Hellere l�re end at finde syndebukke

Af Tonny Nielsen, kandidat og HB-medlem:
Alle de tre kommuner, der har haft med familien i Br�nderslev-sagen at g�re har haft meget travlt med at vaske h�nder. Hvorfor har ingen reageret og sk�net den nu 20-�rige pige og hendes nu 8 anbragte s�skende? I alle kommunerne har der tilsyneladende v�ret indberetninger til de sociale myndigheder, men ingen af dem har f�rt til handling, f�r den 20-�rige pige selv henvendte sig til Br�nderslev Kommune. Hvorfor? T�r ingen tage ansvaret og skride til handling? Vil kommunerne helst ikke tro, at noget s�dant kan ske i deres kommune? Har kommunerne ikke r�d til anbringelser af 9 b�rn og unge? Er det lidt lettere at se igennem fingre med s�danne ulykkelige sager end at skride til en handling, som i s� fald vil v�re meget ubehagelig og f�lelsesladet for de implicerede og omfattende og omkostelig for kommunen? T�nker socialforvaltningerne, at hvis vi ikke reagere, s� er vi ikke de eneste? Er det s�dan, at det ikke at g�re noget ogs� har konsekvenser? At andre ikke har reageret g�r vel ikke kommunernes ansvar overfor b�rnene mindre?

I stedet for at s�ge, hvem der har skylden for, at der ikke er reageret i tide p� alle de signaler og tegn, der har v�ret, indtil sagen blev taget op, for�ldrene stillet for retten og b�rnene tvangsfjernet, kan en s�dan sag i stedet f�re til selvransagelse i de enkelte kommuner - til at kigge ind ad i stedet for at skyde ansvaret fra sig. Man kan se p� regler og procedurer. Er de blevet overholdt, er de gode nok eller m� der �ndres p� disse? Man kan se p�, hvad der frem over kan g�res anderledes for at undg� s�danne ulykkelige sager.

For vi �nsker vel ikke, at s�danne sager skal gentage sig - eller? Med de prioriteringer der g�res p� anbringelsesomr�det for tiden, senest de massive besparelser i Randers, kan man sp�rge, om de ansvarlige politikere virkelig �nsker at hj�lpe familier i s�danne ulykkelige situationer, og �nsker de at forebygge s�danne situationer opst�r i fremtiden?
Man kan sp�rge sig selv, om det eksempelvis er disse b�rn, der m� betale den allerh�jeste pris for et skattestop, som over det meste af landet tvinger kommunerne til besparelser.
Sp�rg bare i Silkeborg, hvordan de har det med at skulle spare 300 mio. Det er ikke kommunens �nske - det er dem p�lagt fra regeringen.
Disse bel�b er ikke bare tal i et regneark. Det er ikke et spil eller en matematikopgave - det er tal der er afg�rende for serviceniveauet i kommunen og dermed for mulighederne for menneskers trivsel.