Euroen: Helt eller skurk?

Af S�ren B�low, politisk n�stformand:

Euroen trues af ustabilitet i de g�ldsramte medlemslande som f.eks. Gr�kenland og Irland. Men er Euroen ikke ogs� selv en del af problemet?

Irland kan �nde lettet op, skrev flere medier efter at landet opn�ede et l�n fra EU og IMF p� op imod 100 mia. Euro. For ikke l�nge siden var det gr�kerne, der kunne �nde lettet op over en krisepakke p� 110 mia. Euro. Irland og Gr�kenland er kun de seneste ud af flere lande som er i alvorlige, �konomiske problemer.

Men flere af medlemslandenes ustabile �konomier truer fortsat med at v�lte hele Euro-projektet,

Og desv�rre har advarselssignalerne v�ret tydelige i lang tid. Selv i de mange �r under h�jkonjunkturen f�r finanskrisen, levede mange EU-lande ikke op til konvergenskriterierne. Og s� blev der endda pyntet p� tallene.

Allerede p� dav�rende tidspunkt stod det klart, at der netop var en divergens i udviklingen i de europ�iske landes �konomier, men der blev ikke taget aktion p� det. Det g�r der (m�ske?) nu, hvor der er vedtaget nye principper for medlemslandenes budgetmeldinger.

Men det er et oplagt sp�rgsm�l, om den seneste tids hj�lpepakker rent faktisk nytter p� lang sigt, eller om det egentlige problem er at Euroen sp�nder over mere end den kan holde til?

Med Euroen er det fors�gt at udglatte forskellene imellem medlemslandenes �konomiske pr�stationer ved at have en f�lles valuta. Med �n f�lles valuta skulle det blive sv�rere for finansmarkedet at spekulere imod f.eks. Gr�kenland fordi Gr�kenlands valuta ogs� var Tysklands: den tyske �konomi "garanterede" p� den m�de indirekte for Gr�kenlands l�bende budgetunderskud.

Det siger sig selv, at en s�dan l�sning ikke er langtidsholdbar, hvis nogle af medlemslandene k�rer med permanent voksende underskud p� de offentlige finanser.

Og p� finansmarkederne er fors�get p� at bruge Euroen som t�gesl�r for l�ngst blevet gennemskuet. Den risikopr�mie, der ellers ville have v�ret lagt p� den dav�rende Drachme, finder i dag andre veje - f.eks. i flugt fra de direkte investeringer i Gr�kenland.

Men det er som om man ikke vil l�re af det i Bruxelles. Man har i en �rr�kke ladet medlemslande med st�rkt usunde �konomier t�re p� den "polstring" som de st�rkere �konomier i EU havde. Den g�r ikke l�ngere s� nu l�ner man ogs� af den fremtidige "polstring" til de selvsamme usunde �konomier?

Det er en meget h�j pris EU-landene, herunder ogs� Danmark, betaler for at bevare det prestige-projekt som Euroen dybest set er udtryk for. Euroens teoretiske, stabiliserende effekt p� EU's �konomi er da i hvert fald blevet kraftigt modbevist.

En r�kke �konomer, herunder Milton Friedman, har forudsagt Euroens endeligt fordi Euroen ikke afspejler den divergens som er i de europ�iske landes �konomier, og dermed den markedstilpasning som burde foreg�.

Sp�rgsm�let er derfor ret oplagt, om ikke EU ville st� sig bedst ved selv at opgive Euroen i stedet for at h�be p�, at v�ksten vender tilbage i et omfang som overstiger tempoet i nogle af medlemslandenes g�ldss�tning? Det sker nemlig n�ppe.

At opgive Euroen ville f� drastiske konsekvenser for alle medlemslandene i en overgangsperiode - ikke mindst for de aktuelt krisetruede lande.

Men lad os se det i �jnene: de penge vi nu l�ner ud til de g�ldsplagede lande f�r vi i stort omfang alligevel aldrig igen. En del af l�nene er p� forh�nd rentefri og ved at udskyde den tilpasning til den globale markeds�konomi, som landene ville v�re tvunget til uden Euroen, er der stor risiko for at en senere eftergivelse af g�lden kommer p� tale.

Det er en meget h�j pris EU-landene risikerer at komme til at betale i en uoverskuelig lang fremtid. Derfor er sp�rgsm�let om ikke et farvel til Euroen ville v�re en bedre l�sning p� lang sigt?

De midler EU ville spare, ved ikke at binde sig til finansielle krisepakker i �rtier, kunne man s� passende anvende til at sikre levegrundlaget for de h�rdest ramte befolkningsgrupper i de lande, som under alle omst�ndigheder skal igennem en skrap, �konomisk hestekur.