

Decentralisering handler alts� f�rst og fremmest om at skabe r�derum for menneskets eget initiativ og mulighed for at vokse. For at skabe foruds�tningerne herfor m� ogs� redskaber som kommunikation, service og uddannelse v�re tilg�ngelig for alle mennesker.

4.2 Mangfoldighed

N�r lande, omr�der og virksomheder sammenlignes, kan problemer og foruds�tninger umiddelbart ligne hinanden. Men der findes ikke standardl�sninger. Hver enhed m� finde sin egen l�sning, udfra sine egne foruds�tninger. Derfor bifalder CenterPartiet, at der findes forskellige l�sninger p� lokale problemer. Kommuner, regioner og lande udvikles forskelligt. Under foruds�tning af at det forenes med h�je krav til retf�rdighed og lige muligheder, f�rer det til st�rre dynamik og en mangfoldighed, der gavner b�de den enkelte og samfundet som helhed.

Decentralisering indeb�rer ogs�, at mangfoldigheden hos mennesker underst�ttes, og at menneskers forskellighed betragtes som en styrke.

4.3 Godt livsmilj�

Det decentrale samfund giver gode foruds�tninger for et godt livsmilj� og h�j livskvalitet. Det er vigtigt at f�le, at man har magten over sit eget liv og over lokale resurser. N�r kommuner og erhvervsliv begr�nses, skaber det ufrihed og mangel p� r�derum. Det begr�nser b�de den �konomiske tilv�kst og tilpasningen til naturens kredsl�b. En politik, som vil koncentrere magten, harmonerer ikke med en holdbar udvikling.

4.4 Det 21. �rhundrede - decentraliseringens tidsalder

Den nye tids udfordringer taler for decentralisering som politisk strategi. Det 20. �rhundredes politik handlede for en stor dels vedkommende om masseproduktion, centralisering og stordrift. Men store og stive systemer er sv�re at forandre i takt med omverdenen og de nye behov og krav, der stilles. Det 21. �rhundrede pr�ges af fleksibilitet, variation og mangfoldighed. Vigtige forandringer i vor tid, som kundskabsbaseret �konomi, informationsteknologi, globalisering og flere individuelle v�rdis�t, taler hver for sig for �get decentralisering. S� vidt muligt b�r store organisationer brydes op, og i stedet opbygges som netv�rk af mindre, selvstyrende enheder.

Et decentralt samfund er et mere robust samfund, som er mindre s�rbart. Et decentralt samfund form�r til stadighed at m�de nye udfordringer og samtidig forsvare v�rdien i det menneskelige f�llesskab - det er et samfund, hvor mennesker har mulighed for at vokse.

D. Frihed og retf�rdighed
i et levende demokrati

Frihed, retf�rdighed og demokrati er centrale begreber i n�sten alle politiske ideologier. Men begreberne tolkes forskelligt, hvilket f�rer til forskelle i praktisk politik. CenterPartiets syn har sin baggrund i bestr�belserne p� at give alle mennesker muligheden for at vokse.

1. Frihed

Frihed kr�ver b�de selvbestemmelse og redskaber, s� vi har mulighed for at udnytte vor frihed. Frihed og ansvar h�rer n�rt sammen. Al frihed foruds�tter, at hver enkelt tager ansvar for mere end sig selv.

1.1 Fri blandt j�vnbyrdige

Mennesket f�ler sig fri sammen med andre frie mennesker. Intet menneske er mere v�rd end noget andet, men en del mennesker har magt over andre mennesker, mens andre ikke har magt over deres eget liv. Det �nsker CenterPartiet at �ndre p�. At befri mennesker er et sp�rgsm�l om at g�re op med uj�vne magtforhold. Det stiller krav til den enkelte om som medmenneske at reagere, n�r andre forhindres i at f� de samme muligheder som �n selv til fuldt ud at v�re sig selv.

1.2 Frihedens ene side - selvbestemmelse

Den ene side af friheden er retten til selvbestemmelse. Den m� kun indskr�nkes, n�r den begr�nser en andens frihed. Og s�danne indskr�nkninger skal foretages med stor forsigtighed, s� de ikke skaber st�rre problemer, end de l�ser.

Til friheden eller retten til selvbestemmelse h�rer: Samvittighedsfrihed. Enhver er i sin fulde ret til selv at v�lge politisk, religi�s eller moralsk retning.
Ytringsfrihed. Hvert menneske har ret til frit at udtrykke synspunkter, ogs� s�danne som strider mod vedtagne normer og etiske forestillinger. Ytringsfriheden m� kun indskr�nkes af hensyn til andre s�rlige vigtige v�rdier. Enhver indskr�nkning skal v�re grundlovsbestemt og tage hensyn til, at en vidtstrakt ytringsfrihed er uundv�rlig for demokratiet.
Den personlige integritet. Hvert menneske har ret til at beskytte sin person og ejendom. Vedkommende har ogs� ret til en privatsf�re og ret til at bestemme, hvor meget den skal v�re �ben for andre. Den personlige sf�re skal beskyttes mod b�de privat og offentlig overgreb.

1.3 Frihedens anden side - faktiske muligheder

Den anden side af frihedsbegrebet handler om at have faktiske muligheder for selvbestemmelse. Virkelig frihed foruds�tter nemlig mere end bare det ikke at v�re undertrykt. Der skal findes alternative muligheder og dermed valgfrihed. Man skal ogs� v�re rustet til virkelig at kunne foretage egne valg og tage ansvar for sine beslutninger. En indsats for, at flere skal kunne deltage p� lige vilk�r, �ger fx syges og handicappedes frihed.

Uddannelse er vigtig for at sikre den enkeltes frihed. Uddannelse skal skabe grundlaget for, at den enkelte udvikler sig til en fri, selvst�ndig og ansvarsbevidst samfundsborger med fantasi og skabende evner, med den n�dvendige grundviden og med en medmenneskelig forst�else og etisk holdning. Forst�else for andre kulturer samt menneskets samspil med naturen er ligeledes vigtige elementer i skolens form�l. Indsigt i menneskers forskellige livsvilk�r er afg�rende for at skabe frihed for alle. Det kr�ver gennemgribende samfunds�ndringer, som bygger p� respekt for hvert enkelt menneske.

Alles frihed m� g� forud for ubegr�nset frihed for nogle f�. Dette kr�ver, at mennesker anvender en del af sin egen frihed for f�llesskabets skyld. Det �ger det f�lles r�derum og dermed alles frihed.

Virkelig frihed foruds�tter tryghed, s� konsekvenserne af et fejltrin ikke bliver for�get. Derfor skal der findes sikkerhedsnet og en grundl�ggende tryghed, som g�r, at alle mennesker t�r at satse, ogs� selv om de risikerer at mislykkedes.

1.4 F�lles ansvar - solidaritet

Frihed og ansvar h�rer n�rt sammen. Alle menneskers frihed foruds�tter, at den enkelte tager ansvar, ikke kun for sig selv. Frihed skal ikke v�re begr�nset i tid. Det indeb�rer ansvar for kommende generationer. Friheden skal ikke v�re begr�nset i rum. Det indeb�rer ansvar for alle mennesker overalt i Danmark og i alle lande. Frihed bygger p� omsorg, og at enhver kender sit ansvar for andres frihed.

Ansvar for andre og for helheden er med andre ord en overordnet v�rdi for CenterPartiet. Men det konkrete ansvar �ges med n�rheden. Det tydeligste konkrete ansvar for et menneske er for sig selv, sin familie og sine n�rmeste omgivelser. Ansvaret er forst�eligt nok st�rst i det mindste, men enhver m� ogs� tage ansvar i det store.

F�llesskab og ansvarlig omsorg er det virkelige indhold i ordet solidaritet. Menneskers solidaritet er grundlaget for et velfungerende samfund. Det er vigtigt, at sociale normer og netv�rk fungerer, og at der findes en st�rk og tillidsfuld omsorg mellem samfundets medborgere, da det vil medf�re behov for f�rre regler og mindre offentlig magtud�velse.

2. Retf�rdighed

CenterPartiet vil fjerne de dybe uretf�rdigheder, som endnu pr�ger vor verden. M�let er at give mennesker lige muligheder for at r�de over sin egen situation. Det handler om lige muligheder for at v�re ulige, ikke om ensformighed.

2.1 Lige muligheder for at v�re ulige

Mennesker p� jorden f�des og vokser op under meget forskellige vilk�r. For en stor dels vedkommende er det resultatet af dyb uretf�rdighed. Det g�lder selv i Danmark. CenterPartiet vil modarbejde uligheder som f�lge af social baggrund, geografisk bop�l eller medf�dte foruds�tninger.

Retf�rdighed handler s�ledes om at skaffe alle mennesker lige muligheder, ikke om at disse muligheder skal anvendes ens og f�re til samme resultat. Et lighedsperspektiv p� retf�rdighed indeb�rer, at mennesker skal behandles ens og have samme tilgang til st�rst mulig udnyttelse af grundl�ggende rettigheder. Det indeb�rer ogs� retten til individuelt at handle ud fra disse rettigheder. CenterPartiet f�rer en politik for lighed, men ikke ensformighed. Uligheder kan kun accepteres, hvis de f�rer til et bedre resultat for dem, som har det d�rligst.

Uligheder i form af fx indkomster eller ejendom, som opst�r gennem egne valg eller st�rre indsats, kan ikke betragtes som uretf�rdigt. Uligheder, som opst�r fordi nogen ulovligt eller uretf�rdigt udnytter sine muligheder, skal altid modarbejdes. I en ideel situation bestemmes det enkelte menneskes vej fra mulighed til resultat af vedkommendes ambitioner, egne valg og bevidste satsninger.

2.2 Fjern indbygget uretf�rdighed

Retf�rdighed handler om hvert enkelt menneske. En politik for retf�rdighed m� selvf�lgelig modarbejde indbyggede uretf�rdigheder, som skaber ulige foruds�tninger for forskellige grupper p� grund af k�n, alder, etnisk baggrund eller bop�l. Det er n�dvendigt for at stille det enkelte menneske frit.

Formelt har alle mennesker i de fleste udviklede retsstater lige muligheder. S�dan opleves det blot ikke i virkeligheden. Kvinder diskrimineres p� grund af deres k�n. De fleste med indvandrerbaggrund kan fort�lle om, at de har oplevet diskrimination p� grund af deres afstamning. Funktionsh�mmede n�gtes mange gange den praktiske mulighed for at tage del i samfundslivet.

For CenterPartiet betyder kravet om retf�rdighed ogs� lige vilk�r mellem mennesker fra forskellige omr�der. Sp�ndinger mellem by og land, mellem hovedstad og provins, er en vigtig �rsag til uretf�rdighed. Et centralistisk perspektiv er blind for udvikling i ydreomr�derne.

Det er en misforst�else at tro, at Danmark giver alle medborgere lige muligheder. Enkeltst�ende kr�nkende h�ndelser danner tilsammen en helhed, som afsl�rer indbyggede uretf�rdigheder mod mennesker, som ikke opfylder de r�dende - ofte utalte - normer. Manglende ligestilling kommer ikke kun til udtryk i form af diskriminerende eller manglende regler, men i endnu st�rre udstr�kning i form af attituder og stereotype ideer. Forandringer af attituder m� begynde tidligt i livet, i familien, institutionerne og foreningslivet.

Andre indbyggede uretf�rdigheder i samfundet m� angribes p� samme m�de. I samfundet m� der f�res en stadig dialog om magt og magtrelationer, om fordomme, normer og sociale m�nstre. Str�ben efter ensartethed og sammenh�ngende l�sninger m� vendes til at bekr�fte mangfoldighed og pluralisme. Retf�rdighed er ikke ensartethed, men lige muligheder for at v�re anderledes.

Det formelle retf�rdighedskrav, at lige tilf�lde behandles lige og ulige tilf�lde behandles ulige, er et vigtigt udgangspunkt i en politik for retf�rdighed. Kravet indeb�rer fx lige behandling ud fra loven og lige m�de at blive m�dt p� af myndighederne. Men det indeb�rer ogs�, at forskellige vilk�r og s�rlige omst�ndigheder, samt hvordan der tages h�jde for dem, skal veje tungt, n�r der tr�ffes beslutninger.

2.3 St�tte til at vokse af egen kraft

CenterPartiet str�ber efter menneskers lige muligheder forenet med egen ansvarlighed. M�let er, at mennesket skal kunne undg� eller bryde med negative afh�ngigheder og st�ttes til at vokse af egen kraft. Det er et princip, som b�r fungere p� alle niveauer - i den enkelte kommune s�vel som i internationalt samarbejde. Derfor er det vigtigere at styrke det enkelte menneskes tryghed og muligheder gennem fx uddannelse og �get grundlag for egen fors�rgelse eller demokratisk indflydelse end blot ved efterh�nden at udj�vne de �konomiske vilk�r.

En politik for retf�rdighed m� selvf�lgelig ogs� indeb�re, at den person, som tager ansvar for eget liv, men som mislykkes, f�r nye muligheder for p� ny at tage ansvar og vokse som menneske.

3. Demokrati

CenterPartiet tror p� deltagerdemokrati, hvor mennesker tager del i beslutningerne og i en fortsat dialog. CenterPartiet vil lade magten vokse nedefra.

Demokrati er den eneste styreform, som kan virkeligg�re ideen om menneskers lige v�rdi og rettigheder. I et demokrati findes lige muligheder for at p�virke f�lles beslutninger, at v�lge og blive valgt og at stille lederne til ansvar. I et demokrati findes personlig frihed. Grundlaget for den demokratiske beslutningsfase er grundlovsf�stet frihed og rettigheder, at magt ud�ves ud fra love, og at mennesker har lige politiske muligheder.

Men et demokrati m� aldrig tages for givet. Selv i et land med lange demokratiske traditioner m� demokratiet udvikles af hver generation. Mennesker m� opmuntres til og uddannes til engagement og ansvar.

3.1 Deltagerdemokrati

CenterPartiet tror p� deltagerdemokrati, hvor mennesker kan deltage i det daglige samfundsliv og p�virke beslutninger. Rollen som medborger med rettigheder, men ogs� forpligtigelser og ansvar, er central. CenterPartiet vil styrke demokratiet og den demokratiske deltagelse.

Dette ideal st�r i kontrast til et demokratisyn, hvor valgte stedfortr�dere opfattes som at have f�et folkets mandat til at ud�ve politisk magt i deres sted. Det, der sker mellem valgene, bliver s�ledes mindre vigtigt, og stedfortr�derne kan kun stilles til ansvar efterf�lgende, ved n�ste valg. Et s�dant syn begr�nser demokratiet til en form for servicefunktion. Beslutninger tages rationelt af en elite, og medborgerne f�r service, men ikke engagement. Mennesket reduceres til en politisk forbruger.

Dialog, i form af en stadig forts�ttende samtale mellem frie og j�vnbyrdige medborgere, er grundlaget for et levende demokrati. Det tager sit udgangspunkt i menneskers m�de. Det foruds�tter steder, fx foreninger, hvor mennesker kan m�des, og et levende kulturliv, der styrker menneskers selverkendelse, udtryksevne og engagement. Offentlighed i forvaltningen b�r styrkes. Teknologiske muligheder skal anvendes for at �ge engagement og udvide ytringsfriheden. Det kr�ves en aktiv indsats for, at alle skal kunne deltage i demokratiet p� lige vilk�r. Det kan g�lde fx sproglige minoriteter og funktionshandicappede.
I det hele taget er det vigtigt, at mennesker kan deltage i denne dialog udfra egne foruds�tninger. Den tid, hvor demokratiet kun ud�vedes af "frie m�nd", b�r v�re forbi. Det moderne demokrati b�r v�re et j�vnbyrdigt demokrati, der indrettes, s�ledes at alle uanset alder og familiesituation f�r mulighed for at deltage.

3.2 Civilsamfundet er demokratiets base

Al magt skal vokse nedefra med udgangspunkt i det enkelte menneske og de frivillige f�llesskaber. D�r, i det vi kalder civilsamfundet, findes uformelle netv�rk og sammenslutninger som fx foreninger og interesseorganisationer. D�r skabes rum for dialog, argumentation og f�lles handling. D�r kan engagement, ansvar og tillidsfuld omsorg vokse.

I dette daglige samv�r mellem mennesker udf�res direkte demokrati. Dette samv�r er samtidig en vigtig base for det repr�sentative demokrati i valgte forsamlinger.

3.3 Magten skal vokse nedefra

Beslutninger b�r i princippet tr�ffes af dem, som ber�res heraf, og som skal tage ansvar herfor. Det betyder, at medborgere bliver enige om at l�se visse sp�rgsm�l lokalt, andre f�lles i kommunen, og at det lokale, demokratiske niveau har ansvar for at f�re de sp�rgsm�l op, som kr�ver beslutninger p� h�jere niveau.

CenterPartiet arbejder for, at beslutninger tages gennem delegation nedefra, s� h�jere niveauer tager beslutninger og ud�ver magt p� opfordring nedefra. Det indeb�rer, at den st�rste magt er hos den enkelte eller s� n�r som muligt p� de mennesker, som ber�res.

Det repr�sentative demokrati skal bygge p� et st�rkt, lokalt selvstyre. Kun de sp�rgsm�l, som ikke kan l�ses tilfredsstillende lokalt, b�r h�ndteres af h�jere niveauer - i kommunen, regionen, staten, EU eller globalt. Danmarks grundlov, ligesom EU's forfatning, b�r bygge p� subsidiaritetsprincippet.

3.4 Tilbageerobre det lokale demokrati

Kommunen er det niveau i det repr�sentative demokrati, som ligger n�rmest borgerne. Der findes de bedste foruds�tninger for at sammenknytte de f�lles beslutninger med medborgeransvar. Magten bliver begribelig og p�virkelig. Derfor skal kommunen have st�rkere magt i forhold til centralmagten, s�ledes at borgerne dermed f�r st�rre muligheder for indflydelse og deltagelse.

Ansvar og bef�jelser b�r f�res fra staten til regioner og kommuner. Det kommunale selvstyre skal v�re st�rkt og grundlovsf�stnet. Kommuner og byr�d skal gennem loven have mulighed for at forhindre statslige indgreb i det lokale selvstyre.

P� lokalt plan skal der v�re mulighed for at udvikle direkte valgte organer p� lokalt niveau, som fx landsby- og bydelsr�d, som sikres reel indflydelse p� den lokale udvikling.

Borgernes engagement skal styrkes gennem muligheder for direkte indflydelse og forskellige former for selvforvaltning. Engagement og f�lles ansvar b�r opmuntres allerede i barndommen og blandt unge, fx i skolen. Foreninger og andre sammenslutninger skal kunne overtage opgaver med st�tte fra kommunen.

Det lokale selvstyre m� forenes med et tydeligt forsvar af den enkeltes frihed og rettigheder - demokrati indeb�rer at fordomme eller diskriminering p� ingen m�de er acceptabelt.

3.5 Styrk det regionale demokrati

CenterPartiet vil arbejde for st�rke regioner med egen beskatningsret. Regionerne b�r overtage beslutningerne p� omr�der, som i dag h�ndh�ves af statslige organer. N�r beslutninger f�res over til regioner eller kommuner, b�r dette principielt ske, fordi beslutninger skal tages s� n�r ved borgeren som muligt.

M�let med at udvikle det regionale demokrati er at styrke �get selvbestemmelse og skabe bedre foruds�tninger for livskraft og udvikling i alle regioner. Eventuelle forandringer af de geografiske gr�nser for det regionale niveau skal ske p� initiativ nedefra og ikke styres af staten.

3.6 Demokrati med global r�kkevidde

En af vort tids udfordringer er at finde demokratiske former til at h�ndtere gr�nseoverskridende problemer. Flere af de eksisterende organisationer har svagheder - b�de n�r det g�lder �benhed, afgr�nsning af kompetence og mulighed for at drage dem til ansvar. Mange organisationer pr�ges ogs� af utydelig beslutningskompetence og mangel p� resurser.

CenterPartiet �nsker et globalt retssamfund, som hindrer enkeltstater i at indskr�nke medborgernes grundl�ggende frihed og rettigheder. Mennesker skal kunne bev�ge sig frit over geografiske gr�nser.

I en tid med individualisering og globalisering �ges ikke blot behovet for demokratiske beslutninger, der r�kker hen over nationalgr�nser, men ogs� behovet for lokal forankring af demokratiet. Der er behov for et velfungerende lokalt demokrati, for at n�dvendige demokratiske institutioner p� nationalt eller overstatsligt niveau skal blive accepteret og st�ttet af befolkningen. Al internationalt samarbejde b�r have som m�l at styrke selvbestemmelse og deltagerdemokrati.

Subsidiaritetsprincippet b�r ikke kun g�lde den nationale politik, men ogs� dansk deltagelse i internationale organisationer. Beslutninger, som det ikke er muligt eller fordelagtigt at tr�ffe p� nationalt niveau, b�r delegeres til forskellige former af internationalt samarbejde.

CenterPartiet underst�tter kommunernes og regionernes meget vigtige rolle i det mellemfolkelige samarbejde.

3.7 Det europ�iske f�llesskab

Danmark skal st�tte et fortsat t�ttere samarbejde og f�llesskab mellem alle europ�iske lande.
Subsidiaritetsprincippet betoner, at f�llesskaber og institutioner er til for medlemmernes skyld og ikke omvendt.
Ligesom familien er til for familiemedlemmernes skyld, skal et europ�isk f�llesskab v�re til for de europ�iske lande og is�r de europ�iske borgeres skyld.
Et europ�isk f�llesskabs form�l skal v�re at fremme samarbejdet mellem alle lande i Europa for derved at kunne sikre et fredeligt og sikkert Europa, bek�mpe den globale ulighed og sikre et b�redygtigt milj�.
Danmark skal g� foran i kampen for at skabe et �bent og demokratisk Europa, og derfor deltage fuldt ud i de dele af et europ�isk f�llesskab, der fremmer disse m�l. Det europ�iske f�llesskab skal v�re et �bent, demokratisk og f�deralt opbygget f�llesskab, der virker ud fra principperne om legitimitet og proportionalitet samt subsidiaritetsprincippet.
Det europ�iske f�llesskab skal principielt omfatte alle europ�iske lande, der �nsker det.
Det nordiske samarbejde er vigtigt i sig selv og for at styrke Nordens stilling i det europ�iske f�llesskab. Det b�r fortsat udvikles og �bnes for n�rmere samarbejde med Nordens nabolande.

3.8 Det internationale f�llesskab

Der b�r v�re et centralt internationalt f�llesskab, der varetager og arbejder for global fred og sikkerhed, udvikling, retf�rdighed og overholdelse af menneskerettighederne. For at sikre dette virke skal alle medlemslandene respektere og efterleve alle beslutninger truffet af f�llesskabet, og ingen lande skal have s�rstatus.
F�llesskabet skal varetage ansvaret for et internationalt retssamfund, hvor den enkelte persons retssikkerhed ikke er afh�ngig af eventuel tilknytning til en bestemt nationalstat.
F�llesskabet b�r v�re et �bent og demokratisk opbygget f�llesskab, der virker ud fra principperne om legitimitet og proportionalitet samt subsidiaritetsprincippet. F�llesskabet skal sikre etniske og religi�se mindretals rettigheder og beskyttelse mod overgreb fra nationalstaten.
F�llesskabet skal varetage det overordnede ansvar for h�ndteringen af flygtninge, s�ledes at asylans�gere sikres samme retssikkerhed og beskyttelse, uanset hvilket land de er flygtet til.

E. Et samfund, hvor mennesket kan vokse

Et samfund, hvor mennesket kan vokse, m� v�re et �bent samfund, hvor forskelligheder og mangfoldighed accepteres, og hvor mennesker selv kan forme deres livsprojekt. Et samfund, hvor alle f�ler, de kan deltage og g�re en forskel. CenterPartiet vil skabe rammer og mulighed for, at det inklusive samfund kan realiseres. Politikken skal f�re til et st�rkere socialt netv�rk og menneskers frivillige samarbejde, i stedet for ensidigt at fokusere p� balancen mellem den offentlige sektor og markedet. Ansvaret for alles tryghed, for vort f�lles livsmilj� og for gode helbredsvilk�r er centrale politiske opgaver. I vor tid vokser betydningen af livslang l�ring og et velfungerende internationalt samarbejde.

1. Det �bne samfund

Et �bent samfund bygger p� mangfoldighed, hvor menneskers forskellighed accepteres og beriger helheden. Det er et samfund i stadig udvikling.

Et samfund best�r grundl�ggende af en m�ngde relationer mellem mennesker, sammenbundet af solidaritet. Det er n�dvendigt for, at mennesker skal kunne v�re trygge og finde mening med tilv�relsen.

Et samfund, hvor individet kan vokse sig st�rk, m� pr�ges af mangfoldighed og accept af forskelle mellem mennesker. Det er indbygget i tanken om det �bne samfund. For at undg� urimeligheder m� samfundet bek�mpe fordomme og acceptere menneskers forskelligheder.

Det �bne samfund foruds�tter en retsstat med st�rke institutioner og et demokratisk styre, hvor der tages hensyn til minoriteter og deres synspunkter. Mennesker skal garanteres retten til selv at kunne v�lge og str�be efter forskellige livsprojekter under foruds�tning af, at de ikke dermed indskr�nker andres muligheder.

Det indeb�rer, at ingen kan have vetoret p� at kende sandheden. Samfundet m� give rum for en m�ngde forskellige opfattelser og interesser, som ogs� skal have lov til at komme til udtryk. En fri og �ben meningsudveksling er en grundl�ggende v�rdi i en demokratisk stat. Det �bne samfund m� grundl�gges p� kritisk t�nkning forenet med �benhed og tolerance over for andre mennesker og meninger.

Et �bent samfund befinder sig i en stadig udvikling ved, at forskellige ideer kan fremf�res og afpr�ves, vurderes og diskuteres �bent og frit.

2. Social markeds�konomi

En social markeds�konomi bygger p� gode spilleregler, formet af hensyn til milj�, sociale og lokale forhold.

En markeds�konomi bygget p� personligt engagement og friheden til at tr�ffe aftaler stimulerer mennesker til ansvarlighed. Det er den �konomiske model, som giver st�rst mulighed for den enkeltes frihed, som bidrager til at frig�re resurser for den f�lles velf�rd, og som bidrager til den mest effektive fordeling af samfundets resurser.

2.1 Gode spilleregler og st�rke institutioner

For at markeds�konomiens gode effekter kan udnyttes, kr�ver det stabile og gode spilleregler, som tager hensyn til milj�, sociale forhold og langsigtet tilv�kst. Et antal v�sentlige v�rdier afspejles ikke i markedets priser og bliver dermed usynlige i national�konomiens regnskaber. Politisk skal der skabes en �kologisk, �konomisk og socialt holdbar udvikling. Det indeb�rer blandt andet, at omkostninger og milj�problemer ikke m� v�ltes over p� kommende generationer. En social markeds�konomi kr�ver st�rke institutioner, som opretholder disse spilleregler og beskytter fx handleret og aftalefrihed.

Det g�lder frem for alt p� f�lgende omr�der:
Tryghed og social retf�rdighed. Mennesker, som har begr�nsede muligheder, risikerer at blive sat uden for den fordeling af velstanden, som sker p� et frit marked. Den �konomiske magt i en ureguleret �konomi tenderer til at fastholde de herskende magtforhold. CenterPartiet vil skabe langsigtede holdbare tryghedssystemer, som giver mennesker stort r�derum til at p�virke sin egen livssituation.
Milj�. N�r milj�v�rdier ikke har nogen pris p� markedet, f�rer det til overudnyttelse af naturen. Tilv�ksten kommer i konflikt med milj�hensyn og f�rer til en ikke-holdbar udvikling. Ved at lade milj�omkostningerne afspejle sig i prisen for varer og tjenester vil CenterPartiet skabe foruds�tninger for en holdbar, �kologisk udvikling.
Regional udvikling. En centraliseret politik og �konomi har gjort det sv�rt for mennesker at bo og arbejde i store dele af landet. CenterPartiet vil give mennesker i alle dele af landet r�derum til, med markeds�konomien som l�ftestang, at skabe en god udvikling. Det kr�ver en politik, som stimulerer og underst�tter dannelsen af regionale erhvervscentre, en vidtg�ende decentralisering og tolerance for regionale forskelle.

2.2 Tillid er en �konomisk styrke

Betydningen af sociale netv�rk og samspillet mellem markedet, det offentlige og menneskers f�llesskab i hverdagen har l�nge v�ret undervurderet i �konomisk teori og politik. Kvaliteten af dette samspil har vist sig at v�re af afg�rende betydning for at skabe fremgangsrige omr�der og byer, b�de i Danmark og udenlands.

Et velfungerende marked bygger p� en grundl�ggende tillid mellem mennesker, s� de ikke h�mmes af en stadig frygt for, at aftaler og fortrolighed brydes. P� samme m�de er det vigtigt, at markedets akt�rer har tillid til samfundets institutioner. Derfor m� love og regler opleves som retf�rdige og v�re forst�elige. Ingen b�r kunne blive i tvivl om, at samfundet har de n�dvendige resurser til at sikre, at love og regler efterleves.

St�rke sociale netv�rk og foreninger i civilsamfundet skaber ogs� relationer, som fremmer kreativitet, ideudvikling og dynamik.

2.3 Foretagsomhed i en decentral �konomi

En velfungerende markeds�konomi kendetegnes af stort udbud, mangfoldighed og valgfrihed. Skaberkraft foruds�tter f� reguleringer, at private og offentlige monopoler brydes, og at der findes en mangfoldighed af virksomheder - offentlige, private og andelsbev�gelser.

Samtidig har markedet en indbygget selvforst�rkende tendens til, at st�rke akt�rer str�ber efter dominans og begr�nset konkurrence. Derfor er det n�dvendigt med en politisk indsat for at opretholde mangfoldighed, decentralisering og personlig handlemulighed, s�ledes at der skabes r�derum for personlig iv�rks�tterlyst og initiativevne.

Sm� virksomheder og decentraliserede virksomheder bidrager til en bedre fordeling af tilv�ksten og st�rre tilpasningsevne i en globaliseret �konomi. Det er derfor n�dvendigt at stimulere nye virksomheder og s�rligt fremme sm� virksomheder og deres tilv�kst.

Iv�rks�tteri og vilje til at tage ansvar skal opmuntres og pr�mieres. Kreative milj�er formes af en helhed, hvor mennesker trives og f�r mulighed for at skabe, og hvor foreningsliv og kultur er levende. Det sker bedst, n�r mennesker selv f�r mulighed for at v�re med til at udforme milj�et. Livskvalitet og selvbestemmelse, konkurrenceevne og tilv�kst h�nger dermed n�rt sammen.

Mangfoldighed er vigtig for at skabe kreative milj�er. Det betyder, at menneskers forskellighed b�r ses som en styrke. B�de kvinder, m�nd og mennesker med forskellig kulturel baggrund skal have mulighed for at skabe og bidrage ud fra egen erfaring og viden.

2.4 Arbejdets betydning

Et meningsfuldt arbejde er vigtigt for individets selvbestemmelse, oplevelsen af livskvalitet og engagement. Det handler b�de om at sikre sin egen og familiens fors�rgelse og om f�lelsen af at g�re en forskel. Derfor b�r der oprettes jobtyper, s� mennesker med nedsat erhvervsevne f�r mulighed for at tage l�nnet besk�ftigelse. Det b�r v�re en integreret del af det almindelige arbejdsmarked.

�get bev�gelighed og individualisering pr�ger arbejdsmarkedet. Livslang ans�ttelse bliver us�dvanligt, og de store kollektive organisationer f�r mindre indflydelse. Det stiller �get krav til arbejdsgiveren om at v�rds�tte sine ansatte og lade dem tage del i udviklingen. Og det stiller krav om, at der politisk formes gode spilleregler, s� arbejdsliv og arbejdsmilj� formes ud fra menneskers skiftende foruds�tninger. Der skal ogs� s�ttes rammer for et velfungerende arbejdsmarked med balance inden for og mellem forskellige landsdele. Der m� sikres en rimelig magtfordeling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, ligesom der m� v�rnes om forhandlingsfriheden.

Mennesket m� have �get indflydelse p� eget arbejde og egen tid. B�de kvinder og m�nd skal kunne forene arbejde med ansvaret for familie og b�rn. Alle b�r derfor have mulighed for, efter aftale med arbejdsgiveren, at v�lge en passende arbejdstid. Der b�r v�re mulighed for nedsatte og fleksible arbejdstider og orlovsordninger.
Arbejdsmarkedet skal indrettes, s� man ikke un�digt kr�nker medarbejdernes samvittighed under hensyntagen til deres forskellige religi�se, nationale og politiske holdninger.
Det handler ikke kun om love og regler, men ogs� om at �ndre attituder og opfattelser, for at give den enkelte mulighed for at p�virke sin hverdag og skabe helhed og balance i livet.

2.5 Skat til f�lles anliggender

Samfundet har brug for at opkr�ve skat for at finansiere f�lles anliggender. Det skal g�res p� en m�de, som fremmer samfunds�konomisk effektivitet og holdbar udvikling. Derfor skal fx milj�forstyrrende virksomheder og udnyttelse af begr�nsede naturresurser beskattes h�rdere, mens arbejde skal beskattes lavere.

Skatter skal opkr�ves efter b�redygtighed og udformes, s� de stimulerer den enkelte til egen fors�rgelse og egen opsparing. CenterPartiet �nsker at kombinere begr�nset beskatning med fortsat h�je velf�rdsambitioner. Det foruds�tter en god husholdning med de f�lles midler.

2.6 Decentral udvikling

Selv om problemerne og udfordringer kan ligne hinanden i forskellige dele af landet, findes der ikke nogen standardl�sninger. Derfor m� hver kommune og hver region ud fra egne foruds�tninger have mulighed for at bestemme den lokale udvikling. Kultur og bl�de v�rdier er vigtige for at skabe foruds�tningerne for konkurrenceevne og livskvalitet i lokalomr�derne. Det kr�ver et st�rre lokalt selvstyre, og at staten bliver bedre til at skabe ligev�rdige foruds�tninger, i form af fx infrastruktur og uddannelse.

Skattesystemet b�r udformes, s� det st�tter lokalt selvstyre og giver foruds�tninger for livskraft og tilv�kst i hele landet. Der skal ske en udj�vning af skattebyrden mellem forskellige regioner og kommuner, s�ledes at borgere i forskellige egne af landet f�r de samme muligheder for offentlig service.

2.7 En global �konomi

Globalisering giver store muligheder for at virkeligg�re en �konomisk retf�rdig fordeling, �get velstand og social udj�vning. Det vil mindske kl�ften mellem verdens lande. En velfungerende frihandel gavner alle. Globaliseringen f�rer samtidig til, at enkeltlande, foretagender eller den enkelte bliver mere afh�ngige af udviklingen og beslutninger i andre lande og verdensdele. Is�r for udviklingslandene kan det indeb�re store svagheder.

Den globale �konomi m� f�lge grundl�ggende �kologiske og sociale spilleregler, hvilket b�r afspejle sig i de aftaler, som styrer den internationale handel. De internationale institutioner, som styrer og overv�ger international handel, skal v�re �bne og demokratiske, og det skal v�re muligt at drage dem til ansvar. St�rke medborgerlige frivilligorganisationer er ogs� vigtige for at afbalancere den �konomiske magts globalisering.

Hvis prisen for en retf�rdig �konomisk verdensorden er en lavere levestandard, skal vi v�re rede til at betale denne pris.

3. Natur og milj�

Mennesket indg�r i �kologiske sammenh�nge og har ansvar for at bruge uden at forbruge. Mennesket skal v�rne om �kosystemet og b�r ikke tilf�je andre levende v�sener un�dige lidelser. Gennem �konomiske styremidler skal markedets dynamik og kraft virke i retning af en holdbar udvikling.

Livsmilj� er en helhed, formet af mennesker i samspil med omgivelserne. Den politiske opgave i denne sammenh�ng er at tage ansvar for f�lles milj�v�rdier og g�re det muligt for mennesker at �ge deres livskvalitet. Mennesket er afh�ngig af det fysiske milj� for at have det godt. Adgang til ren luft og rent vand er afg�rende for livskvaliteten, ligesom tilf�ldet er med sk�nheden i levende natur- og kulturmilj�er.

3.1 Mennesket er en del af den �kologiske sammenh�ng

Alt menneskeligt virke er afh�ngig af de �kologiske sammenh�nge. N�r mennesket skader disse, skader det ogs� sig selv og kommende generationer. Mennesket kan ikke bed�mme de fulde, langsigtede effekter af sine handlinger, hvilket betyder, at alt menneskeligt virke b�r tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Mennesket b�r ikke udnytte det naturlige �kosystem, s� det ikke senere kan bringes tilbage til sin oprindelige balance.

Det er et f�lles ansvar at bevare biologisk mangfoldighed og de biologiske systemers produktionskraft. Brug af fornybare resurser m� ikke overstige den langsigtede tilv�kst.

Fysiske love og �kologisk indsigt siger, at mennesket ikke b�r tillade, at indholdet af skadelige stoffer systematisk �ges i naturen. Milj�farlige stoffer skal i det hele taget ikke tillades i �kosystemet. Menneskets anvendelse af forurenende resurser, som fossile br�ndstoffer og uran, skal derfor fases ud. Udslip af drivhusgasser skal formindskes for at modvirke menneskets negative klimap�virkning.

Det er n�dvendigt, at naturresurserne anvendes meget mere effektivt, for at �konomisk tilv�kst kan v�re mulig, og at der samtidig kan skabes lige muligheder for alle mennesker p� jorden. Forskning, ny teknologi og en milj�venlig adf�rd er n�dvendige redskaber for at forme en holdbar udvikling.

3.2 Medicinsk forskning og bioteknik indeb�rer muligheder og risiko

Moderne bioteknik og medicinsk forskning samt informationsteknologi s�tter tilsammen mennesket i stand til at forandre selve livets grundstene. Teknikken medf�rer store muligheder, men ogs� betydelige risici. Al forandring af arvemassen m� ske under stramme etiske normer og diskuteres �bent. Varige forandringer af arvemassen, som risikerer at spredes, m� kun tillades i meget begr�nset omfang og under f�llesskabets kontrol. Viden om arvemassen skal v�re �ben for alle og m� ikke monopoliseres.

3.3 Milj�, livskvalitet og helbred

Livskvalitet har et st�rkt sammenfald med helbred. For at kunne virkeligg�re sine dr�mme beh�ver mennesket et godt helbred og velbefindende. Helbred er meget mere end et medicinsk begreb. Det omfatter ogs� menneskets oplevelse af sin egen situation. Et helhedssyn p� livskvalitet betyder derfor, at andre faktorer end rent medicinske skal v�gtes h�jt. Det kan handle om det fysiske milj�s udformning, sk�nhedsv�rdi, str�ben efter at mindske stress, l�se konflikter og uafh�ngighed af rusmidler - faktorer som alle p�virker menneskets velbefindende. Forbedret folkesundhed er n�dvendig for at modvirke de forskellige vilk�r og foruds�tninger for et godt helbred.

Det ydre milj� skal v�rds�ttes, s�vel lokalt som globalt. Lokalt er det n�dvendigt at bevare kulturmilj�er og steder, hvor mennesker kan m�des. P� samme m�de er adgangen til bosteder og gode boligmilj�er v�sentlige for livskvaliteten i hverdagen. Fysisk planl�gning skal ske udfra menneskers forskellige foruds�tninger og behov, og ske under stor medborgerindflydelse. Trygge milj�er, som forebygger forbrydelse er vigtige. Det ydre milj� skal spille sammen med det sociale milj� for at skabe en indre tryghed for mennesker.

3.4 Helbred og levnedsmidler

Mad af god kvalitet er afg�rende for helbred og for f�lelsen af tryghed i hverdagen. Det er en v�sentlig grund til, at der skal findes landbrug i Danmark. En anden er, at det er v�rdifuldt med n�rhed mellem producent og forbruger. Et milj�venligt landbrug spiller ogs� en stor rolle for bevarelsen af naturlandskabet og den biologiske mangfoldighed.

Menneskev�rdet har en s�rstilling i forhold til dyr, men netop derfor har mennesket ogs� et ansvar for andre levende v�sener. Husdyr skal kunne leve i s� naturlige forhold som muligt og ikke p�f�res un�dige lidelser.

3.5 �konomien skal afspejle den �kologiske sammenh�ng

Markedets spilleregler skal bygge p� langsigtethed og skal udformes s�dan, at det kan betale sig at passe p� det �kologiske kredsl�b og holde hus med naturresurser. Den, som forurener eller forstyrrer milj�et, skal ogs� betale omkostningerne. Modsat b�r en positiv milj�indsats, som at v�rne kulturlandskabet, ogs� tilskrives en �konomisk v�rdi p� markedet. Milj�omkostninger bliver dermed synlige i prisen, hvilket g�r, at markedets dynamik og opfindsomhed virker i retning mod en holdbar udvikling.

Det er samtidig vigtigt at indse, at ikke alle milj�v�rdier kan g�res op i penge. Milj�politikken skal ogs� indeholde andre former for styremidler samt stimulere til viden, medborgeransvar og samarbejde mellem forskellige samfundssektorer.

Milj�problemer standser ikke ved nationale gr�nser. Store milj�problemer kr�ver f�lles l�sninger blandt flere lande. For at l�se globale problemer vil CenterPartiet arbejde for bindende multinationale aftaler, som ogs� indeb�rer �konomisk ansvar for milj�forstyrrelser. S�danne regler m� dog ikke hindre enkeltlande i at g� foran og vise vejen mod et bedre milj�.

4. Sociale netv�rk og frivilligt samarbejde

Politisk skal der arbejdes for st�rkere sociale netv�rk og et st�rkere civilsamfund, i stedet for ensidigt at fokusere p� balancen mellem den offentlige sektor og markedet. S� kan den gensidige tillid til samfundet vokse til gavn for �konomi, demokrati og menneskers livskvalitet.

Den offentlige debat i Danmark, ligesom i mange andre lande, fokuserer ofte p� balancen mellem det offentlige og markedet. Der foruds�ttes, at l�sningerne skal findes enten i den ene eller den anden sf�re. Det har f�rt til, at man kun har haft �je for de �konomiske og administrative aspekter af velf�rden. Men dermed ser man bort fra, at de relationer, som er de allervigtigste for mennesker, hverken findes p� markedet eller administreres af stat eller kommune.

4.1 Samvirke p� frivillighedens grund

Civilsamfundet kan beskrives som den arena, der hverken er stat eller marked. Det formes af menneskers frivillige samvirke i forskellige fora - blandt naboer og arbejdskammerater, i uformelle netv�rk, foreninger og andelsbev�gelser - for at varetage f�lles interesser. Men det kr�ver ogs�, at man former et samfund, hvor alle har en plads - et samfund, som er �bent for alle generationer, og hvor den r�dende generationskl�ft oph�ves.

I alle f�llesskaber findes et gensidigt ansvar, tydeligst og st�rkest i familien. Civilsamfundets f�llesskaber b�r dog v�re frivillige, s� mennesker har ret til at bryde kontakten med dem og s�ge sig andre sociale netv�rk. F�llesskaber m� ikke v�re diskriminerende. Retssamfundets principper skal h�ndh�ves, ogs� i civilsamfundet.

4.2 Social kapital binder sammen og bygger broer

Et levende civilsamfund, der skaber kontakt mellem mennesker, skaber, hvad der kan kaldes en social kapital. Et samfunds sociale kapital udg�res af alle sociale netv�rk og kan beskrives som et kit af tillid og samvirke, som holder samfundet sammen og g�r det st�rkt.

En del af samfundets sociale kapital best�r i de relationer, som binder grupper sammen. En anden del udg�res af de broer, som bygges mellem forskellige grupper og virksomheder. N�r broerne findes, kan den sociale kapital virkelig frig�res, og alle udviklingsmuligheder kan udnyttes. Det sker ikke automatisk, men foruds�tter, at mennesker indser samvirkets merv�rdi og netv�rkets betydning.

Den sociale kapitals kvalitet p�virker �konomi, demokrati og social velf�rd. Et samfund, som er rigt p� social kapital, bidrager til �get tillid mellem mennesker, til social tryghed og f�lles normer. Det giver mennesker bedre helbred og livskvalitet. Det g�r demokratiet st�rkere. En st�rk social kapital skaber ogs� gode foruds�tninger for tilv�kst og �konomisk udvikling.

Et decentralt samfund med st�rk lokal selvbestemmelse og mange steder, hvor borgerne kan m�des, skaber de bedste muligheder for, at den sociale kapital kan udvikles og frig�res. Dermed kan den gensidige tillid i samfundet ogs� udvikle sig i en positiv spiral.

4.3 En bedre balance for sociale netv�rk og frivilligt samvirke

Det offentlige, markedet og civilsamfundet er alle afh�ngige af hinanden. Igennem lang tid har det offentlige overtaget opgaver fra civilsamfundet. Det har betydet, at det frivillige engagement i velf�rden er blevet formaliseret p� det offentliges vilk�r.

Gennem den senere tid har markedet f�et et endnu st�rre r�derum gennem afreguleringer og �get �konomisk globalisering. Der eksisterer stadig reguleringer, som h�mmer b�de virksomheder og menneskers frivillige samvirke. Men der findes samtidig en risiko for, at en ensidig afregulering kan f�re til, at markedet tager overh�nd p� civilsamfundets bekostning.

Det har skabt en ubalance, hvor civilsamfundet er blevet tr�ngt. Politikere har gennem l�ngere tid undervurderet civilsamfundets betydning. Der er derfor behov for en politik, som giver �get r�derum for mennesker til at tage ansvar og vise engagement for f�lles anliggender. Samtidig m� det offentlige tydeligere tage ansvar for at v�rne lighed og hvert menneskes grundl�ggende rettigheder. Det offentlige skal give st�rre r�derum for mennesker til selv at h�ndtere egne anliggender, i civilsamfundet og p� markedet, samtidig skal det offentlige blive bedre til at klare sine egne hovedopgaver.
CenterPartiet �nsker s�ledes en mindre, men st�rkere stat.

En bedre balance opn�s ikke kun ved, at stat og kommuner tr�kker sig tilbage. Der er ogs� behov for en bevidst politisk strategi for at samarbejde med og forst�rke civilsamfundet. Kun staten kan v�rne om de sm� f�llesskabers muligheder for at h�vde sig i forhold til st�rke �konomiske interesser. Samtidig skal staten v�rne om den enkeltes frihed og rettigheder, selv i relation til civilsamfundets f�llesskaber.

4.4 Forst�rk den enkeltes rettigheder

En af de vigtigste politiske opgaver er at sikre alle menneskers frihed og rettigheder gennem forst�rket grundlovsbeskyttelse og tydeligt formulerede bestemmelser. Marginalisering af forskellige grupper skal forhindres. Staten har et ansvar for at h�vde den enkeltes grundl�ggende rettigheder, n�r som helst de risikerer at blive kr�nket. S�danne grundl�ggende rettigheder skal udformes, s� det er direkte muligt for den enkelte at kr�ve dem overholdt - ved domstolene om n�dvendigt. Det kan fx g�lde handicappedes adgang til offentlige lokaler eller ret til en passende bolig.

Ved at kombinere individuelle rettigheder og �get lokalt selvstyre kan mangfoldighed og lokal variation forenes med et st�rkt forsvar for den enkeltes rettigheder.

5. Tryghed og f�llesskab

Menneskets tryghed skal f�rst og fremmest bygge p� dets sociale netv�rk samt eget arbejde og opsparing. Derudover skal samfundet bidrage med solidarisk finansierede velf�rdstjenester og tryghedsskabende �konomisk beskyttelse. Beskyttelse af liv og ejendom er ligeledes en af statens hovedopgaver.

5.1 Tryghed i de sociale netv�rk

Hvert menneske er afh�ngigt af en grundl�ggende social tryghed. Menneskets indre tryghed skal f�rst og fremmest bygge p� velfungerende sociale netv�rk. For de fleste er deres egen familie det prim�re sociale netv�rk. Politisk skal der skabes gode foruds�tninger for familier og andre n�re sociale f�llesskaber, ligesom der skal opmuntres til f�lles ansvarlighed for andre medborgere.

Familiens ansvar og funktion skal bevares og styrkes. S�rligt skal der fokuseres p� at give b�rn den bedste form for tryghed i deres opv�kst, herunder at sikre alene-for�ldre den forn�dne hj�lp og st�tte.
N�r det g�lder samv�rsret og anbringelse af b�rn udenfor hjemmet, skal hensynet til barnets tarv v�re det vigtigste, og for at sikre barnet gode livsbetingelser skal der tages videst muligt hensyn til dets eksisterende netv�rk og sociale relationer.

5.2 Tryghed gennem solidarisk finansieret velf�rdstjenester

Sundhedsv�sen, omsorg og uddannelse er v�sentlige dele af den tryghed, som kun kan sikres i f�llesskab. En solidarisk finansiering er grundlaget for alles lige tilgang til disse offentlige tjenester.

Der skal ogs� udvises respekt for, at mennesker �nsker den sociale tryghed tilgodeset p� forskellige m�der. Det offentlige ansvar for social tryghed skal derfor opfyldes gennem et mangfoldigt udbud af offentlig service, s�ledes at modtagerne virkelig har mulighed for at v�lge. Det opmuntrer desuden til s�rligt initiativ, som efterh�nden kommer alle til del og udvikler hele samfundet.

5.3 Grundl�ggende �konomisk tryghed

Den vigtigste �konomiske tryghed ligger i eget arbejde og opsparing. Det offentlige skal garantere en grundl�ggende �konomisk tryghed, samtidig med at den enkelte stimuleres til at klare sin egen fors�rgelse. Systemet m� v�re enkelt, holdbart og overskueligt. Grundl�ggende tryghed og lighed for alle skal v�re styrende. Systemet skal udformes, s� det tillader bev�gelighed og fleksibilitet i livets forskellige faser.

5.4 Retslig tryghed - en kerneopgave

Naturretten og menneskerettighederne skal v�re grundlaget for retssamfundet.
Beskyttelse af egne indbyggeres liv og ejendom er en af statens kerneopgaver.
Udgangspunkt for retsv�senet skal v�re menneskers lighed for loven, og at ingen skal d�mmes for nogen andens gerninger, samt at regler skal v�re tydelige. Form�let med straf skal v�re at forebygge kriminalitet, beskytte samfundet, ofre og deres n�rmeste samt hj�lpe den straffede v�k fra en kriminel l�bebane.
Varet�gtsf�ngsling b�r kun benyttes ved begrundet frygt for flugtfors�g, gentagelse af kriminalitet eller ved opklaringsm�ssige hensyn, og i s� fald kun til denne frygt ikke l�ngere eksisterer. Udgangspunktet skal v�re, at man f�rst f�ngsles efter sin dom.

Retsv�sen og politi skal v�re n�rv�rende i hele landet og skal have de n�dvendige resurser, s� de kan forebygge, forhindre og f�lge op p� lovbrud. Retsstaten skal st� vagt om den enkeltes retstryghed og integritet i forhold til staten og private foretagender. Respekt for retsstaten foruds�tter aktive borgere og oplysning, fx i skolen.

Samtidig med at lovgivningen skal st�tte menneskers eget ansvar og sociale netv�rk, er det vigtigt, at der ogs� findes et forsvar for den enkelte, som uds�ttes for vold i familien, hvilket is�r rammer b�rn og kvinder. Et misbrugsfrit samfund er en afg�rende faktor for menneskers tryghed. Frihed fra seksuel vold er en vigtig foruds�tning for lighed og kvinders tryghed.

6. L�ring, uddannelse og kultur

Al uddannelse skal tage udgangspunkt i et helhedssyn p� mennesket, pr�get af folkeoplysningens ideal og respekt og tiltro til den enkeltes evne til at l�re. I vores tid er uddannelse det vigtigste instrument for social udj�vning. Fri forskning og et levende kulturliv er vigtigt for det �bne samfund.

6.1 Helhedssyn pr�get af folkeoplysningens ideal

Hele uddannelsessystemet m� tage udgangspunkt i et helhedssyn p� mennesket, pr�get af folkeoplysningens uddannelsesideal. Det bygger p� tiltro til menneskets evne til selv at l�re og tilegne sig kundskaber. Det er vigtigt at forst�rke menneskers selvv�rd og styrke lysten til at l�re.

6.2 Uddannelse vejen til social udj�vning

Den vigtigste og mest langsigtede m�de til social udj�vning er uddannelse. I et samfund, hvor kundskab er det vigtigste grundlag for �konomisk udvikling, er lige tilgang til uddannelse en afg�rende foruds�tning for retf�rdighed. Hvert menneske har ret til at f� tilstr�kkelig kundskab til at kunne fungere som borger, og alle b�r stimuleres til livslang l�ring.
Uddannelsessystemet skal v�re st�rkt decentraliseret.

6.3 En skole med respekt for hvert individ

Skolen skal styres af uddannelsesm�ssige m�l for hver elev i stedet for af tidsstyring. L�rere, elever og for�ldre skal have stor indflydelse p� den enkelte skole. Skolen skal virke sammen med det omgivende samfund og forsvare og udvikle for�ldreansvaret. Det er vigtigt, at eleverne uddannes til og tr�nes i at tage demokratisk del i samfundet.

Skolen er en vigtig norm-formidler. Den skal bygge p� et tydeligt demokratisk v�rdigrundlag og tr�ne eleverne i refleksion omkring etiske og moralske sp�rgsm�l. Skolen skal virkeligg�re og formidle v�rdier som menneskelivets ukr�nkelighed, den enkeltes frihed og integritet, alle menneskers ligev�rd, ligestilling mellem kvinder og m�nd samt solidaritet med svage og udsatte. Skolen skal s�ledes give eleverne mulighed for at udvikle retf�rdighedssans, gener�sitet, tolerance og ansvarlighed. Det indeb�rer blandt andet aktivt at modvirke indbyggede urimeligheder.
Undervisningen skal grundl�gges p� respekt for alle og tage hensyn til, at alle l�rer p� forskellig m�de. Lige s� vigtigt er det, at skolen, som n�r ud til alle b�rn og unge, aktivt arbejder med misbrugsforebyggende indsatser.

M�let med elevernes skolegang skal v�re, at de udvikler sig til frie, selvst�ndige og ansvarsbevidste samfundsborgere med fantasi og skabende evner, med den n�dvendige grundviden og med en medmenneskelig forst�else og etisk holdning. Forst�else for andre kulturer samt menneskets samspil med naturen er ligeledes vigtige elementer i skolens form�l.

Frisindet skal v�re r�dende i skolen. Der skal vises udstrakt respekt for fx nationale, religi�se og politiske forskelle. Samtidig skal skolen have plads til alle, b�de svage og st�rke elever, da en samlende skole er med til at modvirke fremkomsten af et opsplittet samfund uden f�llesskabsf�lelse. Mobning eller andre former for at holde nogen uden for f�llesskabet m� aldrig accepteres i skolen.

6.4 H�jere uddannelse og forskning

H�jere uddannelse og forskning er v�rdifuldt for den enkeltes personlige udvikling og afg�rende for landets muligheder for tekniske og �konomiske fremskridt. H�jere uddannelser skal v�re afgiftsfrie og tilg�ngelige for alle i hele landet. Det er vigtigt for uddannelsens kvalitet, at alle h�jere uddannelsessteder ogs� bedriver forskning, og at de h�jere uddannelsessteder spiller sammen med det omgivende samfund.

En fri og uafh�ngig forskning er grundlaget for et �bent samfund. Moderne teknologi og videnskab skal anvendes i menneskets tjeneste. Forskning og udvikling har vigtige v�rdier at tilf�re samfundet, som at forhindre sygdomme og h�jne menneskers livskvalitet og i f�llesskab �ndre vores syn p� samfundet og naturen. Forskning og udvikling kan f�re store muligheder med sig, men ogs� betydelige risici. S�gen efter kundskab og nye opfindelser skal v�re frit, men anvendelse af forskningsresultater skal besluttes i f�llesskab. Al forskning og udvikling m� omg�res af etiske normer og diskuteres �bent. En stadig dialog og etisk overv�gen er n�dvendig, b�de blandt forskere og i samfundet i det hele taget.

6.5 Kulturliv giver v�kstkraft

Et levende kulturliv er n�dvendigt for menneskers muligheder for at vokse. Mennesket skal b�de have mulighed for selv at skabe og at tage del i kulturoplevelser. Det er et f�lles ansvar at v�rne b�de om bredde og dybde i kulturudbuddet ud fra menneskers forskellige vilk�r, kvinder som m�nd, unge som gamle, traditionsb�rere og nyskabende. Det ansvar g�lder ogs� minoriteters kulturudtryk.

Mennesker skal have tilgang til et rigt kulturliv, uanset social eller �konomisk status eller bop�l. Kulturen udvikler civilsamfundet og holder den demokratiske dialog levende. Den bidrager ogs� til �konomisk udvikling. Kulturlivet skal pr�ges af mangfoldighed og �benhed mod omverdenen. CenterPartiet vil �ge den kulturelle udveksling mellem lande og regioner, samtidig med at lokal og regional kultur forsvares og udvikles.

7. Fred og sikkerhed

Naturrettens v�rdier er universelle og kender derfor ingen landegr�nser, ligesom den ideologiske solidaritet forpligter til at arbejde imod uretf�rdighed, hvor den end forekommer. Menneskev�rdet forpligter til kamp for menneskerettighederne. Subsidiaritetsprincippet tilsiger et aktivt internationalt samarbejde p� de omr�der, som nationalstaterne ikke kan l�se alene, og at beslutningerne vedr�rende dette skal tr�ffes s� t�t p� den ber�rte person som muligt.
Det internationale samarbejde skal s�ledes f�re til f�lles sikkerhed og en global retsordning til forsvar for menneskerettigheder.

7.1 F�lles sikkerhed

Globaliseringen fremmer gensidig afh�ngighed og foruds�tter �get samarbejde mellem verdens lande. International sikkerhedspolitik b�r �ge landenes gensidige udbytte og tillid, s� samarbejde og gensidig tillid erstatter afskr�kkelse og magtbalance.
CenterPartiet �nsker f�lles sikkerhed bygget p� et mangfoldigt forum for internationalt samarbejde. Danmark skal v�re en aktiv deltager heri og samarbejde med de organisationer, som udg�r denne fredsordning.

7.2 International solidaritet

CenterPartiet arbejder for international solidaritet, som f�rer til global udj�vning af den �konomiske kl�ft, holdbar udvikling og �get demokratisering. Bistand b�r hovedsageligt anvendes til at forbedre foruds�tningerne for lokalt drevent udvikling og tilv�kst. Bistand skal forst�rke menneskers selvbestemmelse og muligheder for at deltage i udviklingsprocesser og demokratisk opbygning. Det g�lder ikke mindst om at garantere kvinder realistiske muligheder for at p�virke deres egen situation og samfundsudviklingen. Det er vigtigt at f� udj�vnet den teknologiske kl�ft, som eksisterer og forst�rkes mellem verdens fattige og rige lande.

7.3 En international retsordning

Realistisk fred foruds�tter, at �rsagerne til internationale konflikter, fx fattigdom eller manglende adgang til mad og rent vand, afskaffes eller i det mindste formindskes. Verdens sikkerhed, og dermed Danmarks, skal �ges gennem en st�rk international retsorden og en konfliktforebyggende indsats, f�lles konflikth�ndtering samt forsoning og opbygning efter kriser og konflikter.

FNs erkl�ring om menneskerettigheder tjener som en rettesnor og skal p�ber�bes som st�tte til at gribe ind i konflikter - ogs� konflikter internt i en stat.
CenterPartiet vil, at international ret f�rst og fremmes skal forsvare menneskerettigheder og ikke staters eller regimers ret. Menneskerettigheder eller kr�nkelser af disse er ikke den enkelte stats interne anliggende. Respekten for national suver�nitet m� ikke st� i vejen for at forhindre humanit�re katastrofer eller grove kr�nkelser af menneskerettigheder. Det internationale f�llesskab skal selvf�lgelig have en central rolle i denne udvikling. Kr�nkelser s�rligt rettet mod kvinder og b�rn skal have speciel opm�rksomhed.

7.4 Dansk sikkerhedspolitik

Dansk sikkerhedspolitik skal udformes, s� den gavner fremv�ksten af f�lles sikkerhed og varig fred i vort n�romr�de. Danmark skal bidrage med egne resurser, i overensstemmelse med egne beslutninger, til international konflikth�ndtering, fredsskabende indsats og genopbygning. Danmark skal selvf�lgelig opfylde sine forpligtelser i forhold til det internationale f�llesskab. Danmarks milit�re forsvar skal sikres med egne midler. Folketinget skal have suver�n beslutningsret over landets milit�re resurser, og ingen dansk statsborger skal kunne tvinges til at deltage i krig uden dansk lovgivning.

F. Vor tids udfordringer

Selv om v�rdier og idealer best�r, forandres hele tiden den verden, i hvilken de skal anvendes. Mange af de udfordringer vi st�r overfor, savner enkle og entydige svar. Svarene kan vi kun f� gennem en �ben dialog og ved at afpr�ve forskellige l�sninger i forvisning om, at svaret ikke beh�ver at v�re det samme overalt og til alle tider.
Gennem den industrielle revolution og demokratiske landvindinger har mennesket i dag st�rre muligheder end nogensinde tidligere i historien. Men der findes stadig dybe uretf�rdigheder og mange udfordringer, som skal im�deg�s. Endnu er magten uj�vnt fordelt, og mange mennesker verden over st�r uden grundl�ggende tryghed. Gevinsterne af fremskridtet fordeles p� en uretf�rdig m�de, nye kl�fter opst�r, og der er stadig lang vej til en holdbar udvikling.

1. Forandringens muligheder

Menneskets historie har v�ret pr�get af stadige forandringer. Teknologisk udvikling, mere individualistiske v�rdier og en �get globalisering er tre vigtige tendenser, som p�virker verden i dag. De danner til sammen grundlaget for, hvad der kan beskrives som netv�rkssamfundet. Men deres effekt ser dramatisk forskellig ud i forskellige dele af verden.

Ny teknologi skaber nye muligheder for mennesker. Informationsteknologien udvikler kommunikationsformer, s� nyheder hurtigt kan spredes over lange afstande, og s�tter mennesket i stand til at bearbejde information p� en helt ny m�de. Genteknologi �bner ufattelige muligheder, blandt andet for at fjerne sv�re sygdomme.

Individualiseringen frig�r mennesker fra begr�nsede normer og gamle autoriteter. Flere og flere mennesker vover at str�be efter at realisere sig selv p� egne vilk�r og samtidig vise solidaritet med andre.

Globaliseringen forst�rker og g�r kontrasterne mellem mennesker over hele verden st�rre. Men med globaliseringen spredes ogs� oplevelser, kultur, v�rdier og kundskab. Flere og flere kan tage del i nye oplevelser og m�de nye mennesker.

Udviklingen tilbyder store muligheder, for mennesker, regioner og lande. Den materialistiske velstand �ges. St�rre bev�gelighed og bedre informationskanaler har gjort mennesket mere orienteret mod sin omverden end nogensinde f�r. Flere og flere f�r mulighed for uddannelse og andre sociale goder i det 21. �rhundrede. Demokrati og politiske idealer er i hele det 20. �rhundrede blevet spredt over verden. Der forekommer f�rre krige mellem stater.

Denne udvikling udfordrer best�ende normer og strukturer, bl.a. vores forestilling om nationalstaten. Menneskers hverdag p�virkes i arbejdslivet, fritiden og familielivet, og det forandrer foruds�tningerne for tryghed. Udviklingen har mange ansigter, og dets effekt ser meget forskelligt ud i forskellige dele af verden. En stor del af verdens befolkning st�r s�ledes udenfor globaliseringens muligheder.

2. Mange udfordringer best�r

I mange henseende er udfordringer de samme i dag som for hundrede �r siden: Muligheder, resurser og magt er uretf�rdigt fordelt. Tydeligst ses det i forholdet mellem industri- og udviklingslande, men marginalisering og uretf�rdighed kendetegner selv de industrialiserede lande.

2.1 Globalisering med menneskeligt ansigt

Det moderne samfund tilbyder store muligheder for mennesker, regioner og lande til at udvikle sig. Men for de fleste mennesker eksisterer globalisering ikke. De ser aldrig den usynlige h�nd, som styrer den internationale �konomi, men rammes h�rdt af dets bagside. For en meget stor del af jordens befolkning handler hverdagen om overlevelse - om mad og rent vand - ikke om kulturelle oplevelser, rejser eller lystforbrug. Samtidig med en voksende global velstand vokser kl�fterne. Blandt de udsatte rammes kvinder og b�rn n�sten altid h�rdest.

Verdens�konomi og moderne teknologi giver nye muligheder for at tage h�nd om nogle af menneskehedens store plager - at fjerne fattigdom og analfabetisme, at udrydde sygdomme og forhindre sultkatastrofer. Det er et f�lles ansvar for hele verden at tage vare p� disse muligheder, og ikke kun lade kortsigtede gevinstinteresser og en ukontrolleret global kapitalisme styre udviklingen.

Det handler ikke om at modarbejde globalisering, men om at forme gode spilleregler til beskyttelse af mennesker og milj�. Internationale milj�tal skal have samme retslige status som handelstal. En af det 21. �rhundredes store udfordringer er at give globaliseringen et menneskeligt ansigt, at lade alle mennesker i alle dele af verden f� del i processen og h�ste dets frugter.

2.2 Social, �konomisk og �kologisk holdbar tilv�kst

P� l�ngere sigt skal uretf�rdighed ikke kun kompenseres gennem omfordeling. Den m� f�rst og fremmest udj�vnes gennem de lokale regioners tilv�kst. Det g�lder globalt, ligesom i Danmark. Og det handler om at skabe foruds�tninger for, at alle lande og regioner kan udvikle sig.

I mange lande vokser de sociale og geografiske kl�fter. Endnu mere vokser kl�fterne mellem verdens fattigste og rige lande. For at r�de bod p� mange af de problemer verden st�r overfor - fx befolkningstilv�kst, sociale problemer og fattigdom - er det n�dvendigt med �konomisk tilv�kst og omfattende international indsats for at lindre g�ld og fattigdom. Tilv�ksten skal ske p� en s�dan m�de, at foruds�tningerne for kommende generationer ikke forringes.

Det kr�ver en aktiv udviklingspolitik, som indledningsvis udj�vner uligheder, men som f�rst og fremmest giver langsigtede foruds�tninger for, at alle lande og regioner kan vokse ved egen kraft.

Velstand og livsstil har i stor udstr�kning bygget p� forbrug og kortsigtet udnyttelse af endelige naturresurser. Det har ogs� f�rt til rovdrift p� resurser i andre dele af verden. Klimaforandringer, mangel p� ferskvand, afvikling af regnskov, �rkenudbredelse og kernekraftsaffald er eksempler p� milj�problemer, som truer menneskets overlevelse. Problemerne h�nger sammen med hinanden og sammen med fattigdom, og det f�rer i yderste konsekvens til ufrihed og uretf�rdighed mellem generationer eller mellem mennesker i forskellige dele af verden.

En holdbar udvikling skal ikke skabes gennem nostalgisk tilbageblik. Teknologi og nye l�sninger er afg�rende for, at det lykkes at effektivisere vores resurseforbrug og kunne afgifte det biologiske kredsl�b.

Vi har i det 20. �rhundrede set en udvikling, hvor indkomster steg og velstand �gedes, men samtidig blev grundlaget for vores velstand udhulet. Nu er det p� tide at l�gge grunden til en holdbar udvikling, som giver kommende generationer mulighed for samme velstand. En social holdbar udvikling skal formes af b�de kvinder og m�nd med b�rnenes og de unges bedste for �je.

2.3 Demokrati med global r�kkevidde og lokal forankring

De politiske institutioner, som har bygget p� traditionel inddeling og geografiske gr�nser, f�r sv�rere og sv�rere ved at h�ndtere gr�nseoverskridende problemer, nye sociale m�nstre og �get bev�gelighed. N�r nationalstatens betydning mindskes, skal formerne for politisk beslutning fornys.

Lokalsamfundet, kommunen, regionen, EU og det globale niveau skal l�ftes frem som arena for vigtige beslutninger. Og vi m� finde demokratiske former til at tage h�nd om politiske sp�rgsm�l, som ikke f�lger geografiske gr�nser.

Mange fornemmer en �get afstand til tillidsfulde politikere og politiske institutioner. Det g�lder ikke mindst mennesker, som allerede er socialt eller �konomisk udsatte. De, som er mest afh�ngig af politiske beslutninger, synes at have den st�rste mistro. Denne frustration skal im�deg�s med et demokrati, som indbyder mennesker til at tage aktiv del - s�vel i eget lokalsamfund, som i globale sp�rgsm�l. I det fremvoksende globale samfund skal alle tillades fuldt ud at v�re medborgere.

2.4 At vokse i forandring

Det store og komplekse moderne samfund er sv�rt at overskue. �gede kundskaber blotl�gger hele tiden ikke tidligere kendte problemer. Mennesker oplever mange problemer, som er sv�re at forst� og vurdere, og endnu sv�rere selv at p�virke. Det ber�rer ofte vores livsmilj� og kan handle om s�vel globale milj�trusler som om maden p� tallerkenen. Diffuse trusler, som den enkelte ikke selv kan kontrollere, opleves som mere skr�mmende end det n�re og velkendte.

�get hastighed og bev�gelighed ligesom �gede krav om viden stiller mennesket over for en m�ngde situationer, som kan v�re sv�re at h�ndtere, og som ofte ikke er genkendelige, hvilket tidligere har v�ret et vigtigt grundlag for tryghed. Sociale sammenh�nge forandres som et resultat af �ndrede v�rdier. Store organisationer og lang afstand til beslutningstagerne g�r magten anonym og sv�r at forst�.

Tilsammen risikerer det at udhule tilliden i hverdagen. Det g�lder s�vel tilliden til mit n�rmilj�, at jeg vover at bade og drikke vandet fra hanen, som tilliden mennesker imellem, mellem medborgere, magthavere og videnskabelige eksperter. Brist p� tilliden undergraver p� l�ngere sigt s�vel demokrati som �konomi og sociale netv�rk.

Ogs� i det moderne samfund er der mellem forskellige grupper betydelige forskelle i vilk�rene for et godt helbred, udtrykt blandt andet i middellevealder og sygelighed. Midt i Velf�rds-Danmark kender mange mennesker til afmagt og f�ler sig sat udenfor.

Et samfund, hvor hvert menneske har mulighed for at vokse, skal ogs� i praksis give hvert menneske lige muligheder. Ikke mindst handler det om at g�re op med indgroede tankes�t og normer, som indeb�rer, at mennesker diskrimineres hver dag p� grund af fx k�n, seksuel identitet eller etnisk baggrund. Det er p� tide at bryde med undertrykkende strukturer og normer og lade hvert menneske udvikles efter egne foruds�tninger.

En tid med store forandringer rummer enorme muligheder, men ogs� risiko for, at tilliden g�r tabt, og at mennesker holdes udenfor. Derfor er det altafg�rende at lade alle mennesker v�re med og udvikle sig med forandringen, i stedet for at frygte morgendagen.

G. At m�de udfordringer

Politik skal v�re et redskab til, at vor tids muligheder kommer alle til gode, og at vi i f�llesskab kan m�de de nye udfordringer, som et levende samfund til stadighed st�r overfor. Udfra vort menneskesyn har CenterPartiet en grundl�ggende optimistisk holdning til fremtiden, hvilket grundl�gges p� tiltro til, at mennesker kan og vil tage f�lles ansvar.

Politik skal give foruds�tningerne, men ikke v�re ene om at formulere svarene.
Svarene m� desuden se forskellige ud p� forskellige steder og til forskellige tider. Ud fra de v�rdier, som CenterPartiet arbejder for, vil vi give mennesker redskaber til, selv og sammen med andre, at m�de vor tids udfordringer. S� kan mennesker vokse i ansvar, f�llesskab og k�rlighed og v�re skabende.

Godkendt p� det stiftende landsm�de l�rdag d. 17. januar 2009 p� Fregatten Jylland

Download her:
Id�program