- Id�program
- Ung og fri
En politik for den ungdommelige energi - Arbejdsmarked
Et arbejdsliv i balance - Danmarks �konomi
Forvalterskab
med plads til v�kst - Erhvervsliv
Ansvarlige og levedygtige virksomheder - Folkestyre
Medindflydelse
og medansvar - Forskning
For innovation
og iv�rks�tteri - Ligestilling
Ligev�rd og antidiskrimination - Lokalsamfundet
Der hvor livet leves - Milj�
Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt - Retspolitik
Helhedsorienteret kriminalitetsbek�mpelse - Sundhed
Fra reparation
til forebyggelse - Uddannelse
Lige muligheder for alle - Udenrigs- og forsvarspolitik
N�rhed og udsyn
i en global verden - Velf�rdssamfundet
Til f�lles gode

Tidlig indsats kr�ver tv�rfaglighed
og tilstr�kkelig �konomiske
og personalem�ssige resurser
Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Den ensidig lykkelige anbringelse findes desv�rre ikke - anbringelse kan h�jst v�re den mindst smertefulde l�sning af to onder. N�r anbringelse er n�dvendig for at beskytte barnet, er det afg�rende for barnets liv, at vi som samfund ude i kommunerne resolut tr�der til. Tids nok til at forhindre omsorgssvigt, overgreb og mistrivsel og sikre barnets tarv nu og i fremtiden. N�r vi som samfund anbringer b�rn og unge, lover vi ogs� dem og deres for�ldre at p�tage os det ansvar, som for�ldrene ikke vurderes at kunne leve op til. Har vi sagt A, m� vi ogs� sige B, C og D og st�tte barnet gennem hele opv�ksten, til barnet er voksent og kan leve et selvst�ndigt liv.
Serviceloven forpligter os juridiske til at beskytte barnet og g�re, hvad fagligt vurderes bedst for barnet. At efterleve loven og vores ansvar kr�ver vilje til langsigtet planl�gning og tilstr�kkelige �konomiske og faglige resurser. Der kan oprettes en statslig pulje til anbringelser, s� �konomiske hensyn kan vige for menneskelige hensyn og v�rdier som respekt for menneskeliv, retf�rdighed, ligev�rdighed og bedst mulige livsmuligheder - Barnets tarv.
Jo tidligere indsats jo st�rre mulighed for at minimere skaderne og �ge barnets livsmuligheder. Den kan kun iv�rks�ttes ved, at de, der m�der/kender til barnet og familien (kan ogs� v�re kommunen), er opm�rksomme, ser og h�re dets signaler og reagere ved, at underrette kommunen.
Fx ved barnets frav�r fra daginstitution/skole, �ndret adf�rd, mistanke om vold eller grovere kriminalitet i hjemmet (herunder ogs� psykisk vold), for�ldres i misbrug og/eller en alvorlig psykiatrisk lidelse eller sociale problemer (herunder for�ldre, som har f�et fjernet andre b�rn fra hjemmet).
Kommunen skal STRAKS unders�ge ENHVER underretning til bunds og reagere derp�. Det kr�ver mere personale, end der er pt. og evt. etablering af b�rnecentre til samordning af den tv�rfaglige indsats. Her m� fx sundheds- og sygeplejerske, l�ge, p�dagoger og psykologer i tv�rfagligt samarbejde unders�ge alle forhold omkring familien.og vurdere, hvad der er barnets tarv. Det tv�rfaglige team m� ud fra en helhedsvurdering anbefale de foranstaltninger, der skal s�ttes i v�rk. Fjernes barnet, kan de anbefale anbringelsesform, form�l tidsperspektiv m.m. P� baggrund af anbefalingerne, som m� spille en afg�rende rolle, kan socialr�dgiveren tr�ffe afg�relsen uden overordnedes pres om �konomisk hensyntagen. Det kan h�jne fagligheden bag afg�relserne, �ge muligheden for at leve op til ansvaret, til loven og sikre barnets tarv.
Indmeldelse
Kontingent: 200,-Studerende/pensionist: 100,-
