CenterPartiet rammer plet

Politisk beretning ved landsm�det 18. juni 2011

Af politisk n�stformand S�ren B�low:

Danmark har i et par �r v�ret igennem en �konomisk krise.

Det har betydet arbejdsl�shed og faldende indkomster for mange danskere.

M�ske er vi p� vej ud af krisen nu?
Det er nok for tidligt at f� h�nderne i vejret, men f.eks. arbejdsl�sheden stiger ikke l�ngere med den samme, foruroligende hastighed som f�r.

I forhold til Danmarks �konomiske situation har partierne i Folketinget i for�ret brugt meget tid og har f�et meget opm�rksomhed i pressen om de s�kaldte 2020-forhandlinger.

Id�en bag disse forhandlinger er, sagt p� en kort m�de, at f� de offentlige udgifter til at stemme med indt�gterne i 2020. "Pengene skal passe" - det er en dagsorden, som umiddelbart er nem at forst� for de fleste.

Hvad der til geng�ld f�r langt mindre opm�rksomhed er, at vi i Danmark ikke bare er inde i en �konomisk krise, men ogs� i en social krise.

Vi h�rer ganske vist i pressen om mishandling af b�rn, handel med udenlandske kvinder og familier, der ikke kan f� hverdagen til at h�nge sammen.

Men det er, som om det mest bliver til enkeltst�ende historier om forskellige menneskers l�srevne ulykker.

Virkelighedens verden er, at det kun er toppen af isbjerget, vi h�rer om, og at den samlede m�ngde af sociale problemer vokser. Det er d�t, man kan kalde den sociale krise.

Sandheden er desv�rre, at den sociale krise har st�et p� i en �rr�kke, og at den �konomiske krise kun har v�ret som at komme benzin p� b�let.

Ogs� under de foreg�ende �rs h�jkonjunktur er et stigende antal familier blevet sat ud af deres boliger, k�en til behandling i psykiatriske tilbud er vokset, og f�rre b�rn er blevet fjernet fra konfliktramte familier, for bare at n�vne et par eksempler som har v�ret fremme i pressen.

Det er en d�rlig udvikling, som stiller en masse mennesker i en aktuel, vanskelig situation, men som ogs� l�gger en bombe under fremtidens samfund.

Konsekvensen af ikke at tage den sociale krise alvorligt er nemlig let at forudsige: En d�rligere folkesundhed som kr�ver mere behandling, flere p� overf�rselsindkomst og mere kriminalitet.

Denne negative udvikling kan kun modvirkes ved, at vi tager den i opl�bet. Og is�r overfor den kommende generation - b�rn og unge - m� det danske samfund v�re helt oppe p� t�erne for at sikre, at ingen g�res chancel�se.

CenterPartiet �nsker et fremtidigt Danmark, hvor velf�rden fortsat er til stede for alle, der har et reelt behov for den, og et samfund hvor der er en social sammenh�ngskraft b�ret af en udbredt, f�lles forst�else af, at vi alts� ogs� er her for hinandens skyld, og ikke bare for vores egen.

Alle skal have en mulighed for at skabe sig et liv i aktivitet og fredeligt samv�r med andre.

Nogle v�lger s� at bruge denne mulighed til at ligge p� sofaen, mens andre f.eks. arbejder h�rdt p� at opbygge deres egen virksomhed. Om man g�r det ene eller det andet, og p� den baggrund bliver mere eller mindre rig, er noget andet. Det er hvert enkelt menneskes valg, men det m� v�re b�de retf�rdigt og rimeligt, at alle f�r lige muligheder, og at ingen er sat ud af spillet p� forh�nd.

Desv�rre handler den generelle, politiske debat lige nu om ting, der vil g�re den sociale krise v�rre: Lavere sociale ydelser, h�jere arbejdskrav til nedslidte og mere kontrol af personer p� overf�rselsindkomst med mere.

Samtidig optr�der kravet om lettelser af indkomstskatten oftere og oftere. Officielt fordi den danske arbejdsl�n er for h�j og forringer Danmarks konkurrenceevne. Det er begrundelse, som ikke holder s�rlig godt til en n�rmere granskning, s�dan som ugebrevet A4 for nyligt viste.

Og egentlig siger det vel ogs� sig selv, at man ikke l�ser fattigdomsproblemer, sygdom eller social udst�delse ved at give skattelettelser til den rigeste halvdel af danskerne.

CenterPartiet k�ber derfor ikke de lette budskaber om, at skattelettelser er l�sningen p� Danmarks aktuelle problemer.

Jeg synes, vi skal sige til alle de, der dr�mmer om, at skattelettelser kan genoplive tiden med nye samtalek�kkener: Glem nu alt om det. Lad nu den strid om skatten ligge.

Lad os i stedet bruge tiden og pengene til at f� ryddet op i Danmark - ikke kun �konomisk, men ogs� socialt. De to omr�der h�nger ul�seligt sammen, og det er derfor en opgave, som det er i alles interesse at f� l�st.

---

Hvis jeg ser tilbage p� vores egen politiske indsats, er der is�r to ting at fremh�ve.

For det f�rste har vi holdt et ret h�jt niveau i antallet af politiske udmeldinger, udspil og aktiviteter.

Eksempelvis kan man p� vores hjemmeside finde over 40 debatindl�g, pressemeddelelser og markeringer fra det seneste �r.

Det er et p�nt h�jt niveau i forhold til vores begr�nsede resurser, og det kan vi v�re godt tilfredse med.

For det andet synes jeg, man skal bem�rke indholdet i vores udmeldinger.

Det er klart, at fordi vi er et lille parti - og fordi vi endnu ikke har medlemmer valgt ind i Folketinget, regionsr�d eller kommunalbestyrelser, s� f�r vi ikke ret meget opm�rksomhed af pressen.

Jeg tror, vi har opn�et det, man kunne forvente i form af en p�n omtale i flere lokalmedier samt omtale et par gange i landsd�kkende medier som f.eks. p� text-tv.

Men man skal ogs� se p�, hvad det er, vi har meldt ud. Og hvad indholdet ang�r, mener jeg, man kan sige, at vi er p� pletten rent politisk.

For eksempel da vi meldte vores nye socialpolitiske program ud med budskabet om, at kommunerne b�r have et rejsehold, der skal forebygge gentagelser af Br�nderslev-sagen.

I Folketinget stilles der nu forslag om noget lignende - selvom det kaldes noget andet.

Et andet eksempel var mit debatindl�g i starten af �ret af det udsigtsl�se i, at EU blev ved med at d�kke over den katastrofale, gr�ske �konomi. Mit debatindl�g kom p� et tidspunkt, hvor det stadig var god latin at forsvare redningsordninger p� flere hundrede milliarder til EU-lande som styrer imod bankerot.

Siden da har der v�ret stigende kritik af EU's kriseordninger fra internationale �konomer og fra politikere i mange EU-lande, og Gr�kenland er nu p� kanten af den n�rmest uundg�elige bankerot.

Jeg kunne n�vne flere eksempler p� politiske begivenheder, som vi kan genkende vores egne meldinger i.

Det ville v�re for meget at sige, at vi har p�virket den politiske udvikling p� disse omr�der.

Men det man skal bem�rke her er, at vi rammer plet. Vores politiske udmeldinger har alts� fingeren p� pulsen, og det er et meget positivt resultat.

Det betyder, at selv om vi i en periode frem over m� forvente, at vi stadig skal f�re politik med �konomiske resurser, der er mikroskopiske sammenlignet med stort set alle andre partier, s� har vi alts� den vigtigste resurse: En levende og tidssvarende politik med realitetssans.

Jeg har selv haft forn�jelsen for nyligt af at deltage i vores debatm�de om fattigdom, og p� samme m�de som flere af jer andre, der deltog i kommunalvalget, er det min oplevelse, at vi sagtens kan g�re os g�ldende.

Vi har derfor god grund til at holde fast, bide t�nderne sammen og forts�tte arbejdet. Hvis vi alle g�r dette, og bidrager med det vi kan, skal resultaterne nok komme!

Jeg vil gerne afslutningsvis sige, at ethvert bidrag t�ller i den forbindelse.

I min kontakt med s�vel medlemmer som mulige medlemmer, m�der jeg ofte et synspunkt om, at "det passer ikke s� godt med mit arbejde at v�re i politik". Eller "jeg har ikke lige nu tid til at s�tte mig ind i hele CenterPartiets politik, s� det m� vente".

Hver gang svarer jeg det samme: det betyder ikke noget! Ingen forventer, at du skal v�re politiker 24 timer i d�gnet for at v�re medlem af CenterPartiet. Eller at man skal kende hvert et hj�rne af vores politik, inden man kan blive medlem eller udtale sig.

Det vigtigste er, at du er med. Jeg vil hellere have, at du er medlem eller aktiv i 5 minutter, end at du st�r p� sidelinjen og t�nker, at det kunne v�re interessant, men "bare ikke lige nu".

Selv en lille indsats for partiet er bedre end ingenting.
Vi kan kun klare dette her sammen!