Den u�nskede sandhed - filosofisk syn p� skole og samfundsdebatten

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:

Den tyske filosof Arthur Schopenhauer om modtagelsen af den u�nskede sandhed:
"F�rst bliver den fors�gt latterliggjort, dern�st bek�mpet voldeligt, for til sidst at blive accepteret som selvindlysende."

Jeg kender ikke hele sandheden om noget, men jeg tror, at vi ved at lytte til hinanden sammen kan komme den lidt n�rmere. Er flertallets indre sandhed, som min, at nedsk�ringer, centralisering og kasset�nkning ikke er vejen frem? Bek�mpes den u�nskede sandhed p.t. af regeringen ved i frustration at sk�re ned over alt? S� er der h�b forude, og n�ste skridt efter bek�mpelsen vil if�lge Schopenhauer v�re, at den for regeringen u�nskede sandhed accepteres som selvindlysende.

Da jeg sidste �r gik til valg for CenterPartiet, gik jeg ind i skoledebatten med budskabet om, at det hverken menneskeligt, fagligt eller �konomisk er ansvarligt at lukke skoler. Mit erkl�rede m�l var ikke at lukke skoler. Jeg fornemmede en vis latterligg�relse/overb�renhed undervejs fra visse personer. Blev jeg anset som ung, idealistisk, naiv? Muligvis. Sandheden var dengang, som nu, at skolelukninger var n�dvendige. Forskellen er, at nu stilles sp�rgsm�lstegn ved sandheden, det gjorde der ikke for blot 10 m�neder siden.

Hr. Mogens Jespersen (V) viste p� borgerm�det i Astrup i sidste uge synligt sin frustration over, at vi ikke godtog hans rene �konomiske incitamenter for at lukke skoler eller hans sandhed om, at man ikke kunne flytte midler fra en kasse til en anden. Sandhed er jo kun sandhed, indtil den u�nskede sandhed tager over.

Jeg og mange borgere mener, at menneskelige, faglige, sociale faktorer samt konsekvenser, ved at erhvervsliv og landsbyer lukker, m.m. m� tages med som grundlag for beslutningen. Mogens Jespersens svar: "det er jo ikke til at regne alt med." For diffust? N�r blot to elever, som trives i trygt og overskueligt milj� i Astrup, s�ttes ud til specialundervisning andet steds, s� �des hele "besparelsen" op. Fagpersoner vurderer, at det sandsynligvis vil ske. Er det ikke til at tage at f�le p�, selv n�r man kun t�nker �konomi?

Frustrationen skyldes m�ske, at argumenterne ikke holder - at fundamentet under hans sandhed nu vakler, og en ny sandhed er ved at indfinde sig? Er latterligg�relse nu ovre i kamp? S� har jeg vundet meget, for s� er n�ste skridt, at CenterPartiets politik accepteres som selvindlysende, og afvikling af velf�rd og skoler vendes til bevarelse og udvikling.