Giv ejerskab til "ghettoernes" beboere

Af Ibrahim G�khan, politisk landsformand:

For mange politikere er "ghettoer" f�rst og fremmest noget, der skal skaffe stemmer. De har glemt, hvad ordet egentlig betyder, og de ignorerer, at ghettoernes egentlige problemer ikke er kriminalitet, men arbejdsl�shed og beboernes manglende indflydelse p� udviklingen i samfundet, og det omr�de de bor i.

Ghettoens oprindelse
Ghettobegrebet kan man forst� p� forskellige m�der afh�ngig af sammenh�ng eller situation. Ordet ghetto er oprindeligt europ�isk og fra 1700-tallet. De kristne europ�ere mente dengang, at j�derne og romaerne var farlige og undermennesker. Under Anden Verdenskrig i Europa var der j�de- og roma-ghettoerne. Her blev millioner af mennesker udsultet og senere udryddet i koncentrationslejre.

Ghetto-f�nomenet kender vi ogs� fra USA. Sorte amerikanere, som igennem �rhundrede var ofre for slaveri og racistisk undertrykkelse, samlede sig i bestemte beboelsesomr�der for at st�tte hinanden og mobilisere kampen for politiske rettigheder og �get deltagelse i samfundet. Siden har de amerikanske ghettoer v�ret hjemsted for fremtr�dende civilretsfork�mpere, kunstnere, intellektuelle, sports- og kendte mediefolk.

Populistiske ghettoer
Efterh�nden har danskerne ogs� taget ghetto-f�nomenet til sig. Politikerne refererer ofte til etniske ghettoer med sociale udfordringer, og mange politikere tager emnet op, n�r valgkampen n�rmer sig.

Der er nemme point at score. Man kan sige, hvad man vil, uden at det f�r politiske konsekvenser.

Man kan beskrive alle beboere i de s�kaldte ghettoer, for eksempel i Brabrand, som kriminelle og som en belastning for samfundet. Man kan love yderligere stramninger og eventuelt fjernelse af offentlige tilskud, hvis folk i bydelen ikke makker ret. Man kan endda g� til ekstremerne ved at foresl�, at ghettobeboerne er uegnede til at opdrage deres b�rn, og dermed tvangsfjerne dem.

Der er ingen begr�nsninger for politikerne i at overbyde hinanden. Valgkampen n�rmer sig, og nu skal taburetterne genvindes: Lad den g� ud over ghetto-folkene.

Politikerne har ikke selv noget med ghettoerne at g�re. De har hverken kontakter, venner eller bekendte i ghettoerne. Til geng�ld er de glade for at komme i ghettoerne, n�r der er chance for politisk eller mediem�ssig opm�rksomhed!

Virkelige ghettoer
Men uanset hvor meget politikerne undertrykker virkeligheden i ghettoudfordringen, vil det ikke lykkedes for dem at skjule sandheden. Sn�versynede politikere glemmer, at n�sten � af beboerne er under 18 �r. Det vil sige, at problemet er fremtidsorienteret. Politikernes negative fokus og debat vil kun �del�gge vores f�lles fremtid. De glemmer ogs�, at der bor over 50 nationalitetsgrupper med sproglig, kulturel og international mangfoldighed, som samfundet kan f� gavn af.

Politikerne ignorerer samtidig, at den groveste kriminalitet i Danmark, s�som skattesnyd, milj�forurening og selskabst�mning, foreg�r blandt de velhavende ghettoer i det danske samfund. Samfundet skal selvf�lgelig erkende ghettoudfordringen, men ikke p� et populistisk, sn�versynet grundlag.

Der er en h�rd kerne af kriminelle unge, som vi er n�dt til at forholde os til. Men som politidirekt�ren og en r�kke af hans kolleger forleden udtrykte det, s� handler ghettoudfordringen ikke om kriminalitet og etniske forhold, men om konkrete, socio�konomiske barrierer s�som arbejdsl�shed, frustration over manglende muligheder for at deltage i samfundet og manglen p� politiske indflydelse.

Giv ejerskab til beboerne
Den bedste l�sning vil v�re, hvis beboerne i de s�kaldte ghettoer f�r medindflydelse p�, hvordan deres omr�der udvikles, og hvordan man bedst forebygger sociale og �konomiske udfordringer i omr�det. Noget tyder p�, at de aldrig bliver inddraget i hverken omr�dets eller samfundets udvikling generelt.

Inden levebr�dspolitikerne sender bulldozere ind i ghetto-omr�derne, og inden de skaber endnu en katastrofe, som vil koste dyrt for samfundet i fremtiden, burde vi overveje at give ejerskab til fornuftige beboere i de s�kaldte ghettoomr�der. Alt andet vil v�re politiske pjat.