- Id�program
- Ung og fri
En politik for den ungdommelige energi - Arbejdsmarked
Et arbejdsliv i balance - Danmarks �konomi
Forvalterskab
med plads til v�kst - Erhvervsliv
Ansvarlige og levedygtige virksomheder - Folkestyre
Medindflydelse
og medansvar - Forskning
For innovation
og iv�rks�tteri - Ligestilling
Ligev�rd og antidiskrimination - Lokalsamfundet
Der hvor livet leves - Milj�
Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt - Retspolitik
Helhedsorienteret kriminalitetsbek�mpelse - Sundhed
Fra reparation
til forebyggelse - Uddannelse
Lige muligheder for alle - Udenrigs- og forsvarspolitik
N�rhed og udsyn
i en global verden - Velf�rdssamfundet
Til f�lles gode

I folkeskolen skal elever kunne vokse NU!
Debat-indl�g af HB-medlem og byr�dskandidat i Mariagerfjord Kommune Tonny Nielsen, Oue:
I KL's samarbejdsprojekt "I folkeskolen lykkes alle b�rn." unders�ges i 8 kommuner, hvad der kan hj�lpe en stor gruppe elever, som ikke l�re nok i folkeskolen.
Gode intentioner fra KL, og vi kan altid blive klogere. Der er s� megen viden, teorier og metoder baseret p� s� mange forskningsprojekter, resultater, om fx hjernens udvikling, tryghed, selvtillid og selv�rd, De Mange Intelligenser og l�ring. Den m� straks gavne b�rnene i folkeskolen. Det er vel meningen med al forskningen?
Det at "l�re nok" m� v�re subjektivt fra elev til elev. Eleverne kommer med forskellige foruds�tninger, interesser, muligheder og begr�nsninger.
At undervise ud fra f� metoder, som tilgodeser �n gruppe og efterlader en stor restgruppe uden ligev�rdige muligheder for at l�re, er uacceptabelt - vores store viden p� omr�det taget i betragtning. Det kan ligne en bevidst nedprioritering af b�rnenes behov. Mennesker har behov for at indg� ligev�rdigt i f�llesskaber, anerkendelse og at kunne mestre livet ogs� efter folkeskolen.
Social indsigt og det at l�re at l�re er n�dvendige f�rdigheder for at kunne beg� sig i f�llesskaber. En god karakter i matematik er ikke meget v�rd, hvis man ikke kan se, hvad den kan bruges til, eller man ikke kan kommunikere den ud til - eller kan omg�s - andre mennesker. Alternative indl�ringsmetoder ud fra barnets foruds�tninger kan f� barnet til at f�le sig set og anerkendt og v�kke barnets iboende evner og nysgerrighed. Nysgerrighed f�re til udforskning, eksperimenter, erfaringer og til viden. F�lger barnet sin nysgerrighed, vil det finde mening med det l�rte og kunne anvende det i en lang r�kke sammenh�nge..
Vi vil "En b�rneparat folkeskole". B�rnene er alle gode nok, som de hele og vidt forskellige mennesker de er. Forskellighed er en styrke, som er med til at udvikle mennesker og vores f�lles samfund.
Vi i Centerpartiet prioriterer mennesker f�r �konomi og vil tilf�re de n�dvendige resurser, s� folkeskolen permanent i alle kommuner g�res b�rneparat. B�rnene, deres trivsel, livskvalitet og muligheder for at vokse, udvikle sig, l�re, opleve sammenh�ng, gl�de og mening i hverdagen, er vi voksnes ansvar. Vi har magten til at give dem dette, og det ansvar m� vi p�tage. Vi m� vise, at vi vil vores b�rn, interesserer os for dem og prioriterer dem og deres behov f�r vore egne kortsigtede �konomiske og materielle �nsker. B�rnene er - udover at v�re vort eget k�d og blod med en v�rdi i sig selv, krav p� ligev�rdighed og anerkendelse - ogs� samfundets fremtid. Vi m� aflevere samfundet i samme tilstand eller bedre, end vi modtog det. Ogs� rent menneskeligt!
Indmeldelse
Kontingent: 200,-Studerende/pensionist: 100,-
